Jeg ved, at jeg var digter i aftes, da jeg læste op af Alfabeter i Den Sidste Hal i selskab med illustre digterkolleger som Lars Skinnebach, Thomas Krogsbøl og Jens Blendstrup (med Frodegruppen 40), og jeg vidste, at jeg skulle være kritiker allerede klokken 7:45 denne morgen, da jeg var programsat til at diskutere litteraturkritik og mangel på samme med min antipode Jakob Levinsen (hvem er Jakob Levinsen? det blev heller ikke klart i radiostudiet, men jeg får endnu en chance til at finde ud af det denne eftermiddag, når vi skal interviewes af Information) i P1. Men da jeg tungt satte mig ned med min morgenavis klokken 6:55 var jeg i al privathed mellem identiteter - indtil jeg nåede frem til Politikens debatsider, hvor et indlæg af digter og formand for Danske Skønlitterære Forfattere Jan Thielke uden varsel kastede mig ud i en akut identitetskonflikt:
FORFATTERSTØTTEN: STØT IKKE FORMIDLERE MED KUNSTNERPENGE
Danske Skønlitterære Forfattere vil gerne kritisere Kunstrådets Kritikerpris [ja, det havde været et kønnere navn, indrømmet, men den hedder altså Kunstrådets Formidflingspris LB] på 100.000 kr. Den er lige uddelt og uddeles ligeledes i 2009 og 2010 - og forlænges måske (selvom man også råder over f.eks. Georg Brandes-Prisen [der præmierer et kritisk værk LB]. På næste års finanslov er forfatterstøtten skåret med 2,5 mio, mens midlerne til formidlere altså langsomt bliver større. Fordi formidling (og ikke forfatteres levevilkår) er et indsatsområde - og fordi man på litteraturens område vælger at tolke det så håndfast som man gør. På musik- og teaterområdet tolkes det som støtte til turnévirksomhed [et folkevognsrugbrød til Hanne-Vibeke Holst! LB]. Præmissen, om at dansk litteraturkritik er i frit fald, kan vi fuldt tilslutte os, men at Statens Kunstråd vælger at bruge kunststøttemidler til præmiering af formidlere er vi principielt imod. Kunststøtten skal gå direkte til kunsten og kunstneren. Men ligesom kunststøttesystemet bør have sine bevillinger fordoblet eller tredoblet i en version 2.0 burde man eventuelt i samme ombæring overveje at etablere en Kritikfond - til understøttelse af kvalitetskritikken kunstarterne rundt. Løsningen er ikke at tage fra den i forvejen beskårne forfatterstøtte.
Nu er jeg faktisk medlem af Danske Skønlitterære Forfattere, så det er altså også på mine vegne, at formand Thielke er imod, at jeg har fået Kunstrådets Formidlingspris, men eftersom jeg både er kritiker og digter, kunne han og vi så ikke nøjes med at være halvt imod, at jeg fik pengene; jeg kan jo også umuligt sikre, at det kun er kritikeren, der får glæde af dem, bøger fx nærer både digteren og kritikeren sig på, og alt andet lige er det digteren, der er mest pengetrængende, længe og tålmodigt har kritikeren sørget for hans underhold.
Hårdt at blive så modernistisk, Villy Sørensensk splittet så forbandet tidligt på morgenen, man risikerer at gå op i limningen, omsider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar