ØK lever LIVE

I går aftes noteret i al hast - og i lørdags

Opproppende og -livende Øverste Kirurgiske-oplæsning i går aftes i et af de trælse ligesom klasselokaler, man hver tredje eller fjerde gang ender op i i Den (dér) Sidste Hal på Enghavevej: Sprechstallmesiter Niels-Ivar Larsen elegant indrammende kosteligt Petronius-fragment og kæntrende egentekst ved Harald Voetmann og - SENSATIONEN - helt friske tekster fra Korea, nye spørgeskemaer til hendes ældste søster og hende selv og en klokkeklart fremadvæltende liste over alt det af alting, hun er VRED over, af Maja Lee Langvad, med BRILLER på; det er få foredrag, jeg har holdt de sidste tre år, hvor jeg ikke har haft Find Holger Danske med i Howl-muleposen, så det var for VILDT pludselig at opleve helt ny og fremragende tekst, jeg nærved dånede - men huskede at tigge bidrag til Hvedekorn! Blendstrup & Krogsbøl var i den gode, proffe form: sensitivt gakkede, og dåseøllene smagte bedre og bedre og bedre, vil jeg bare sige!

Lad mig også lige bemærke, nu jeg er i gang, den dejligt nochalante marathon-oplæsning, arrangeret af Glenn Christian, i lørdags i det bittelille galleri Koh-i-noor i Dybbølsgade; jeg fik hørt både Claus Handberg, brd. Woetmann (skøn lyddigtning af storebror), Rasmus Graff, Nicolaj Stochholm (åh, debutdigte), Martin Glaz Serup (distink sardonik om en vis mark - altså mark som i marken; uddrag i det nye Blå Port, som jeg lige har fået) og mig selv (Martin Johs. Møller og Sigurd Buch så jeg udefra uden at kunne høre noget), og vi var allesammen SÅ gode!

Det flyder over med oplæsninger disse dage, jeg bugner lykkeligt af stemmer.

Og jeg ved godt, at jeg endnu ikke har skrevet noget - bortset fra de par linier i Laugesen-posten fra tieligere i dag - om den elektriske 70'er-turbine på SAS-hotellet forrige torsdag, men jeg troede, jeg kunne få en decideret reportage, EN FEATURE, i avisen, men det var sørme ikke velkomment, man ville hellere høre om stand-up-komikere og Eks-skolen (også en slags stand-up!), hvilket kun gør det endnu mere pinedød nødvendigt, at jeg gør noget ved det i dag eller imorgen i sin helt egen post, I PROMISE! 

Første blogomtale (ud over hans egne) af Harald Voetmanns Trivia 2: Høvisk kærlighed

som jeg modtog med posten i går fra den mystiske, transatlantiske organisation Blurp

og læste med klukkende, klikkende fornøjelse mellem 20:30 og 21:30 afbrudt af løs live-konversation og 1 ikke mindre løs telefonsamtale.

The Daily Avantguardian 12

Søndag 22. marts (falsk dato 10): Harald Voetmanns løsslupne bonus-overordentligheder

Så er The Daily Avantguardian tilbage! Efter et par måneder on hold, hvor granatchokket over ny avisorden blev bearbejdet. Og ingen vej udenom fæl frenetisk flid nu. Serien terminerer (for i år, rolig nu) på næste fredag, den 19. juni, hvor nemlig de 13 kandidater til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2009 bliver offentliggjort i avisen (eller hvis nomineringerne ikke er læselige for "ALLE" (hvilket de nominerede jo som udgangspunkt, som den forpulede forudsætning for deres nominering, i den grad ikke er) her på bloggen), i mellemtiden drejer det sig om at nå så mange inkarneret smalle titler fra 2008 og 2009 som muligt dagligt - og mindst 30 selvstændige poster alt i alt, det er et løfte! - og jeg er allerede en dag bagud, fordi jeg kilometerlangt skældte ud på Skyum på bloggen i går, så hvad venter jeg på, get moving:

Harald Voetmann: Trivia 1: Spøgelser og antikvarer. 88 sider, 14,95 euro. Blurb, 2008

Omsider fik jeg anskaffet mig Voetmanns ekstrahæfte, Trvivia 1: Spøgelser og antikvarer, som viste sig slet ikke at være et hæfte, i hvert fald ikke i smalt litterært perpektiv, men ret meget af en bog på hele 88 sider, og som trykkes on demand hos det mystiske blurb.com, som man grundigt skal registrere sig hos for overhovedet at nå frem til en bestilling (så er man til gengæld også klar til på et øjeblik at producere sin egen bog), og det var nok det, der i lang tid skræmte mig, men heldigvis overvandt jeg bravt min frygt. Udgiver man en print on demand-bog eller opretter man den eller anonncerer man den? Lad os sige, at Trivia 1, så vidt jeg husker, blev tilgængelig (fra et link til Blurp på Voetmanns hjemmeside HV [ÅH VE!] (www.haraldvoetmann.blogspot.com))  ca. samtidig med, at hans seneste officielle kortprosa(/nedstyrtet roman)samling En alt andet end proper tilstand officielt UDKOM på Gyldendal i det tidlige forår 2008. Og ekstrabogen ligner da også på en prik en samling bonustracks eller outtakes eller Dræbte Darlings til/fra den officielle bog, og tre i alt, to mindre, "Den lærdes hjemkomst" (som da vist, målrettet ondartet, var en "hjemstavnsnovelle" i Ud & Se) og "Indledende undersøgelse af en holkebrønd" og én rigtig lang, 57 sider, en sand nedstyrtet roman, "Huset på Hamstring Hill". Forvisningens årsag, mistænker man, er en i Voetmanns univers kriminel grad af mildhed, teksterne er simpelthen ikke grumme og grusomme og væmmelige nok, i sig selv og overfor deres læser - de er grotesker på nippet til humoresker - hvilket på den anden side ikke betyder, at de ikke i næsten ethvert andet univers (undtagen Preben Majors og Birgit Munchs ca.) ville være håbløst ud til bens (og andre løse lemmer). I "Huset på Hamstring Hill" refererer og citerer en fortæller antikvaren Egerts noter om sit fatale ophold i titlens hus, hvor han på sin jagt efter gamle kærlighedsbreve, kommer i konflikt med husets pensionærer kulminerende i en grusom golfturnering - og måske - det er meget uigennemskueligt - involverende spøgelser, jf. bogens titel. Men selvfølgelig er det ikke den tynde og tågede historie, som driver værket, det gør stilvridemaskinen og fremfor alt digressionsmaskinen, som der virkelig er tryk på her, fløjtende tryk, sådan helt (fordi snarere humoristisk end grotesk) Laurence Sternesk, og selvfølgelig kan jeg ikke lade være med at citere følgende hyldest til parentesen: