Forår

NY poesi 4

Chloë Honum

Forår

Mor forsøgte at tage sit liv.
Istapperne tøede.
Huset, en våd frakke,
vi ikke kunne tage på igen.

Haven, imidlertid, skyndte sig,
markerne var faste.
Fugle fløj fra skovens
fingerspidser. Mellem blade

og pinde og brunende frugt
sad vi i græsset og
skændtes, bandt tusindfryd, bad.
Alt der falder gribes. Medmindre

det ikke standser, som månelys,
der ingen særlig hastighed har,
falder gennem cedergrenene,
falder gennem stenen.

Spring

Mother tried to take her life.
The icicles thawed.
The house, a wet coat
we couldn't put back on.

Still, the garden quickened,
the fields were firm.
Birds flew from the wood's
fingertips. Among the petals

and sticks and browning fruit,
we sat in the grass and
bickered, chained diaisies, prayed.
All that falls is caught. Unless

it doesn't stop, like moonlight,
which has no pace to speak of,
falling through the cedar limbs,
falling through the rock.

- fra tidsskriftet Poetry, november 2009, købt i St. Marks Bookshop

Nej, dommeren gjorde det

Krimitest afsløret og løst

I min kommentar, "I krimikrammebamsens kløer", om Thomsen, Juul, Skov og co., i forrige uges WA Bøger indgik følgende passage, med samt forbudt parentes:

Fra Dostojevskij til Hans Scherfig (i samtlige romaner; er clouet i Det forsømte Forår virkelig afsløringen af overlæge Thorsen som Lektor Blommes morder?) har forfattere groft og illoyalt benyttet sig af krimiskabeloner, uden at de derfor er blevet arresteret af kriminalromanpolitiet, som da også først nu, hvor krimi er mainstream, har fået kritisk autorisation.

DET VAR EN TEST!

Lektor Blommes morder er ikke Overlæge Thorsen, men dommer Edvard Ellerstrøm (som nedmobbet skoleelev). Jeg ville bare lige teste, om morderens identitet var afgørende nok til at, at mine og Scherfigs læsere - og hvem har ikke i forsømte forår som dette læst Det Forsømte Forår? - orkede at erindre sig den. Foreløbig har kun to reageret på fejlen, den BEVIDSTE fejl, og det er mine to kolleger Hans Mortensen og (Scherfig-biograf) Arne Hardis, hvilket jo ikke er et dårligt resultat, eftersom det just præcis understreger min pointe,, at pointen med Det forsømte forår ikke er kriminalmysteriet, ligesom det heller ikke er det i Pia Juuls Mordet på Halland.

DET VAR NEMLIG EN TEST!