METEORAFTEN MED LARS BUKDAHL
Lørdag 18. april kl. 21
Lars Bukdahl, redaktør af Hvedekorn og kritiker på Weekendavisen, er lykkelig over at kunne præsentere fire af sine absolutte yndlingsdigtere, debuteret i henholdsvis 70'erne, 90'erne, 00'erne og for et øjeblik siden: tyst finurlige Marianne Larsen, debut 1971 med Koncentrationer og aktuel med digtsamlingen Særskilte stillinger, svalt intense Christian Dorph, debut 1992 med Et stykke tid og aktuel med digtsamlingen De sidste mange år har det handlet om børn, systematisk trallende Rasmus Nikolajsen, debut 2000 med Digte om lidt og aktuel med rejseromanen i Athen, og splinternye Lone Aburas, debut dette forår med den muntert selvironiske generationsroman Føtexsøen.
Lars Bukdahl, redaktør af Hvedekorn og kritiker på Weekendavisen, er lykkelig over at kunne præsentere fire af sine absolutte yndlingsdigtere, debuteret i henholdsvis 70'erne, 90'erne, 00'erne og for et øjeblik siden: tyst finurlige Marianne Larsen, debut 1971 med Koncentrationer og aktuel med digtsamlingen Særskilte stillinger, svalt intense Christian Dorph, debut 1992 med Et stykke tid og aktuel med digtsamlingen De sidste mange år har det handlet om børn, systematisk trallende Rasmus Nikolajsen, debut 2000 med Digte om lidt og aktuel med rejseromanen i Athen, og splinternye Lone Aburas, debut dette forår med den muntert selvironiske generationsroman Føtexsøen.
Et garanteret præcist og broget og diverterende snit af dansk litteratur som bedst - i ét hug! - lover aftenens vært, højt og uhelligt.
Entré: 75 kr.,-
Entré: 75 kr.,-
Smagsprøver i drinkglas:
KOMPETENT OVERANSTRENGELSE
Du er ganske enkelt så fantastisk
udmattet at du ved alt om at pausere
kroppen ud af enhver måde at være dig på
som fald gennem knoglernes dyb ud til lyset
dine tidligere ansigter blafrer forbi
i de forsvundne morgeners retning
*
girl du skal ikke græde der er så meget at glæde sig over
du kan blive filmstjerne eller sangerinde du kan blive gift
med en velhavende mand du kan blive gift med dennis
hopper du kan få et helt nyt liv og smile af din fortid du kan
gå ind bag hvilket som helst forhæng og smide stængerne op
*
Du er ganske enkelt så fantastisk
udmattet at du ved alt om at pausere
kroppen ud af enhver måde at være dig på
som fald gennem knoglernes dyb ud til lyset
dine tidligere ansigter blafrer forbi
i de forsvundne morgeners retning
*
girl du skal ikke græde der er så meget at glæde sig over
du kan blive filmstjerne eller sangerinde du kan blive gift
med en velhavende mand du kan blive gift med dennis
hopper du kan få et helt nyt liv og smile af din fortid du kan
gå ind bag hvilket som helst forhæng og smide stængerne op
*
Depressionen bliver værre både hvis jeg skriver for meget og grimt, det er som om min hjerne kun kan holde til at fremstille 4-7 sammenligninger om dagen (3-4 orginale; mens jeg drikker morgenkaffe kan jeg næsten altid producere et par solnedgangsgyldne honningmadder) før den som en punkteret slange klapper sammen (jeg vil for eksperimentets skyld gerne have dig til at indtage denne heldagsregn i én lang uinspireret slurk ("It it for this reason that I hold the somewhat unusual view that artists are neurologists, studying the brain with techniques that are unique to them and reaching interesting but unspecified conclusions about the organisation of the brain" (S Zeki/ "Art and Brain"))) [her havde Rasmus faktisk glemt det tredje parentestegn, tsk, tsk LB] - og hvis jeg skriver for lidt og pænt.
*
"Du må undskylde det i går. Jeg ved ikke hvad der er med mig," siger jeg til Vanessa næste dag i frokostpausen, da vi står i kø til dagens ret, som hver dag tilberedes af en kok, som Føtex har ansat for at gøre det hele mere attraktivt for de ansatte.
"Det skal du ikke tænke på."
"Det er bare, fordi jeg fik afslag fra den skole jeg søgte ind på."
"Frisørskolen?"
"Nej, Forfatterskolen."
"Vil du gerne være forfatter? Jeg ville engang gerne have været dyrlæge, men så fandt jeg ud af, at man skulle i gymnasiet. Så røg den idé. Men sådan kan det gå. Kan jeg få min bøf uden løg, tak. Jeg får kvalme af løg. Man skulle tro, jeg var gravid."
*
"Du må undskylde det i går. Jeg ved ikke hvad der er med mig," siger jeg til Vanessa næste dag i frokostpausen, da vi står i kø til dagens ret, som hver dag tilberedes af en kok, som Føtex har ansat for at gøre det hele mere attraktivt for de ansatte.
"Det skal du ikke tænke på."
"Det er bare, fordi jeg fik afslag fra den skole jeg søgte ind på."
"Frisørskolen?"
"Nej, Forfatterskolen."
"Vil du gerne være forfatter? Jeg ville engang gerne have været dyrlæge, men så fandt jeg ud af, at man skulle i gymnasiet. Så røg den idé. Men sådan kan det gå. Kan jeg få min bøf uden løg, tak. Jeg får kvalme af løg. Man skulle tro, jeg var gravid."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar