Bonjour monsieur Jehova

Gedigen gengæld: dobbeltlem!

De sidste to lørdag morgener er jeg på vej hjem fra Lagkagehuset på Vesterbrogade blevet attakeret af det samme midaldrende, uhyggeligt revisorudseende Jehovas Vidne, der indladende spørger: Kunne det friste med noget læsestof? mens han står og fægter med Vagttårnet som var det hans revisor-visitkort - på næste lørdag, lover jeg, får han ikke åbnet munden, før JEG spørger HAM, om det ikke kunne friste med noget læsestof og stopper min dublet af Eske K. Mathiesens too-good-to-be-true-digtsamling  Bonjour monsieur Satie - udkommer på Bebop 6. oktober - ned i revisorlommen på hans revisorblazer, for når han samme aften hjemme i sit revisorhjem i revisor-Brøndby kommer til at kigge i bogen, er han - DADADADADADADADADADADADADADADADADADA! - på stedet omvendt til dadaist:

Et guldkorn. Eller to. En drøm.

En nat, den sidste tid
på sygehuset hos nonnerne,
drømte Satie, den uforlignelige og
kapriciøse, at han var blevet
udstyret med to eksemplarer af det
mandlige lem i stedet for ét.
Hvad kunne man ikke udrette med sådan
et apparat! udbrød han til sygeplejersken,
da han vågnede. Tænk dem!

Det var ikke hans sidste ord i livet,
men næsten

Pop og diskutere

Fra Brostrøm-bruset til Erik hønserøv Svendsen - og Leonora søde

I går ved en fornemt uhøjtidelig (og velsmagende!) højtidelighed hos Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg Runddel blev Bebop-prisen tildelt den livlige legende Torben Brostrøm; i sin offensivt veloplagte pristale optalte prisfrontmand Asger Schnack prismodtageren mange bebopistiske fortjenester og velgerninger, bl.a. og ikke mindst at have været ven med Uffe Harder! Afslutningsvist fortalte Asger, at han og F.P. Jac havde haft aftalt, at de omkring Sankt Hans i år skulle have skrevet endnu et duoværk, med arbejdstitlen Fra Brostrøm til Erik Svendsen - indeholdende digte nemlig til og om danske kritikere. Desværre nåede de, før Jacs død juledag, ikke længere end til indholds/kritikerfortegnelsen, som Schnack hverken i sin tale eller senere mellem 4-8 øjne ville røbe, desværre. Men nej, hvor villle jeg gerne have læst det dér finale, stensikkert ultra-vitriolske digt om og til Erik Svendsen. Jeg var lieg ved at skrive det selv, da jeg på Jyllands-Posten samme eftermiddag læste Svendsens skandaløst sjuskede og matmærkende og bare jammerlige anmeldelse af stortalentet Theis Ørntofts debutsamling Yeahsuiten, som i sin motherfucking helhed lyder således:

Det underholdende og smittende i debutanten Theis Ørntofts digtsamling er den rendyrkede generationsstemme med alt, hvad dertil hører af "vildt syge" tidstypiske vendinger. Nøeh, hvor vi lyder megaunge: »Jeg har et ubegrænset potentiale/jeg er et produkt, og det gør mig egentlig ikke så meget.« Man omgiver sig med "de dejligste mennesker" og »jeg kommer aldrig til at fortryde noget/det er ikke muligt at fortryde noget.« Den slags forestillinger om tilværelsen vil jeg gætte på primært findes hos unge, og det er godt sådan: »Jeg er bare en måde at opleve på.« Godt, at vor helt har appetit på livet. Mindre godt er det sprog, som digteren smykker sig med. Den sure anmelder har sat røde streger ud for flere formuleringer, som er vildt forkerte - med mindre fejlene, turneringen af det gængse sprog, tjener til at sprænge konventionerne - men det kan jeg ikke se. Der er ingen poetisk logik i formuleringerne; det er bare vildt dårligt dansk. Typisk set for genren er digte mærket af et koncentreret sprog; det gælder blot ikke for denne erklæring: »Så på et tidspunkt kom jeg op og diskutere med en af mine venner.«. Det hedder enten "op at skændes med" eller også "op at diskutere med". Den sidste skurrer i mine ører. Den slags gør det svært at tage de digte, som indfører et intellektuelt meta-niveau og har de Kloge-Åge-attituder, der ligger langt fra de øvrige hverdagslige tilkendegivelser, meget alvorlige. Og fejlene laver støj i forhold til de steder, hvor der leges med gentagelser og et fordoblet sprog. »Alt, jeg gør, er en gestus.« Fint nok. Men jeg savner en større sproglig bevidsthed, en mere subtil sproglig gestik.

Ja, han skriver faktisk, at "den slags gør det svært at tage de digte (...) meget alvorlige"! Det skærer i mit øje!

Nå ja, så levede Leonora Christian Skovs anmeldelse af Preben Major desværre fuldkommen op til fordommene, hvilket, skal det siges til hendes ros, hun selv er fuldstændig klar over ("Det er næppe heller svært at afskrive mig som en mandehaderfminist, der ikke skal komme her med mine moralske domme over den store Litteratur"). Men selvfølgelig er jeg stolt over, at hun sammenligner Majoren og menig mig: "(...) det såkaldt energiske sprog, der i påfaldende [!!?? LB] grad minder om Lars Bukdahls. Eller også er det omvendt. Fyldt er det under alle omstændigheder med alenlange indskud, gentagelser, knudrede sætningskonst6ruktioner, effektjageri og ren maner: Obskuranto, kunne man også kalde det (...) imens man staver sig igennem strømmen af "som sagt", "osv.", parenteser og tankestreger (...)." Ja, ja, ja, nemlig, nemlig, nemlig, mere, mere, mere! Det er næsten bedre end at blive rost af Jørgen Leth (i WA-interview også i dag), for Jørgen er jeg forlængst i roseklub med, hvilket ikke betyder, at rosen af hinanden ikke er yderst velbegrundet, jf. bare min egen ros af Jørgen i en bonus-sekvens på hans nye dvd-boks, nr. 6, der udkommer på torsdag: Gid jeg var med i en film af Jørgen Leth, hvilket jeg så dermed er.

Og så vridere!

Og husk at møde op til receptionen for Hans Otto Jørgensens og Maria Wandels eksploderende Skt. Bernhard af en ny bog, Hjernens egen store hund (hvor HOJ snapper efter en "Erik hønserøv Svendsen"), hos Gyldendal klokken 15.00!

Rimer på Krodrøm

Modtageren af Bebop-prisen 2009 afsløret + en gammel tak

Det er i dag gjort vitterligt af digteren og Bebop-forlagschefen Asger Schnack, at modtageren af Bebop-prisen 2009 særdeles fortjent bliver forfatteren og kritikeren Torben Brostrøm, TILLYKKE MED DET, MR. NESTOR! Brostrøm, f. 1927, har været en skattet anmelder af ikke mindst poesi på dagbladet Information gennem seks (6!) årtier, har skrevet flere muntre og gedigne kritiske værker og var 1955-60 (ung) redaktør af Hvedekorn . Prisen, 25.000 kr. + et grafisk tryk af Per Kirkeby med navns nævnelse, bliver overrakt ved en munter højtidelighed hos Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg Runddel torsdag 24. september kl. 15:00 til 16:00, og jeg synes da, I skal møde op for at hylde Brostrøm og poesien og Bebop!

Og hvorfor ikke benytte lejligheden til at aftrykke 2008-prisvinderen takketale, som han egen avis nemlig ikke ville vide af,  det er på tide, at den får et aflæseligt hjem (det er klart (og rimeligt!) nok også en kvalifikation, hvis man trofast har anmeldt Bebop-bøger positivt):

LET IT BEBOP Dette er ikke en takketale for modtagelsen af Bebop-prisen 2008, men bare en alt for sen, aldeles ukritisk anmeldelse af 4 eksemplariske Bebop-bind af Francis, Per og Torben

Overskæg med stueetager

Af Lars Bukdahl

Hvis jeg skulle lave et forlag, det kunne fx (efter Storm P.) hedde Bibenbabu, skulle det være akkurat ligesom Asger Schnacks Bebop: Det skulle udgive dels oversættelser af dadaisters og surrealisters og assorterede avantgardisters bøger fra 10’erne, 20’erne og 30’erne, dels 2. udgaver af store danske digteres vigtige og tidlige bøger, og dels bøger af Eske K. Mathiesen, Torben Ulrich og Dan Turèll (og bøger med fotografier forestillende Morti Vizki!), og alle bøgerne skulle have cool krusedulle-forsider af Per Kirkeby. Men heldig- og lykkeligvis findes Bebop til stadighed, så jeg behøver (endnu) ikke udgive bøger, jeg kan nøjes med at skrive bøger (ikke alt for mange) og anmelde bøger (alt, alt, ALT for mange).

  Og fx denne emblematiske bunke på 4 fra Bebop, Francis Picabias Poesi brum brum (40 sider, 150 kr.) og Tanker uden sprog (120 sider, 150 kr.), begge sirligt (galsindigt) fordansket af Peter Borum, genudgivelsen af Per Kirkebys hemmelige poetiske hovedværk 2 digte fra 1973 (96 sider, 150 kr.) (jeg har lige læst, at Mester Per ikke orker at blive kanoniseret som digter også, men lidt aktiv kult er vel OK!?) og Torben Ulrichs uden videre splinternye digtsamling Stilhedens Cymbaler (88 sider, 150 kr.), hans anden for Bebop og nogen-fucking-sinde. Dada, danefæ, Torben Ulrich: Bebop i et lilletrommeskind.

  Fælles for de fire bøger er ambitionen om øjebliksillumination, nu-driblen (svært at undgå sportsmetaforerne, når Torben Ulrich er på banen): at etablere og effektivisere en skrive-læse-samtidighed 1:1 og så bare groooooooooooooove på den. Tid in real time. Eller som Ulrich formulerer det i den såkaldte ”rodtekst”, hvorfra resten af bogen impro-systemisk genereres: ”sound of line/ sound of pulse/ sound of sound/ line of pulse/ line of sound/ line of line/ pulse of sound/ pulse of line/ pulse of pulse.” Og vi tillader os med poetisk licens at læse Line som det kønne danske pigenavn også: sound of Line / line of Line/ pulse of Line.

Forlag og FORLAG

Efterårsprogrammer og EFTERÅRSPROGRAMMER

Fra forlaget Gyldendals efterårsprogram (dansk skønlitteratur bare):

EsterBockKlokkenslårAndersBodelsenVarmluftJakobEjersboRevolutionLibertySimonFruelund
IdaJessenBørneneJetteA.KaarsbølDinnæsteshusHansOttoJørgensenHjernensegenstorehund
KimLeineTunuSvendÅgeMadsenMangesæretingforAnneLiseMarstrandJørgensenHildegard
MetteMoestrupJævnetmedjordenHenningMortensenDetblankevandThomasQvortrupMellem
vennerKlausRifbjergDagstelegrafenJanSonnergaardGamlehistorierOmatomkrigensbetydning
forVilhelmFunksungdomSusanneStaunFørjegdørHanneMarieSvendsenRudimenterafR
MikkelThykierGodmorgen,ColumbusMartinØstergaardNielsenSystemetsmandNajaMarieAidt
AltingblinkerAndersAbildgaardKærevennerThomasBobergBoothillKnudSørensenNaturligvis
EvaTindKristensenDoToreØrnsboImmigrantensepilogTheisØrntoftYeahsuitenHerminskat

Forlagets Bebops efterårsprogram in toto:

Eske K. Mathiesen: Bonjour monsieur Satie

Hugo Ball: Fantasten Tenderenda. På dansk ved Peter Laugesen;

Blaise Cendrars: Nitten elastiske digte. På dansk ved Peter Borum.

(alle med omslag af Per Kirkeby)

Alles Bebop-Pris: 150 kr.

Cesare Pavese: Døden kommer og den vil have dine øjne. På dansk ved Morten Søndergaard. 56 sider, 150 kr.

Mens jeg sidder og venter på at præsentere mig selv ved den første uddeling af Bebop-Prisen i eftermiddag, kan jeg passende nok anmelde forlagets seneste heroiske udgivelse med den festlige (men jo unægtelig sandfærdige) titel Døden kommer og den vil have dine øjne, der samler to digtsuiter, lige så kantede som de er skrammede, af den italienske digter Cesare Pavese (1908-1950, 100 årsdag på udgivelsesdagen 9. september), den 9 digte korte ”Jorden og døden” fra 1945 og den 10 digte lange ”Døden kommer og den vil have dine øjne” (ja, ja, jeg ved det godt, at den at gør, og at den vil) fra 1950 i Morten Søndergaards cool, præcise fordanskning.

Begge suiter adresserer et du: i 1945-suiten er duet neddykket i landskabet, hvis ikke slagmarken, som et åbenlyst forklædt digterjeg, i 1950-suiten er duet håbefuldt (for jeget!) på spring i og fra byen som en faktisk elsket anden, 1945-suiten er resigneret mørk, 1950-suiten forsøger af alle kræfter på at være lys, og hvis det ikke var for den biografiske oplysning, at Pavese samme år begik selvmord, ville man være tilbøjelig til at blive overbevist. Forbandet være alle biografiske oplysninger! Og forbandet være alle gode digteres onde selvmord!

Et stærkt digt fra 1945-suiten, ikke ligefrem en popsang (selvom der er en vis fyndig elegance, der ikke er upopagtig (a la fx ”The Tracks Of My Tears”), over billedet af smerten som en søs urolige vand):

Du er jorden og døden.

Din årstid er mørket

og stilheden. Der lever

intet som er fjernere

fra daggryet end dig.

Når du ser ud til at vågne

er du kun smerter,

du har den i øjnene og i blodet

men du mærker det ikke. Du lever

som en sten lever,

som den hårde jord.

Og du er klædt i drømme

hulkende bevægelser

som du ignorerer. Smerten

som en søs urolige vand

skælver og indkredser dig.

De er ringe på vandet.

Du lader dem forsvinde.

Du er jorden og døden.

Interessant at sammenligne Paveses digte med de samtidige, danske Hereticanere, Bjørnvig, Wivel, Sarvig og sgu også den unge Højholt, hvis to første, håbløst ungdommelige digtsamlinger, Hesten og solen, 1949, og Skrift paa vind og vand, 1956, Bebop har genudgivet; det er i høj grad de samme hyperkonkreter og -abstrakter, der er i spil, drømme, jorden etc., men hvor Hereticanerne sætter det helt store retoriske (oh!) og mytologiske/religiøse/aandelige maskineri i gang, skærer Pavese ind til benet(heden) og afviser enhver forsonlig pynt - og pyntet forsonlighed (og helst også bare: adjektiver!). 1945-suiten åbner sig i lukkethed – og pulveriserer, 1950-suiten lukker sig i åbenhed - og flyver bort. Her et svævende digt fra 1950-suiten, ”Jeg vil gå over Piazza di Spagna”, der næsten, næsten, næsten smiler, stort; og hvor skidegode linjer, i al deres sikre enkelhed, er ikke ”det vil være denne stemme/ der går op ad din trappe”, dem afgav jeg gerne ugers sjælefred for at have signeret:

Der vil være en klar himmel.

Gaderne vil åbne sig

mod bakken med pinjer og sten.

Gadernes virvar vil ikke

forandre denne stille luft.

Blomster bestrøet med farver

ved fontænen vil kaste blikke

som glade kvinder. Trapperne

terrasserne svalerne

vil synge i solen.

Den gade vil åbne sig,

stenene vil synge,

mit hjerte vil springe op

som vandet i fontænen –

det vil være denne stemme

der går op ad din trappe.

Vinduerne vil kende

duften af sten og morgenens

luft. En dør vil blive åbnet.

Gadernes virvar

vil være hjertets virvar

i det forsvundne lys.

Det vil være dig – stille og klar.

Tillykke med fødselsdagen, Cesare, din levende digter!