Ikke mere nekrolog; fredag plaprede jeg desperat på mobilen til både Politiken og Ekstra Bladet, og i går brugte jeg seks timer på (mestendels at være ude af stand til) at skrive en nekrolog til WA, der kommer i morgen og som jeg stadig korrekser ekkoet af. Nej, kun fjerde del af Jacs digt-føljeton BUKKEFAR, første og anden og tredje del har være bragt i tidligere blogposter, og femte og sidste del udgør posten lige efter denne; Jac nåede at få den store klat af Akademiet, og jeg nåede at få et digt om mig (og Jac og hvad ved jeg) af Jac, men stadigvæk - og derfor! - er det bare så pisseurimeligt, at han ikke længere fandme er til:
Kaffen spinder, øjnene brikker, og snapsen når koppens bundklang,
selvfølgelig er det opbyggeligt, og tålmodigheden et ansvar,
og hvad sker der så, endnu et K dukker op, og presses ned.
Men hvad er meningen, UK, men for hvem, det må granskes nu,
gu svinder brikkerne, men bjerget er stejlt, men farverne svinger,
det må være sådan man komponerer musik, det fordøjer tid og vilje.
Hjem til Frederiksberg og efterårsslagtning, alle disse kantineomslag,
det store tag-selv-bog, puha ah, endnu en fortsættelse på noget juks,
men så er der ride ranke Viggo, så skinner solen igen på runddelen.
Fingre løber over navnene, har biskoppen ingen vignetter eller badges i år,
det er alt det kirkemel han guffer i sig, det har haft en virus i sig,
men dette er jo kun startpletten, først til oktober kommer sneen i skred.
Så er der mere velvilje i brikkerne, nu er alt indenfor fire rammer,
det er bare lige med at styre mod midten, der er medgang og modgang,
og nu styres så en stor klods ned, EF, det er da en gammel fortegnelse.
Men det er havet og himlen der forstyrrer, hvad er bølge eller lammeskyer,
men et vandgående fartøj, ja med alle de overhoveder i blå blæst,
Men pludselig må enkelheden da indfinde sig, så den også får lidt luft.
Gid man havde en cigaret, eller en beroligende pille, eller næseblod.
Nå, men der ligge jo masser af adspredelse i bøger, blodet hvisker.
FORTSÆTTES I NÆSTE POST
Ingen kommentarer:
Send en kommentar