Klippet (vinge på) hæl

Og xtra tæer

Slutningen røg af min kommentar i dagens WA Bøger, "Vi gør smalle digtere papirtynde" (hvor jeg også glemte at henvise til Preben Major Sørensens afhopning fra til trygge, men ligeglade Gyldendal til usikre, men entusiatiske Anblik, der til og som gengæld nu får penge fra Gyldendal) guderne må vide hvorfor!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! men den lød og LYDER altså sådan her:

Følg Niels Simonsens ”Køreplan”, der er et digt i Niels Simonsens gamle selvproducerede og -udgivne og -promoverede og -solgte bog [Københvan som en død til stand] fra 1971: ”Berlingerens sidste forbrydelse i ens liv/ mod ens liv og DSBs handlingslammede læsere/ blir at sværte en halvhjertet i nekrologen,/ men man skal ikke lade sig køre ud men være/ præcis som køreplanen og sætte liv i s-toget.”

Og mens vi er i gang, synes jeg også vi tager et lille digt fra debutbogen En kusse er en kuffert, 1969, som jeg netop har indkøbt antikvarisk til en irriterende lav pris, fordi den var 3. oplag nemlig, 1. oplag er fuldstændigt uopdriveligt (men et anmeldereksmeplar lå garanteret et sted inde på Helligåndshusets gulv. da de havde deres store Borum-brandudsalg, og jeg fik fingre i Simonsens to andre udgivelser, København som død tilstand (med indlagt brev fra digteren til kritikeren som sagt i kommentaren) og Sproget er sjælens demokrati (med indlagt Hans-Jørgen Nielsen-anmeldelse fra Information), nå¨, det var det digt, om fire kendte navne i Zürich i 1916:

Se senerne i Lenins arm forstå
at de sensoriske og vasmotoriske nerver fungerer.
Hør hvor stemmebåndet svinger hos Tristan Tzara
åndedræt strube og tunge punkterer stilhed og larm.
Og lugt til Jungs søde og ramme lugte lugt til skridtet
til armhulerne munden og håret og træk i dit vejr.

Føl på Joyces stive pik. Træk nossehuden ud
og skriv dit navn ind der - i Zürich - kvinde.

Sig det med franko lango, din antiabcdæer!

Nyt Laugeseneret Finnegansk - til nordmændene!

I det nye nummer 1, 2009 (hurtigere end Hvedekorn!), af det norske tidsskrift Vagant optræder lige pludselig og til mit store chok 4 - FIRE - tættrykte sider fra Peter Laugesens mytologiske Værkende Oversættelse In Progress af James Joyces Finnegans Wake, det er kun det andet offentliggjorte stykke (det første, 10 sider fra slutningen, kan læses i kataloget til teaterforestillingen Alp-Traum, ), så SENSATION er ikke for stort et ord i det lille litteraturhjem, stykket er fra ca. en tredjedel inde i bogen (og rimer jo monstersmukt på uddraget fra Gustavas galknævrende langtdigt "Den underjordiske" i forrige blogpost), her et lilleste klip af det Brabrændte hyper-kaudervælsk, enjoyce:

Proxeniker og phvad skalph det sige? Et emne for din reussiske Hondu jargon? Sig det med franko lango, og kald kun den spatel en spatel. Har de aldrig, din antiabcdæer, delt deres modpakker med dig i skolen? Det er det samme, nøjgtigt, som hvis jeg per eksemplum nu af ren telekinesis skulle gå i konservansens tjeneste og ankloge dig. For koks skyld og er det hvad hun er? Lidet troede jeg mon at hun ville sanke så lavt. Så du hende da ikke i vindøjet, gyngende i en kurvestol til musik af kileskrift, og lod som om hun rebede en dværg af rør hun buer på en båndløs fele. Selvfølgelig kan hun ikke file en skid, med bue og pæl! Nej, hun kan ej! Sikket suk. Nej, nu har jeg aldrig hørt mage! Sig mig, mutter. Sig mig, mast. Jamen gamle Humper var glad som en markmus med vikker på porten og bylder i tiden og hverken med buemand eller skud i syne og brændte balder på klippekam og negerlamper i køkken og kirke og kæmpehuller i Graftons Dæmning og dødskalle paddehatte på Funglus grav og den store tribuns trillebør sittende sortsynet, okkumulerende alle darneller, på hans sæt, drammen og drommen, stilnende skvulpne gåde til sin angerfulde kontinens (..)

Vigt dig vågen med Vagant nu!