Young Blogdahl 2008-2009

Young Blogdahl rekonstrueret

2011-12-31T13:51:00.000-08:00

Denne blog er et museum! For første version af min blog Blogdahl, der kørte på Weekendavisens hjemmeside fra august 2008 til november 2009, da den overnight og uden varsel blev termineret, medsamt dens arkiv (i februar 2010 oprettede jeg den nye Blogdahl - Lars Bukdahls blog.02, den frie version). WA har ikke villet/kunnet hjælpe mig med en rekonstruktion, så nu gør jeg selv forsøget, via den fantastiske hjemmeside web.archive.org, der med korte mellemrum blitzer det samlede net, så man kan gå tilbage og tjekke fortiden ud; det er så ikke helt nemt at nå frem til Young Blogdahls blogposter, man skal en omvej rundt om tag'sene, på hjemmesiden og i de enkelte poster, hvilket betyder, at der er visse poster, der forbliver ufremkommelige, fordi deres tags ikke deles med andre blogposter, mens andre kun kan åbnes til deres begyndelse eller helt nægter at blive entret, således at kun deres titel kan ses; i alt 17 blogposter er mere eller mindre ufuldstændige; hvor mange der er helt væk og borte, kan jeg i sagens natur ikke vide noget om (medmindre jeg kunne bloggen udenad, det kan jeg ikke), men jeg regner ikke med, at det er mere end højst dobbelt så mange, og hvis nogen af jer på en net-fortidsrejse falder over (eller i sin tid copy-pastede eller udprintede) 1 eller flere på en net-fortidsrejse, må I frygtelig gerne sige til. Blogposterne er genoptrykt deres oprindelige kronologiske rækkefølge. Nu går jeg i gang, og jeg ved ikke, hvornår jeg bliver færdig (bortset fra at det som nævnt er besværligt at blive helt færdig, eller vide, om man er det), jeg har ikke tænkt mig at skynde mig, men forventer dog at det kommer til at gå hurtigere end bloggens real time ... Velkommen til blogpostmuseet!

St. Naja

2009-11-25T07:47:00.000-08:00

(2. blogpost på Blogdahl. den fri version 2.0. 1./2 2009)

Dette er den sidste blog-post, jeg skrev på Weekendavisens hjemmeside, publiceret natten til onsdag 25. november, næste nat skete bagholdsangrebet. Jeg kan ikke læse det hele, fordi det er en en spøgelsesversion, som jeg ad kringlede veje er nået frem til, gennem Infomedia bl.a. , men jeg tror min rekonstruktion er sådan cirkus korrekt. Underrubrikken var "Seje kvinder i mandtal i uge 48" og dette var brødteksten:

1. Naja Marie Aidt i går i Kritikersalon på Forf.skolen, efter Theis Ø, og før vi, mig og Tue og Lars, ævlede fantastiskheden ned: Hendes toughe, toughe sødme, fx sådan (og det læste hun ikke op, men det var som om hun gjorde):

En eller anden
besvimer på gaden
iført perler og lak.
Et hegn, et våben,
himlen gul som gift.
Så blev jeg til en voldelig
mand.
En dag er noget nok,
et hul i hovedet,
er det ensomhed
her stinker af?
Hæsligt.
Flugt over pigtråd
halsende hunde
nogen råber mig an.
Dette er ødeland,
dette er kviksand.
Nu køres jeg væk
i en ramponeret vogn:
skæbne uvis,
ukendt identitet.

2. St. Vincent i Vega her til aften, som opvarmning til tralle-soniske Grizzly Bear, hendes søde, søde toughness, dukkefjæs og elektrisk guitar, fx sådan:

You're a supplement, you're a salve
You're a bandage, pull it off
I can quit you cut it out
You're a patient, iron lung

You're a cast signed broken arm
You're an actor out of work
You're a liar and that's the truth
You're an extra lost in the scene

You´'re a boxer in the ring
With brass knuckles underneath
You're the curses thorugh my teeth
You're the laughter, you're the obscene

You're a supplement, you're a salve
You're the bandage, pull it off
I think I love you, I think I'm mad

Forumprotestdigtning

2009-11-16T00:58:00.000-08:00

Pryds + Schnack gik mod den anti-poetiske strøm

Jeg havde i en kommentar i fredagens WA harceleret over den eklatante mangel på poetiske indslag på årets Bogmesse, og søndag overværede jeg to gedigne protestaktioner; den ene blev inititeret af mig selv, da jeg som start på min samtale (om den umulige arkæologiske roman Hej menneske) med Merete Pryds Helle bad hende oplæse et digt fra Hvedekorn 4, 2007, hendes debut i bladet - og jo også for at fejre, at Rosinante&Co har overtaget Hvedekorn: YEEEEEEH! - og det gjorde hun gerne, og gjorde hun flot:

Han kunne forestille sig
at jeg var en mand
indeni selvfølgelig
jeg kan lide bøssetelefoner, bøssehunde
og kører hurtigt i bil på solsvedne italienske motorveje
med aramanisolbriller imod en hvid sols genskin i asfalt
og bokser
og fars pige, forkert, fars dreng.
Altid forkert.

Den anden aktion stod mr. Bebop, Asger Schnack, for, da han til slut i sin samtale med Christian Braad Thomsen om dennes nye jazzbog inisterede på at oplæse Erik Knudsen elegi for Charlie Parker (fra Sensation og stilhed, 1958), skønt insisteret (og jeg lyttede på med den perfekte medlytter, T.S. Høeg):

Stilheden under urolige stjerner.
Stilheden i et hjertes eneværelse.
Stilheden før den blege dag vågner
og fejer os bort som brugte billetter.
Stilheden når stemmerne synker,
når tiden sætter sig ned og lytter:
Blev ingen toner tilbage?
intet ekko
fra smertens lange erfaring?

Kun en vinkende hånd,
dråber af sol, den sidste perron

og toget vi aldrig slipper ud af.

- og næste år har DR (sort på hvidt) lovet sin Forum-scene bort til Hvedekornsdebutanter. Guerillakampen (mod neddøvningen) er rullende!

Ingen pis * Pia Vandt!

2009-11-16T00:54:00.000-08:00

En sindssygt god digter vinder Danske Banks Litteraturpris for en åndssvagt god bog: Crazy!

300.000 kr.
til Pia Juul
for Mordet på Halland:

Der er sgufandme retfærdighed til

(hvis hun altså så også lige får Montana- prisen, Kritikerprisen, DR-Roman-prisen, De Gyldne Laurbær, Weekendavisens Litteraturpris og hvad fanden den nu end hedder, Berlingskes og Bibliotekernes pris?)

*

Det er spild
af den god urin
at skylle den ud
i kloakken
Tænk på alt det
den ku testes for
- sukker og syre
sære sygdomme
graviditet
Og Hvad nu med dem
jeg ku ha pisset på
- en stråle så
ætsende sur der
ramte plet
og plettede silken
og rygtet
og æren
de troede at ha
i behold
Det er spild af urin

- fra Sagde jeg, siger jeg, 1999

Og hvad sagde jeg: Pia skulle vinde, og det gjorde hun og fik pennies fra a/s heaven.
TILLYKKE, poetisk prosaiske væsen!

Solen stammede

2009-11-16T00:50:00.000-08:00

Erik Stinus 1934-2009

Erik Stinus

DRAMATISK SOLOPGANG

Det har længe villet skrives
gennembruddet, strækningens forvandling.

Længe mødte de rejsende ikke solen
deres ansigter var gustne kloder

de råbte om kap for at holde varmen
og skutted sig under byrden af tøj.

Men en morgen brød ruden i tø
varmet af fingre og ånde

en morgen brast frostens hud
en stråle blod bøjed af mod glasset
der med eet, mat og orange
luned de stavende hænder.

Solen stammede, ville knap være sig bekendt
men branden lod sig ikke tæmme

den havde tag i sneen

et myldr af koral og tårer
krydsede ulvens veje

en brand uden aske
kold som månemørket

red ud på de hvide grøfter
i dødelig galop.

Gnister sprang fra de voksende klipper
der opsamled skyggernes pile med foragt.

Lyset i skår bag hegnets træer.
Senere: solens triumferende middag
når stammerne grønnes

ikke med blade, med mos
med snyltere.

Det har længe villet skrives
det har længe villet synges.

- fra Hvedekorn 3, 1958, redigeret af Torben Brostrøm

Absolut jolifanta

2009-11-13T00:48:00.000-08:00

Nonsenscensur

Et ALTafgørende afsnit er brutalt skåret ud af min (med rette!) hysteriske kommentar bag på WA Bøger (og nedenunder Lars Vegas' fine, fine Hvedekorn-tegning), et nonsensafsnit nemlig, fremhævet her med FED:

POESIFORBI På Bogforum denne weekend er ikke-Bennysk poesi inderligt bandlyst, og langsomt, men dødsikkert lukkes luften ud af kvalitetsprosaen - med et sssssssuk

Bogmiseren

af Lars Bukdahl

Blandt de 850 programpunkter i programmet til årets Bogmesse i Forum har jeg optalt i alt 4 (fire!) punkter, hvor poesien på en messescene eller en forlagsscene spiller hovedrollen:

Lørdag kl. 15:20, multi-forlagsscenen Under Uret, ”Benny Andersen læser op af sin nye digtsamling ”Kram” – med efterfølgende signering” (ikke af Benny, men af hans bog, formoder vi). Lørdag kl. 18:00, messescenen Scenen, ”Benny Andersen i samtale med Thomas Thurah om ”Samlede sange” samt sin nye digtsamling ”Kram” Også (!) lørdag kl. 18:00, messescenen Bogcafeen, ”Peter Adolphsen og Ejler Nyhavn [som har begået et snurrigt bind parodiske/pastchiøse vers, men vel ikke til hverdag kalder sig poeter, hvilket jeg er ret sikker på, at Benny Andersen til hverdag (og fest) gør LB] i samtale med Kamilla Löfström om ”Katalognien”. Søndag kl. 11:20, multi-forlagsscenen Under Uret, ”Peter Adolphsen og Ejler Nyhavn præsenterer sammen deres versroman ”Katalognien””.
Det er betydeligt sølle, rekord-sølle! Og ikke bare for dårligt, men også for dumt, i forhold til hvor meget lyd og show og gammeldags spektakel, der er i poesioplæsninger nu om stunder, sammenlignet med den gennemsnitlige, solidt hensnorkende forfattersamtale; rent oplevelsesøkonomisk fatter jeg simpelthen ikke, at poesien ikke har en kæmpe Benneweis-manege akkurat midt i Forum.

Ser man nøjere efter imidlertid, står ikke bare poesien i særdeleshed, men den gode skønlitteratur i almindelighed absolut sløjt repræsenteret på årets bogmesse, rekord-sløjt. Jeg prøvede at opliste forfattere, jeg (helt, halvt, pletvist) respekterer, med selvstændige optrædener på messe- og forlagsscener (i rollen som skønlitterære forfattere, Dorrit Willumsen og Inge Eriksen fx har i år skrevet erindringer, og erindringer og SAMTALEBØGER elsker messen). Så få ca.: Andersen, Adolphsen/Nyhavn, Bodelsen, Fupz, Guldager, Helle (Pryds), Jepsen, Jessen, Juul, Leine, Madsen, Marx (Vibeke!), Mortensen, Rifbjerg, Svendsen, Thomsen, Zola (Christensen!).
Med den kvalitative bundrekord in mente bliver det jo desto absurdere, at en af messens absolutte hovedbegivenheder er afsløringen af, hvem der får ”Danmarks største litteraturpris”, Danske Banks nemlig: Pia Juul for romanen Mordet på Halland (som I har at klikke til sejr, på danskebank.dk/litteratur ), Juliane Preisler for romanen Privatpersoner eller Søren Ulrik Thomsen for essayopsamlingen Repremiere i mit indre mørke, alle tre farveægte digtere med vægtige lyriske forfatterskaber bag sig (og, tror vi på, foran sig).
Juul har to optrædener, Thomsen en enkelt, mens Preisler slet ingen steder er til at få øje på! Dvs. heller ikke på hendes forlag Gyldendals egen Tranescenen, hvor den skønlitterære nedskalering så også er radikalt blodig: 65 forfattere i alt, hvoraf kun 11-12 stykker – inkl. kriminalister, som jeg godt kan have overset et par stykker af - optræder i rollen som skønlitterære forfattere. Rekord-flovt! Ud over Preisler har de ikke plads til fx vinderen af Nordisk råds Litteraturpris 2008, Naja Marie Aidt, på sjældent besøg fra NY og aktuel om et par uger med digtsamlingen Alting blinker; hun må nøjes med en perifer panel-optræden oppe på balkonen apropos en noir-antologi.

Gyldendals trøstepræmie til sine skønlitterater var anden årgang af København Læser-arrangementet ”12 timer med litteratur, samtaler og musik hos Gyldendal” i deres eget lokale Trykkeriet i onsdags, her optrådte både Abildgaard, Aidt, Boberg, Fruelund, Jensen (Louis), My Jones, Jørgensen, Llambías, Marstrand-Jørgensen, Moestrup, Preisler, Skinnebach, Sørensen (Knud), Ørnsbo (Tore) og Ørntoft, men i sammenligning med horderne i Forum er det jo nærmest at betragte som en privat fest, hvilket sgu er en trist mahogni-vinkling af egen litterære skønhed.
Nej, den rigtige, ambitiøse, viltre bogmesse pågik for tre uger i ÅRHUS som en ”Poesifestival, Publikationsmesse & Udstilling” i Århus Kunstbygning under det smukke navn – hentet fra syredigteren Johs. L. Madsen udsyrede roman - Verbale Puiller. Her havde alle de bittesmå forlag fra Arena til * [Asterisk], der lige nu står for mindst 50 % af kvalitetspoesien, deres helt egne stande, og her oplæste for fuld udblæsning smalle koryfæer fra norske Jan Erik Vold og finlandssvenske Cia Rinne til elektrisk pæredanske Vagn Steen og Niels Frank og Peter Laugesen, der med pokefjæs og malmrøst gav et dadaistisk lyddigt af Hugo Ball til bedste, så god en poetisk kendingsmelodi som nogen:
”jolifanta bampla ô falli bambla/ grossige m’pfa habla horem/ égiga goramen/ higo bloiko russula huju/ hollaka hollala/ anlago bung/ blago bung/ blago bung/ bosso fataka/ ü üü ü”
Til den forkerte bogmesse i Forum foreslår jeg følgende, enkle huskeråd fra Naja Aidts nye digtsamling som usynlig, allestedsnæværende jingle:
”hvis du kommer til Danmark/ kan du klæde dig ud som/ wienerbrød/ så kan du bo/ i bagerens vindue/ indtil du bliver spist/ eller smidt ud/ så ligger du ingen/ til last.”

HVEDEKORN ER FANDME TIL

2009-11-13T00:44:00.000-08:00

Rosinante&Co overtager Hvedekorn fra 2010 og 1000 år frem, yeeeeeeeeeeeeeeees!

Den afgørende brik, tror jeg på, var Henrik Nordbrandts smukke, bevægende oplæsning af titeldigtet i F.P. Jacs samling Jeg er fandme til, der udkom på forlaget Swing í 1979, til Jac-mindeoplæsningen på Palæ Bar onsdag aften:

smælde af fuld hals
smælde af fuld hals,

forover ind i dit liv
for overalt springer farver og identiteter
frem i en overvældende glæde,

se de smukke kvinder
marchere gennem gaderne,
med lyse råb til friheden,

og alle os forfængelige bag afspærringerne
der sidder og rubricerer dem
i virkeligheder der fortælles igen og igen,

for alting ændrer sig i disse nætter
og spontaneiteten
bliver den eneste reelle virkelighed
der også gør friheden til et syn,

af fuld hals synger vi
og slår vores sommerhænder
igennem parader af sinkende vinduesfag,

og her står vi så
og pryder hinanden i venskaber
mellem glasstykker og blodansamlinger,

vi føler vi er til som udvalgte genfødte
når vi sødt indtager vores pladser
blandt de vandrende i byens rå gader,

overalt fyldes gaderne
og menneskemængderne
er ikke til at skille ud
fra de elskende par,

vi er fandme til
vi er fandme til

Så var der ingen vej udenom, at Hvedekorn fandme var til atter, og her til formiddag røg følgende pressemeddelelse ud i alle rørsystemerne, mission frydefuldt accomplished, tak for hjælpen, Henrik (i Hvedekorn siden 1966) - og Flemming (i Hvedekorn siden 1977 og med igen i nr. 3, 2009):

PRESSEMEDDELELSE, 13. NOVEMBER 2009

Rosinante & Co overtager Hvedekorn

Rosinante&Co har overtaget kunst- og lyriktidsskriftet Hvedekorn fra Borgens Forlag.
Hvedekorn udkom første gang i 1920. Tidsskriftet redigeres af forfatteren og
litteraturanmelderen Lars Bukdahl sammen med billedkunstredaktøren Christian Vind.
Lars Bukdahls forgængere på redaktørposten har bl.a. været Halfdan Rasmussen, Ivan
Malinowski, Torben Brostrøm og Poul Borum. Mange af de største danske digtere, som
fx Benny Andersen, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg, Peter Laugesen, Michael
Strunge og Søren Ulrik Thomsen er debuteret i Hvedekorn.

Forlægger Jakob Malling Lambert fra Rosinante&Co siger: "Som et litterært forlag er
vi begejstrede for aftalen. Hvedekorn har gennem 90 år været et pejlemærke for dansk
poesi. Det skal blive en fornøjelse at få lov til at videreføre tidsskriftet, som
Borgen har forvaltet så fornemt i mange år. Jeg er glad for at Rosinante&Co kan
tilbyde trygge rammer for bladet og byder velkommen i et levende miljø af forfattere
og forlagsfolk."

Lars Bukdahl siger: "Jeg er på Hvedekorns og poesiens vegne ovenud lykkelig over, at
Rosinante&Co har sagt ja til at blive Hvedekorns nye forlag. Hvedekorn har brug for
et trygt forlagshjem med litterært højt til loftet, og det er akkurat, hvad det får
i Rosinante&Co. Nu kan unge, ustyrlige talenter også fremover få svar på tiltale, og
vi andre kan sort på hvidt få lov at følge deres første, tøvende skridt, side om
side med veteraners drevne og dristige dansetrin. Tak til Borgen for deres hjerterum
i 45 år! Nu begynder en ny, poetisk æra hos Rosinante&Co, og jeg glæder mig vildt!"

Som noget nyt indgår Hvedekorn fremover i et fast samarbejde med DR. Hvert nyt
nummer af Hvedekorn vil være repræsenteret med forfattere og tekster i DRs digitale
litteraturklub for ny litteratur, DR Testklubben. Og en række af de talenter, som
Hvedekorn graver frem, vil fremover løbende indgå i DRs litteraturprogrammer og
events.

Borgen udgiver endnu ét nummer af Hvedekorn i begyndelsen af 2010, hvorefter
Rosinante&Co tager over.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Lars Bukdahl, 26 81 04 13

Jakob Malling Lambert 29 64 08 58

Hvedekornskomiteen now in session

2009-11-12T00:41:00.000-08:00

Supervisiret på plads!

Medlemmerne af Hvedekornskomiteen (også kaldet Klinte-kontroludvalget), seks poetisk sindede hæderspersoner

Lone Hørslev, digter, født 1974, i Hvedekorn siden 2000

Eske K. Mathiesen, digter, født 1944, i Hvedekorn siden 1969

Morten Søndergaard, digtere, født 1964, i Hvedekorn siden 1987, lyrikredaktør af Hvedekorn 2002-2007

Anne Marie Mai, litterat, født 1953

Ferdinand Aham Krag, billedkunstner, født 1977, Hvedekornskunstner i nr. 2, 2009

Andreas Brøgger, billedkunstkyndig, født 1970, billedkunstredaktør af Hvedekorn 1996-2005

- ser de ikke godt OG RIGTIGE ud, hver for sig og tilsammen!?

(!)

2009-11-12T00:38:00.000-08:00

(!)

...

2009-11-12T00:34:00.000-08:00

...

Dobbeltpoetisk Vega this evening

2009-11-10T00:33:00.000-08:00

Gy- og Hvedekorn-debutanterne Theis og Nicolais hemmelige identitet som popstjerner

I aften er Twins Twins opvarming til koncerten med Oh No Ono på Vega, hvilket nemlig også er en POETISK begivenhed - før i tiden ville digterne frygtelig gerne være popstjerner (Jørgen Leth backstage i Spoken Word-teltet på Roskilde efter øredøvende bifald: det må være sådan, det er, at være Mick Jagger). I dag ER digterne popstjerner - VED SIDEN AF at være digtere (Jørgens søn Kristian har skrevet et par glimrende digtsamlinger og er samtidig forsanger i gruppen The William Blakes): Forsanger i Twins Twins er Theis Ørntoft, som dette forår med debuterede med offensivt charmerende Yeahsuiten på Gyldendal, keyboardspiller i Oh No Ono er Nicolai Koch, som debuterede med 6 sirligt (og sitrende) hermetiske digte i Hvedekorn 3, 2009 (og var blandt de nominerede til prisen som Årets Skovhuslyriker). Og fordømt, at jeg skal i noget så håbløst gammeldags i teatret i aften (bortset fra at jeg sgu heller ikke vil gå glip af Jokums burleskedrama), ellers havde jeg været der som et (rustent) søm! Her et digt, der ikke er en popsang (og dog!), af Nicolai (i bladet skæmmet af en trykfejl, som er rettet her, omsider):

det sker du løber blind
nærmest filmisk passet
ind mellem to sæler i brystet

midt på stien
stiger du mod tvivlen
tviner mod vinden som et luftskib

under dig skærer
en sild sine bønner
udbrændt og besvimet af bevægelse

Og her et digt, der næsten er en popsang (og dog), af Theis:

Det er bare lunt

Den her gråvejrsdag kommer som sendt med regnen
det er sindssygt lunt, 10-15 grader - så kan det jo ikke blive lunere!
og himlen er virkelig, virkelig grå
det er de faktuelle facts

imens er jeg lige så langsomt gået hen og stået på bussen

musikken jeg hører er vildt udmærket
det er nok noget af det mest udmærkede musik jeg nogensinde har hørt
det er relativitet på realplanet
og imens er jeg gået hen og stået af bussen
og imens er jeg gået ind i gården og imens er jeg gået op ad trappen
og imens har jeg låst mig ind

hver gang jeg tager et valg mister jeg alt andet

jeg åbner døren og går ud på mit værelse
ud på tynd is

- god koncert, poeter!

Evig skildpadde og udødelig flodhest

2009-11-09T02:08:00.000-08:00

Viggo får livsvarigt!

Kære Nils Gunder Hansen, søde Morten Søndergaard og rare Christina Hesselholdt i Kunstfondens litteraturudvalg har i deres dugfriske visdom besluttet at indstille Viggo Madsen til Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse med følgende (vel)oplagte begrundelse:

Forfatter Viggo Madsen, f. 1943

Viggo Madsen er født i Esbjerg, uddannet bibliotekar og debuterede med romanen Brandmand på to hjul i 1966. Siden har han udgivet en lang række digtsamlinger, prosa– og børnebøger. Hans forfatterskaber har bevæget sig fra naivisme og sprogorienteret poesi til popkunstnerisk inddragelse af massekultur i sen-60'erne hen mod en mere særegen og mere udfoldet absurdisme op gennem 70'erne, 80'erne og 90'erne. Bøgerne er ofte kommet på undergrundsforlag, for det har været en bevidst strategi hos Madsen at afsøge og dyrke afkrogene i både det litterære og det sproglige. Det er i randen og i det upåagtede at ”lyset vælter sin kegler”, ”gulvtæppet synger for tapetet” og ”ansigtet vender udad”. Der er noget velgørende i den Madsenske insisteren på, at alt kan tage sig anderledes ud set gennem Viggo-briller, og at sproglige kastevinde kan blæse læseren helt andre sted hen, sådan som det ofte sker i læsningen af hans digte. Madsen modtog Emil Aarestrup-medaljen i 2000 og har tidligere modtaget Kunstfondens 3-årige arbejdsstipendium. Viggo Madsens forfatterskab har hele vejen igennem dyrket det glade vanvid, forstået som både en glæde ved galskaben og et skarpt blik for det absurde og det sprogligt krøllede. Lige siden debuten har Viggo Madsen stået for at udføre sin egensindige og galgenhumoristiske manøvre med det danske sprog, der i sproglige glimt og udladningen får læserne til at ane nye forbindelser mellem sprog og verden. Madsen tager faste vendinger under kærlig behandling og stiller skarpt på hverdagssituationer, så de står frem i et sprogligt modlys, der både gør dem absurd morsomme og foruroligende. Eller som han selv siger det: ”Jeg er ikke syg. Det er bare min indkøbsvogn, som trækker skævt”. Det sproglige overskud kommer også til udtryk i bogtitler som for eksempel Livet er den fattige mands udgave af evigheden (1983) eller Længslen er sin egen vampyr (1976). Viggo Madsens bøger hører til blandt de mere gakkede, paradoksale, naive, fabulerende, løjerlige, pornografiske og sære kreaturer i det danske litterære reservat og bliver forhåbentlig ved med at dukke op længe endnu:

Skønheden er en flodhest
Der græsser på en mark.
Varsomt ser den op mod solen,
lyse stråler varmer den om
munden.

- Hørt! Med stor, hjertestyrkende glæde (Flodheste-digtet er (jo) fra Madsens i mange år uudgivne debutdigtsamling fra 1964-65, En flodhest går om hjørnet).

TILLYKKE MED LIVRENTEN, DIGTER (jeg skrev først: UDSIGTER!)! MÅ DEN VARE I MANGE ÆONER (en anden Madsen, Svend Åge, svarede forleden jysk tv, da han på sin 70 års fødselsdag blev spurgt, hvor længe han ville blive ved med at skrive: måske ikke 70 år, men noget i den retning ... Hørt! Èn Madsen, Johs L., døde alt for tidligt, de resterende skal blive ABSURD gamle!)

Lad mig selv - i min glædeligt overraskede målløshed - tilføje endnu et zoologisk digt, fra Viggos seneste bog, J&J-høftet (jeg skal nok få dem anmeldt, skal, skal nok!) Luns af det levende, kvinden kan være staten så:

ORNEKRONE

det mærkelige ved kærligheden er dens forsvinden
sagde kvinden, så sked hun en fisk, det har nok været en
en havtaske, den vendte sig i hvert fald en omgang

Rocker-fuckere, en hymne

2009-11-09T01:21:00.000-08:00

Den lyriske kærne i Jan Sonnergaards nye novellesamling frisat

Rocker-fuckere, en hymne

Der blev også budt rundt af rocker-fuckere, disse joints med dansk pot, som skal foræres væk og aldrig må sælges for penge. Fra hemmelige marker i Nordsjælland og på Falster, den helt nye trend og den mest moderne måde at omgås cannabis på: At håndtere det som negationen af et kommercielt produkt, at betragte det som en gave og kun som gave, i modsætning til pusherne og rockerne, som tjener penge på det. Jappe kaldte dem ikke kun rocker-fuckere, men også "Altruist-Joints" ... den eneste profit er social og symbolsk, værdiforøgelsen ligger udelukkende i det fællesskabsproducerende element i gaven og det reciprokke i at give og tage, dét Roland Barthes kaldte Potlatch-logikken (...)

Vi vil vist ikke nogen noget ondt. Køber økologisk og giver penge til Care og Amnesty og bruger ikke coke fordi alle pengene går til hardcore mafiafolk i 'Ndranghata eller camorraen eller rockerne, og de af os, der ryger cannabis, gør et stor nummer ud af kun at ryge de såkaldte "rocker-fuckere", som er ikke-kommercielt dyrket økologisk dansk pot, som pr. definition skal foræres væk. Hashpenge er blodpenge, "befri din pot -forær den væk" og så videre. Vi sidder på barer og cafeer og restuaranter og diskoteker og gør ikke en skid!

og oppe i baren smiler de og vinker og den lille Bastian smider en hel pakke med sødligt smagende rocker-fuckere (økologisk dyrket pot, der cirkulerer i kunstnerkredse og kun må foræres væk, red.) ned i skødet på Søren, der ler højt og føler, at han aldrig har haft en bedre dag i hele sit liv. Han ligner alt andet end det, han i virkeligheden er. Han ligner en rar og kærlig gammel mand, som kun vil sine medmennesker det bedste.

- citater fra side 11, 70 og 193 i Jan Sonnergaards Gamle historier

Fab ab

2009-11-08T00:30:00.000-08:00

Støtteerklæring til støtteabonnenterne

ABONNEMENTSTEGNINGEN
TEGNER
LYST!
LYSTEGNINGEN
TEGNER
ABONNEMENT!

Efterstræbt mobbeoffer

2009-11-03T00:27:00.000-08:00

Alle vil give Hvedekorn en hånd, en arm, en arm med samt skulder, en arm på skulder med samt hoved (helst)

blev interviewet af stor morgenavis i dag

skal tale med middelstort forlag på tirsdag

venter på mail om samtale med ikke-københavnsk forlag, jeg må hellere ringe igen

enmandsforlag ringede i går aftes og ville høre til økonomien

enmandsforlaget ringede en time senere og havde udgrundet plan om samarbejde med ikke-litterær instititution

en digters frue, ringede hun og fortalte i aftes, havde konfronteret forlagsdirektør til anden digters fødselsdag og fået positiv respons

bestyrelsesmedlem fra lille, smalt forlag ringede i eftermiddags og spurgte, om de kunne hjælpe

redaktionsmedlem fra smalt, lille forlag spurgte i eftermiddags, via Facebook, om de kunne hjælpe

og alskens bare rigtig gode vibrationer fra alle sider, håbet er lyserødt

Seventy Years' Madness

2009-11-02T02:16:00.000-08:00

Tillykke til Svend Åge Madsen med en gammel bog af ham til mig

I dag er det Svend Åge Madsens 70 års fødesldag, ARRUH, ARRUH, ARRUH! To gange bliver dagen fejret i det virkelige Århus, med et surprise-party og med en ikke-overraskelses-reception, og samtidig udkommer to bøger, et festskrift, At fortælle Madsen, som jeg stærkt forhastet har bidraget til (og som er anledningen til surprisepartyet), og en stor, svimmelsolid roman, Mange sære ting for, som jeg anmelder på fredag i WA (og mangler ret præcist 30 sider i). Her på bloggen vil jeg fejre fødselsdagen ved at citere halvdelen af en sjælden bog af Madsen, som jeg for en måneds tid siden købte i den gamle, labyrintiske Clausens Boghandel i Århus, som nu er den nye, knap så labyrintiske Vangsgaards Boghandel i Århus, der halvt er en boghandel, halvt en café og halvt et antikvariat, - altså en dyr gave til og af fødselsdagsbarnet, som jeg har givet mig selv! Titlen er Modsatterne og omvendterne, forlaget Borgen og genren billedbog, med illustrationer ved Kirsten Ruth Mikkelsen, og der er både en tekst foroven og en tekst forneden, der imildertid vender er på hovedet (hvis det ikke er omvendt jo). Her er teksten på hovedet forneden (hvis ikke omvendt):

Ole Omvendt hed Ole Omvendt
fordi hans efternavn var Ole,
og hans efternavn var Omvendt.

Mor Omvendt havde altid meget travlt.
Når hun havde god tid fortalte hun sin dreng Ole
om menneskene nede i jorden, som man kalder Modsatterne,
fordi de er præcis ligesom menneskene oppe på jorden,
men bare modsat.

Mor Omvendt fortalte Ole,
at når Ole går på jorden og fløjter,
så går det måske en dreng mage til Ole nede i jorden,
og måske synger han, og måske hedder han Mads.
Og når Ole tænker på Mads,
så tænker Mands måske på hvad Ole mon tænker på.

Oles mor blev ikke helt færdig med historien,
for hun kom pludselig i tanke om, at hun havde meget travlt.
Og så måtte Ole gå ud og lege i stedet for,
men det var jo lige så godt.
Udenfor kom Ole til at tænke på historien.
Hans prøvede at gøre den færdeig selv, og han tænkte på,
om der nu skulle være en Modsatter lige nede under ham,
nede i jorden.

Ole tænkte på,
at hvis han slog et ordentligt slag i jorden,
så kunne han måske ramme en af Modsatterne lige oven i hovedet.
Men med et fandt Ole noget mystisk.
foran ham var der et stort hul i jorden,
men der var nogen, der havde prøvet at gemme hullet,
og havde fyldt det helt op med jord,
så det var meget svært at finde.

Ole tænkte sig om,
og fandt på den måde ud af, at det hul, som man havde gemt,
måske var lige nedenunder ham,
og så var der bare lagt lidt jord ovenpå for at narre
alle dem, der kom forbi.
Og han prøvede at give et stort bump i jorden for at se,
om det var et hul der.

Ole Omvendt tænke sig om en gang til.
Og nu fandt han på at lægge øret helt ned til jorden
for at høre om han kunne høre hullet dernede.
Ole kunne godt høre et eller andet, måske,
men han vidste ikke rigtig, hvordan huller plejer at lyde,
så han var ikke sikker på noget.

Ole skulle aldrig have lagt øret til jorden,
for lige med et får han et kæmpestort gok,
som om hele jorden pludselig bulede opad.
Måske var det hullet, han havde hørt,
måske var det en Modsatter, der havde gjort det for at drille ham.

Ole blev mere og mere sur i skralden over det bump,
han havde fået af menneskene nede i jorden,
og så skulle han nok finde dem,
og så skulle han nok lære dem,
så de holdt op med at bumpe på den måde.

Ole Omvendt skyndte sig at grave så hurtigt, som han
overhovedet kunne,
for at få det gjort, mens han stadig var gal i skralden.
og hans hul skyndte sig med at blive dybere og dybere.

Selv om Ole gravede og gravede i lang tid,
mødte han ikke en eneste Modsatter nede i jorden.
Han syntes, det var mærkeligt,
og til sidst kravlede han ned i bunden af hullet
for at se, om han snart kom til mModsatterne.

Nede i bunden af sit hul fandt Ole noget spændende.
Det var et lille hul i hullet.
Hans prøvede forsigtigt at stikke det ene ben ned i det.
Og da der ikke skete noget ved det prøvede han meget forsigtigt
at stikke det andet ben ned i det også.
Og lidt efter var han ved at kravle helt ud
gennem det lille hul.

[her kan man vælge at svinge bogen rundt en halv omgang til teksten nedenunder, det gør jeg så ikke]

Det blev meget lyst for øjnene af Mads,
og så blev det lige så mørkt,
og så blev det lyst igen.
Og Mads så sig meget fortumlet om,
og han anede ikke, hvor han var kommet hen,
og hvordan han var blevet så møjbeskidt.

Mads var lige ved at komme til at græde.
Han var blevet helæt bange for,
aty han var braset igennem jordskorpen og var havnet
på den anden side.
Men så opdagede han heldigvis sin egen bakke igen.
Og nu var han klar over, at han bare var rutschet
hele vejen ned ad den,
dengang han blev så bange.

Efter den tur skyndte Mads sig hjem.
Han tænkte på sin bakke, og på at han måske ikke behø-
ved at have lavet den for at slippe væk fra menneskene
nede i jorden,
for det findes nok alligevel ikke sådan nogen i virkeligheden.

Da Mads kom hjem til Mor Omvendt, havde hun meget travlt.
Men Mads fik hende alligevel til at fortælle en historie.
Og den handlede om en dreng og en mor, der sad nede
i jorden og fortalte historier.

- og Mads og Ole voksede op og blev på 1 gang Svend Åge Madsen (også kaldet Seven Age Madsness, hvis ikke, som i den nye roman, Alian Sandme). Ekkýllit til og med ham!

Digtstøtte

2009-11-02T00:24:00.000-08:00

fra Cecilie Lind, født 1991, bidragyder til Hvedekorn 4. 2008, og 2, 2009

lille Hvedekornshymne

Hvedekorn
dit kanylesugede
samplingsbreak i forhindrede
tanker eller ord det er mere andet end rytmeridt i
krageben
afklaret
ytringseskapadepromenade lige
der
der
der her hører det ikke og atter og aldrig op
sat af efter feber ved
strande uden planter eller lyrisk animeret hysteri det
er ikke det
darling på druk og i søvne bare og bare
fordi det fortsætter i
vinklet sult efter skrift
på nye
tunger slikkes
frimærker
snart
tekst i afsindig progression hindres ikke
af destrueret økonomisk
overambition
sprogspankuleringsleg
(eller sprogsorgsspekuleringsbleg!?)

kh Cecilie

Ud & Se, men ikke læse

2009-11-02T00:21:00.000-08:00

Gå ikke over sporet: der kommer piratnovelle!

Christian Yde Frostholm har fået en novelle til Ud & Se censureret, fordi en fiktiv opdatering via mobiltelefon tidligt i novellen angiveligt (men uden nærmere forklaring) udgør en sikkerhedsrisiko - eller måske rettere en sikkerhedsrelativering eller en sikkerhedsmistænkeliggørelse (og hvad så med min egen Ud & Se-novelle for 100 år siden, hvor en terrorist ved navn Skæbnen Hansen hærgede?) - nemlig denne:

"Man kunne overveje, om det overhovedet er forsvarligt at beholde et tog i rute, når lyset er gået i samtlige vogne?"

Nej, det hverken kan eller må man overveje åbenbart!

Derfor deler forfatteren og kumpaner novellen ud som flyveblad, i perfekt Ud & Se-layout, til mandagens togpassagerer i Storkøbenhavn - en pdf-fil kan downloades fra CYF' blog, hvor man også finder en nærmere udredning af hans sammenstød med Kafkaekspressen - og hvis jeg så bare havde haft nogen steder at tage hen i dag, på torsdag skal jeg til Sønderborg, hvilket er en hæslig lang rejse, hvor jeg nok kan få brug for piratnoveller, men i dag sidder jeg bare på min pind og pipper min respekt til novellepiraten!

Åbent gavebrev til hvilket som HELST forlag

2009-10-31T00:21:00.000-07:00

Vær så poetisk!

                                                                Frederiksberg oktober 2009

Kære Aalborg Universitetsforlag
         Aarhus Universitetsforlag
         Abacus
         Academica
         Actum
         Agurk
         Ahorn
         Akacia
         Al-Ayam
         Alinea
         Allgopress
         Alma
         Anblik
         Ansgars Forlag
         Antroposofisk Forlag
         Apollo Books
         Apostrof
         Arena
         Attika
         Bager Iben
         Baobab
         Basilisk
         Baskerville
         Bazar
         Bebop
         Beaver Media
         Bibelselskabets Forlag
         Biologisk-kemisk forlag
         Black Dwarfs I/S
         Bogbryggeriet
         Bogfabrikken
         Det Bogløse Forlag
         Books On Demand
         Brøns
         Budskabet
         Bugbook Publishing
         Buster
         Byggeplads Danmark
         Børneforlaget
         Caluna
         Carit Andersens Forlag
         Carlsen
         CDR-forlaget
         Cengage Learning
         Ceoneo
         Cicero
         Clockwise
         Codriver
         Columbine
         Columbus
         Copenhagen Business School Press
         Cut'n Paste
         & co.

Har I ikke LYST til at udgive et 83 år gammelt purungt tidsskrift for POESI og kunst ved navn Hvedekorn?

kærlig hilsen
redaktøren Lars

OG HVEDEKORNET DØR IKKE

2009-10-31T00:16:00.000-07:00

Farvel Borgen! Goddag forlaget Godot!

TIDSSKRIFTER FORGÅR, MEN HVEDEKORN BESTÅR!

- Poul Borum

Om en i skrivende nu 45 minutter, klokken 14:03, bliver det officielt - og det gør det så altså i stedet i dette øjeblik på bloggen, passende nok - i radioprogrammet Skønlitteratur P1, ved min WA-kollega Klaus Rothstein, at Borgens Forlag mandag klokken 13:07, efter 45 år og i et rungende mødelokale på Valbygaardsvej, opsagde tidsskriftet for kunst og poesi Hvedekorn, redigeret af mig og Chr. Vind, fra og med næste årgang, den fireogfirsindstyvende. Pga. forlagets dårlige økonomi og deraf resulterende nye identitet som IKKE et førende skønlitterært og poetisk forlag.

FORBANDET OG
FORPULET NOK!

Men, som jeg manisk råber op i radoprogrammet, Hvedekorn er livsnødvendigt for dansk poesi og vil og må og skal og kan ikke andet end at fortsætte. Spørgsmålet er bare hvor og hvordan og under hvilke økonomiske og praktiske vilkår, og lige nu diskuterer redaktionen på livet løs med sig selv og gode venner, hvilken vej, der er den fornuftigste og abeskønneste at gå, og positive, håbefulde kontakter er allerede etableret og i bevægelse.

SÅ BARE
UROLIG!

I den artikel fra Kritik nr. 75/76 fra 1986 af Poul Borum, Hvedekornsredaktør fra 1968 til sin død 1996, , som bærer overskriften "Og hvedekornet dør ikke" og hvorfra blogpostens motto er hentet, skriver han afslutningsvis og besværgende følgende:

"Så længe der kommer bidrag, som har den nødvendige kvalitet, dør Hvedekorn ikke. Så længe er der behov for tidsskriftet (Bank under bordet).

BANK PÅ DØREN
HOS GODE FORLAG!

For der kommer stadigvæk og ustandseligt bidrag, der har den nødvendige kvalitet, og fx her forleden et brev fra 22-årige Frederikke Lindahl fra Kolding- som jeg havde med, brevet altså, i radioudsendelsen, hvor jeg vist en enkelt gang kommer til at kalde hende Henriette, undskyld, Frederikke! - lad mig citere et andet fino digt end det, jeg i al hast reciterer on the air:

jeg fulgte trådene
i dine hænder
snublede over en kno

FORDI FREDERIKKE
DERFOR HVEDEKORN!

Konkret tillykke til kraftpræstationen Tania

2009-10-30T01:16:00.000-07:00

De eksperimenterende tressere lykkedes!

I dag OMSIDER udkommer min specialevejleder Tania Ørums 753 sider tykke og smukke mursten De eksperimenterende tressere. - kunst i en opbrudstid. Jeg har foreløbig kun, lyksaligt, bladret og pluklæst i storværket, så derfor vil min hyldest bestå i en readymade, en afskrift bare af den dybt forjættende indholdsfortegnelse, for tilsyneladende mangler slet ingenting, og så er der masser af billeder i (også af Tania):

FORORD
INDLEDNING. Mytens tressere. Moderindring. Avantgardebegreb. De euforiske tresere og de skuffede utopier. Den eksperimenterende Kunstskole og den performative vending.
DE TIDLIGERE TRESSERE
1. AVANTGARDEN OG KULTURKRIGENE. Slaget om musikradioen. Kunstfonddebatten. Avantgardens anfægtelser. Avantgardens forsøg på at overskride kulturkløfterne.
2. AVANTGARDE OG TEKNOLOGI. Teknologisk udvikling og teknologisk imagination i den danske tresseravantgarde. Tresseravantgarden som teknologihistorie. Teknologi og æstetik.
3. AVANTGARDEMUSIK OG FLUXUSBESØG. Konfrontationer i første halvdel af 1960erne. Modernisme og avantgarde i musikken. Med fluxus, efter modernismen. To Play To-Day. Fortsat musikkrig.
4. AVANTGARDESTRØMNINGER I 1960ERNE. Situationiserne/ Co-ritus. Köpckes galleri.
5. DEN EKSPERIMENTERNDE KUNSTSKOLES OPRETTELSE OG TIDLIGE ÅR. Kunstskolens tidlige år. Eksskolens hovedfigurer. Troels Andersen. Paul Gernes. Peter Louis-Jensen. Per Kirkeby. John Davidsen. Stig Brøgger. Bjørn Nørgaard. Sommerudstillingen. Samtids-tematiske udstillinger. Collage og nyrealisme. Gernes om skolens fem første år.
6. DIGTE FROR EN DALER OG ANDRE LITTERÆRE NYBRUD. digte for en daler. POEX. Vagn Steens tresserværker. Hans-Jørgen Nielsens konkrete poesi. Den konkrete poesis lange perspektiver. Pop og nyenkelhed.
MIDTTRESSERNE
7. REDUKTION TIL DET MINIMALE. Minimalismedefinitioner. Minimalismens danske udviklingshistorie. Minimalismen som en ny start: En formverden efter zero. Serialiet, modeller: Kirkeby. Minimalisme - skulptur.
8. MINIMALISME I MUSIKKEN. Peller Gudmundsen-Holmgreens eksemplariske minimalisme.
9. NYE HYBRIDFORMER: HAPPENINGS. Happeningsbegrebet og diskussionen om dets status. Den eksperimenterende Kunstskoles happenings. Kantate til Kunstfonden. Minimalistiske happenings. Stars and stripes for ever. Johan Thomas Lundbye eller tiden, stedet og rummet. Afsmitning til teatret: Jørgen Leths Hamlet. Internationale gæster. Skulpturelle demonstrationer. Happenings i New York.
10. TVÆRÆSTETTISKE DIALOGER. Tidlige tværæstetiske eksperimenter: bogstav, billede, tone. Dansk Musik Tidsskrift og Vindrosen som forum for tværæstetisk dialog. Erik Thygesens dialoger med Gernes og Louis-Jensen. Tværæstetiske forsøg i ta'.
11. JOHN DAVIDSEN: KUNSTNEREN SOM PLAYBOY OF THE MONTH.
12. TEGNESERIEN SOM KUNSTFORM.
13. TIDSSKRIFTET ta' SOM MANIFEST
14. LITTERATUR AF BILLEDKUNSTNERE. Kirkebys tekster. Romaner uden ord. Stig Brøggers roman i konvolut. Bjørn Nørgaard i stift bind.
15. SYSTEMDIGTNING, ENVIROMENTROMAN OG PASSAGER. Erik Thygesens romanteori og -praksis. Peter Louis-Jensens passager.
16. REKLAME- OG MODEINTERESSE.
DE SENE TRESSERE
17. FRA KUNST TIL SOCIALE RUM. Minimalisme og politisering. Aktion mod Det danske Akademi. Kunstnernes Efterårsudstilling. Demokrati i dansk kunstliv. Dumpingfestivalen. Kunst og politik.
18. RADIOEKSPERIMENTER. Mediet er budskabet. Roman for øjnene. Radiospil. Peter Louis-Jensens radiopassage. Vagn Lundbyes trivialgenrer i lydmediet. Liv, kunst og politik. Radiotegneserie. Andre tekst/lyd-kompositioner. Per Højholts radiospil.
19. EKSSKOLEN OG UNGDOMSOPRØRET. Ungdomskultur og avantgarde. Ungdomskultur og ungdomsoprør. Grünbaums danske provolinie. Eksskolen som del af ungdomsoprører: Hætsjj m.m.
20. KUNST OG POLITIK: ta'BOX OG MAK. Plasticposetidsskriftet ta'BOX. Festival 200. Slump 1. "Fantasien til MAKten".
21. ABCinema. Forhistorier. En alternativ vej til filmen: Ole John og Jørgen Leth som eksempel. ABCinema dannes. Meningsforskelle og fællessæstetik. Filmmediets muligheder. ABCinemas kollektive film. Besættelsen af Filmskolen februat 1969. Slump, Frændeløs og andre filmprojekter: Frændeløs. Eftersøgningen.
22. DET ÆSTETISKE BRODERSKABS FILM. Stig Bøggers film. Peter Louis-Jensens film. Erik Thygesens film. Ole Johns eksperimenter med film.
23. EN RADIKALDEMOKRATISK ÆSTETIK. Ballade hver gang - Bjørn Nørgaards ABCinema-film.
24. PER KIRKEBY: FILM ER BILLEDER.
25. JØRGEN LETH: DOKUMENTARISK POP ART.
26. ABCinemas KULTURPOLITISKE EFTERVIRKNINGER. Kortfilm.
27. EKSPERIMENTERNDE KVINDEFILM, Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersens film. Tre piger og en gris. Ursula Reuter Christiansen.
28. ALERNATIVE SAMFUNDSVISIONER. Den anti-kommercielle Ungdomsuge. Projekt Hus, Hus-film, film som guerillaaktivitet. Thylejren. Hjardemaal.
29. KIRSTEN JUSTESEN. : SAMMENHÆNGE I PERIODEN.
30: POLITISERINGEN SLÅR IGENNEN: EKSSKOLEKREDSENS OPLØSNING. Tabernakel, Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen: Fra Livø til Eksskolens Trykkeri. Gernes: Fra kunst til storfamilie. Erik Thygesen: Fra avantgarde til folkelig og politisk praksis. Stig Brøgger: Kunsten i verden.
CODA: TILBAGEBLIK. En blok på tværs. La belle époque. En rune for Paul Gernes.
VÆRKFORTEGNELSE.
INDEX.
ILLUSTRATIONSLISTE.

= til sammen en illuminationsliste!

Vahlstrøm-korrespondancen

2009-10-29T02:05:00.000-07:00

Via Viggo fra en vis Jonas

Det nye nummer 2, 2009, af Hvedekorn indeholder 10 digte af Jonas Vahlstrøm (eller Vahlström), delvist videreformidlet, íkke just med hans gode vilje, af digteren Viggo Madsen, fast bidragyder til Hvedekorn gennem 40 år; her følger den samlede Vahlstrøm-korrespondance:

- 1. brev (skrevet på ternet papir med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine):

Kære Hvedekorns-redaktør!

Under en mellemlanding i det gamle land har jeg lige lejlighed til at tilsende tidsskriftet vedlagte digt, som I kan antage eller lad vær efter forgodtbefindende. Jeg står allerede med et ben ude af landet igen.

Jeg har aldrig tidligere været optaget i Hvedekorn, men haft en del spredte tekster i Øverste Kirurgiske, som vist nu er gået ind. Ergo forsøger jeg Hvedekorn.

Personaleoplysning: Jeg er født i 1968 som et spinn-off efter the summer of Love; hvis motto (make love not war) jeg siden ganske eftertrykkeligt har forsøgt at efterleve, for min del ved at droppe ud af skolen og flytte til Sydøstasien (tailand), hvor jeg har ernæret mig siden på måder, det nok ikke er opportunt at skrive hjem om.

Medsendte digt skulle give udtrykt for et orientalsk tankesæt, som jeg finder interessant - og i visse sammenhænge slet ikke uerotisk.

Venlig Hilsen

Jonas Vahlström

- 2. brev (en mail)

Kære Lars! Nu skriver jeg på brugt brevpapir igen, det er nok mere dovenskab end økologi. Jeg har en lille sag her: en (efterhånden ikke helt) ung fusentast, Jonas Vahlström, var i Danmark for en lille måneds tid siden og slog en enkelt aften teltpælene op hos mig, inden han skulle tilbage til sit elskede Thailand. Nedkradset i margenen på en avis, som var faldet ned bag sengen, fandt jeg for nylig dette digt, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal stille op med andet end at sende det til dig, i Hvedekorn? Smide det helt ud turde jeg dog ikke. Nu er det din hovedpine!
Mange hilsner, Viggo
digtet indsættes her:

- 3. brev (en mail)

Kære Lars! Det er dog helt utroligt, men så er den gal igen! Den mand, Vahlstrøm, formår jo at svine med henkastede digte næsten hvorsomhelst! Denne gang fandt jeg en afrevet side fra en notesbog indlagt som bogmærke i mit eksemplar af bruno k. öijers
samlede digte, i afdelingen giljotin (l981) ved siden med stk CI: i telefonkatalogen/står dom/korsfästa i/alfabetisk ordning - ja, jeg ved faktisk ikke, hvordan man ansvarer for sådanne efterladenskaber - om man ikke er nævenyttigt selvbestaltet, hvis man befordrer dem til tryk? På den anden side må han vel have en mening med alle sine skriverier? Måske et forfængeligt håb om, at noget alligevel samler dem op? Eller er det hele bare en spin-off effekt fra livets opslidningsmotor?
Heldigvis for mig kan jeg jo bare hælde det videre til dig og lade være med at sidde her og få grå hår på mit gamle hoved! Jeg mener: Hvis du alligevel kan bruge hans digte kan du da også se på dette. Mange hilsener, Viggo

Digt indsat her (for min part for meget pagode og mandalay - mudderskredet er jo trådt ind i den virkelige verden efter digtets nedfældning, så der er ikke noget der)

- 4. brev (håndskrevet med sort kuglepen på ternet papir (under digt skrevet med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine))

Kære Lars
Jeg har vist fortalt, at jeg - mens jeg var i Sverige - var uforsigtig nok til at låne nøglen til mit sommerhus til Jonas Vahlstrøm - og senere at lade ham overnatte i mit hjem!
Nu er jeg omsider selv hernede for at slå græs - allerede alt for højt - og finder endnu en efterladenskab efter bemeldte - vedlagte betroelse, eller hvad man skal kalde det - og nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth! - stukket ned i halsen på whiskyflaske, som han har tømt!! fuldstændigt! Som tak for whisky - og ellers ikke et ord! Det der krænker mig mest er dog nok at han har skrevet det på min skrivemaskine, det er formodentlig noget Freudiansk - men de digte der kommer ud af min maskine burde dog være mine, eller hur?
Skrot skidtet! Jeg ansvarer ikke!
mange hilsner Viggo

- 5. brev (skrevet på ternet papir med sort farvebånd på akustisk skrivemaskine)

Kære Lars! Mig igen!
Nu forsøger jeg i det mindste at generobre min skrivemaskine!

Medsendte klamamse fandt jeg i lommen på min regnfrakke - hvad den så har der at gøre!?
Og når jeg kommer den direkte i en kuvert til dig skyldes det udelukkende, at jeg ikke gider tage den med hjem og taste den ind og afsende den pr. mail - jeg er lumsk bange for, at jeg ville føle mig fristet til at arkivere den lodret.

Men en eller anden hensigt må han vel have haft med at efterlade alle disse tekster så nogen kunne finde dem?

For mit eget vedkommende bunder min modvilje mod manden jo nok i en form for jalousi, skrivemaskinefetichisme: lille spejl på væggen gher, hvem skriver smukkest på maskinen der? Jeg skal ikke nægte, at jeg er imponeret over, hvor ubesværet han skildrer sine eskapader.

Omvendt er jeg måske genstand for en næsten freudiansk fixering: hvad har den mand, som jeg ikke har? Hvordan kan han så ubesværet rejse jorden rundt, vælte sig i pigebørn overalt?

En sammenligning med mit trøstesløse liv som lønmodtager er jo knusende! Sønderknusende!

Let gang på jorden, sagde Agnes Henningsen. De uskyldige skal arve guds rige! Så kan alle vi arme synere stå tilbage med håret ned af nakken, stege i vores eget borgerskabs fedt!

Nok! Nu expederer jeg skidtet videre til dig! Jeg gider ikke høre om den Aladdin mere!

Mange hilsner Viggo

- 6. brev (en mail)

Kære Lars! Jeg tager en eksp. af børnerimene med til Litaraturhaus torsdag - jeg ser, du også deltager - hvis vi skulle gå hen og blive tidsforskudte, lægger jeg den til dig i baren.
Og apropos jonas vahlstrøm ((johan må være en fejlskrivning)) må jeg bare synge som pigen i musicalen: I'm gonna wash that man right out of my hair! Han hænger mig ud af halsen! Jeg sendte et par af hans efterladenskaber videre til dig via hvedekorn. Smid skidtet ud, hvis det er for meget! Mange hilsener Viggo

- 7. brev (en mail)

Kære Lars, jeg er egentlig ked af at have belemret dig med Vahlstrøms notater hist og her - det er jo noget af en pestilens at skulle ansvare for andres efterladenskaber - mit råd nu som tilforn vil dog være: lad falde hvad ikke kan stå! (Tæl lige flovserne i ovenstående!). Altså: smid ud, hvis det ikke dur. Nyeste vedlagte er fundet under en tømt glenfiddish og formodentlig som betaling/erstatning for selv samme - ja, han har haft fart på, manden! Jeg indsætter hans 'digt' eller erindringsskitse her nedenfor. Mange hilsener Viggo

8. (og foreløbigt sidste) brev (skrevet på ternet papir med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine (efterskriften skrevet i hånden))

Kære Lars!

HJÆÆÆÆLP! Endnu et digt fra mister Vahlstrøm! Denne gang et, som var faldet ned bag musikanlægget, formodentlig mens han har skiftet cd - jeg kan sgu ikke engang afgøre hvilken en af skiverne han har afspillet under sine udfoldelser - det er dog de fuldfedeste metaforer i mands minde! Ja, jeg er snart træt af den karl og hans evindelige efterladenskaber. Jeg skulle aldrig have lånt ham nøglen in the first place! Nå, men man er jo en samivttighedsfuld medborger - og man smider jo ikke andre digteres ting væk, før de har stået deres distance! Så nu ligger han, igen-igen, tungt og flot på dit skrivebord. Gør med ham, hvad du vil!
Personligt kan jeg godt misunde ham hans Aladdin-attitude: at slentre så ubekymret gennem livet! Jeg, der stort set altid har stået i lort til halsen! Men det bliver han vel ikke en bedre digter af?
Nok om ham. Undtagen: Det støder mig selvfølgelig også at alle hans digte er skrevet på MIN SKRIVEMASKINE, fandme sÅ! Smid ham ud!

Mange hilsner Viggo

- og endnu et, fandeme så! smidt ind under sengetæppet i gæsteværelset! Ja, man skulle tro, jeg boede i en rodebutik! Men det skal blive løgn, skal det!
V.

Fortsættelse følger måske!

(29/10 2009)

Hvedekorn 2, 2009, FINDES!

2009-10-28T00:11:00.000-07:00

Ommmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm(64)sider

DEN HER SMAGER AF KAT!

Hvedekorn nr. 2, 2009, skummer over af poesi!

Af veteraner, også i Hvedekornssammenhæng, som Vagn Lundbye, født 1933, der synger ”En fællessang alene”, og Henning Mortensen, der fejrer sin 70 års fødselsdag med følgende knaldperle:

At slikke hende
mellem benene
herfra og til
Kina.

Og kneppe hende

hele vejen hjem
igen:

Af inderligt slagkraftige debutanter som Joachim Aa. Sørensen, født 1990, der erklærer, at ”jeg hælder 1 liter kaffe ud over perronen./ jeg dyrker mine idoler i en tid hvor læderet sidder løst./ dyrker mine pyntegenstande. mine pyntegræskar/ inden jeg hælder et ’strictly limited’ tandsæt ud på vejen/ jeg har ikke bedt om vejrrapporter eller lyse nætter.”

Derimellem er der ingen ende på egensindige bølgeslag. Fra dybt pseudonym-mistænkelige Jonas Vahlstrøm og endeløst snurrige Birgit Munch (hendes første optræden i Hvedekorn!) og distinkt lune Thøger Jensen og elektrisk hybride Steen Møller Rasmussen og vidunderteenager Cecilie Lind og eks-forfatterskolerektor Hans Otto Jørgensen, der rimer og remser offensivt, om verden og poesien naturligvis:

Den her smager af kat
Den her hedder *Tag bedre fat*
Den her hedder *Slip øre*
Den her er ellers godt oppe at køre

Det er Hvedekorn også, rigt illustreret af Erik Liljenbergs brusende tuschtegninger! Anti-efterår!

En hvid by

2009-10-27T15:24:00.000-07:00

NY poesi 6

James Schuyler

En hvid by

Mine tanker søger mod syd
en hvid by
vi vil vågne i hinandens arme
jeg vågner
og hører damprøret banke
som et hjerte af metal
og opdager det har sneet.

A White City

My thoughts turn south
a white city
we will wake in on one another's arms
I wake
and hear the steampipe knock
like a metal heart
and find it has snowed.

- fra Selected poems, købt i en vis Barnes & Noble

Hitlists for Misfits

2009-10-27T00:07:00.000-07:00

Eksperimental-Top 14 vs. Monster-Top 7

TOP 14 OVER DANSKE EKSPERIMENTALROMANER (dvs. avantgardistiske ikke-monstre)

1. Johannes L. Madsen: For en person med verbale pupiller

2. Jens August Schade: Kommode-Tyven

3. Svend Åge Madsen: Tilføjelser

4. Emil Bønnelycke: Spartanerne

5. Viggo Madsen: Brandmand på to hjul

6. Gustav Wied: Dansemus

7. Per Højholt: 6512

8. Hans Otto Jørgensen: Molly

9. Per Kirkeby: 2,15

10. Kirsten Hammann: Bannister

11. Hans-Jørgen Nielsen: Den mand der kalder sig Alvard

12. Pablo Henrik Llambías: Rådhus

13. Henrik Bjelke: 100 postkort fra Helvede

14: Mette Moestrup: Jævnet med jorden

Boblere: Eksperimentalromaner af bl.a. Adolphsen, Blendstrup (flere utrykte!), Borum, Bruun, Buchwald, Frank, Frost, Guldager, Grønfeldt, Hesselholdt, Holten, Høeg (TS!), Leth, Llambías, Lundbye, Major, Reinholdt, Smærup, Thomsen (Kasper!), Vizki, Ørnsbo,

TOP 7 OVER DANSKE PROSA-MONSTRE

1. Per Højholt: Auricula

2. Henrik Bjelke: Saturn

3. Peer Hultberg: Requiem

4. Svend Åge Madsen: Syv aldres galskab

5. Jeppe Brixvold: Forbrydelse og fremgang

6 Niels-Henrik Svarre Nielsen: Biografisk Skygge Leksikon

7. Martin Larsen: Monogrammer

Hvis den

2009-10-25T15:21:00.000-07:00

NY poesi 5

e. e. cummings

hvis den

grønne
åbner
en smule en
smule
var meget og meget
er

også hvis

den grønne kappe
å
b
n
e
r
og to er

vildejordbær

if the

green
opens
a little a
little
was
much and much
is

too if

the green robe
o
p
e
n
s
and two are

wildstrawberries

- fra AnOther E.E. Cummings, købt i St. Mark's Bookshop

4 (- 1) x 7 Johannes L. Madsen

2009-10-25T01:14:00.000-07:00

Bogstaveligt nodeark til Verbale pupiller

7 portrætter af Johannes L. Madsen

1.
Johannes L. Madsen & johannes l. madsen & Johannes Madsen & J.L. Madsen & Johannes Lund Madsen & J. Lund Madsen & Johs. Lund & Johannes eL Madsen & Joh. L. Madsen & Iohannes L. Madsen & JLM.

2.
Madsen i Ulrik Gräs’ interviewbog Kærligheds fortabelse: ”I fængslet traf jeg Nick Romano. Motleys hovedperson i (…) Lev stærkt, dø ung. (…) Når det var muligt at læse Motley i et ungdomsfængsel, skyldtes det Fremads Folkebibliotek hvortil fangerne havde adgang og det indeholdt en masse kvalitetslitteratur./ Hold kæft jeg læste!/ Men jeg var ikke færdig med lave knæk, og jeg havde ikke mistet interessen for kombinationslåse, hvilket alt sammen førte mig til et statsfængsel med udvidede studier i litteratur der lod sig rekvirere fra mere udsøgte biblioteker./ Der var sket noget./ Jeg havde mødt Morten (Nielsen), Vagn (Steen) og (Martin) Berg, to digtere og en forlægger./ Det begyndte med at jeg rakte hånden ud efter en tilfældig bog på biblioteket, idet jeg lod hånden blive ført af ånden, og så stod jeg med et digt der forvandlede mit liv. Bagefter gik jeg i gang med alle modernisterne, de hjemlige og modernisterne udenfor landets grænser, især de svenske der igen førte mig til tysk konkretisme.”

3.
Poul Borums teori i et anmeldelsesnotat: Omkring 1960 landede en Madsen-ufo fra Madsen-planeten med lutter ekstraterrestielle Madsener ombord: Svend Åge, Viggo, Holger (Viggos sagesløse bror, nominelt forfatter til Viggos bog Den gamle dame og hunden) og Johannes L.

4.
Knud Holten i romanen Englen med det langsomme smil: ”(…) efter lidt stædig virksomhed med albuerne lykkeds det at komme på nogenlunde på hold af midtpunktet, Elektriske Johannes, som umådelig bleg – dog tilsyneladende fattet på sin unikke manér – var i færd med at betjene sin omfangsrige Orakelmaskine, placeret nær vinduerne på et vakkelvornt træbord, der var overstrøet med papirer, plasticbægre og cigaretskod … Han havde iklædt sig en vidunderlig smuk, pakistansk vest, broderet med pupur- og guldtråd, tyndslidte arbejdsbukser og jetsorte, nypudsede sko fra de tidligste rock’n roll dage. Han gjorde en glimrende figur, konstaterede jeg, og hans svirrende, overfyldte øjne lignede grangiveligt blæselamper – eller snarere gevindskakter, fræsende tværs gennem klodens magma.”

5.
Poul Borum i Danske digtere: "Jeg nærer ikke den ringeste tvivl om disse bøgers genialitet, deres enestående sprogkraft og deres lynglimt af indsigter. Men samtidig må man også sige, at de er komplet ubegribelige (…) Som læser tænker man ofte: manden er jo hvinende gal, men så tænker man også: OK – hvis han kan holde det ud, så kan jeg som læser også – og han finder ud af noget!”

6.

Jørgen Sonne i anmeldelse af Madsen-udvalg: ”Gads Danske digtere bind 5 siger nu påståeligt om Madsen ”gal … galskab”. Nej, han er aldrig spærret inde, og der er følgelig systemer i galenskaberne. Madsen løber bare over af natursans, høj humor og livssundhed. Noget galt ved det? (…) Det er Thøger Larsen 1968."

7.
Lucy, in the sky with diamonds! Få din psykedeliske røv ud af den himmel umiddelbart! Det er Johannes’ diamanter, du gør dig lækker med. Se selv! De har hans øjne! Og de blinker! Som besat!

7 digte af Johannes L. Madsen

1.
”Federe” fra 20 opdigte, 19652.
”Understøttelse” fra A B Se digte, 1965

3.

”sneen er hvid” fra I sig selv, 1968

4.
”nedspildt spruttende af syre” fra nedspildt spruttende af syre, 1969

5.
”sproget har fuglekasser i munden i dag” fra smarte pletter mellem fingrene, 1970

6.
"skriver med solstråle i min pencil" fra Er skriften løgn fordi lysets baggrund altid er sort? 1974

7.
”Bevidsthedsbevis” fra Hvedekorn nr. 1, 1982

[+ min tekst fra Verbale Pupiller-kataloget, "SORT HUL BOGFØRT/ 7 spejlvendte kontaktlinser til Johannes L. Madsens Verbale pupiller" i dagens anledning omødbt til "7 forord til Johannes L. Madsens Verbale pupiller" og med citat-afsnittet udskiftet med en top 14 over danske eksperimnetlle romaner (se senere!)]

7 sekventielle cut-ups af de 14 kapitler i Johannes L. Madsens For en person med verbale pupiller

1.
lys slynget op i en trættende længde af larm

Han stikker. Smilet. I Brystlommen.

Knivens gniiiiistrende/ spids vendt direkte mod fremtiden
MAN holder ånde i stilheden og lytter med fingeren
og alle de smukke maddikepiger bøjer de blege ansigter
inden længe kommer en mand og smælder torskerogn i hovederne på gæsterne

flænger læberne og syer fortænderne dybt ind i kødet
A smider armene efter hende og slikker blodet af sine hænder
skridende mellem de to bevæbnede mænd lister han i smug en fravendt haand ned i en paraply BLOMSTERNE KNÆKKER, ORDENE KNÆKKER, STILHEDEN KNÆKKER
kvinden ligger i hundredeogfiretres glasskåle
den hvinende stemme ændrer ustandselig retning
brystsvære krager, med brede luffevinger, som jeg blæste ind i mørket
du danser om din egen krop og jeg er vågen

2.
Arnie omdøbt til ærteblomst vugger i vinden
Tynde hår. Vokser på. Hans latter.
tiden er/ en sætning
MAN er i pludselig materiel skikkelse
alle forfatternavne på denne strækning begynder med L
der strømmer elektrisk blod på betongulvet

han smager et kort øjeblik hendes blik
En taburet vokser ud på Es bagdel
de farer forvirret omkring som flimrende sorte klatter
HAN SPADSERER PÅ LOFTET
manden trækker sølvtråde gennem hendes krop
hun knapper sine skulderblade af
røde vinduesruder som lyset sner igennem
måske skal jeg en nat komme til et skrig

3.
et bord der er gået fuldstændig i baglås
Og. Bordet. Svæver op.

en høne/ der lægger marmoræg
MAN bruser op som stemmer
han stirrer vredt tilbage over sin egen skulder
et cirkelrundt orkester til højre for en stribe herrerygge
temperaturen er fed og mudret
A er i færd med at sy sin mave sammen
bagved de uspændte tove patruljerer sorthvide politibetjente
KVINDEN HAR SKRÅLENDE TÆNDER
hendes plasticben er foret med skumgummi
gummerne knirker frem og tilbage
men døden er i dybfrost og cellofan
gruset er et hårdt ord

4.
OG HVEM ANDRE END ARNIE GÅR OP I RØG
Hendes sorte øjenbryn. Damper.
tiden er/ en høne
MAN er knippel
med skvulpende ryg der bulner ud
halvnøgne pigebørn der vajer i fjer og masker
rummet hvirvler pludselig op
E sluger en sovsekande
i alle træer ser han mennesker
MANDEN HAR SØVNIGE KINDBEN
kvinden er to millimeter høj
en stenhaand mejslet ud af græs
jeg åbnede lidt for den halve gud
træet er den ægte refleks

5.
Arnie plukker et æble med sin abefod
Og et stykke bøf. Drømmer.
en sætning/ der lægger marmoræg
MAN smager af kaffe
det gigantiske rum er fyldt med bøger
den lille satyr bobler med lykkelige smaskelyde
en sort finne snitter gennem vand og luft
A blader hurtigt gennem røgslørene
han danser kvalt på stedet en slags skt. veitsdans
HAN SVINGER I HENDES SLANGEKRØLLER
mandens hænder hænger i hendes ører
en eller anden har åbnet for stilheden
jeg fortalte papiret en hemmelighed
nej vi kan ikke mødes her

6.
Arnie tager en af sine papmasker af
Han kigger. Frem under. Næsen.
han bider/ sig fast (haps)/ i hendes svingende ja/ hofter
MAN har dem stadig i forvirringen
her lugter af papir læder og støv
du baner dig vej mellem damesko og brystvorter
han skrumper ind i en opblødt bil
Es færdigrøgede stemme kommer atter kravlende
pludselig springer noget hvidt inde i hans hoved DONG
HAN HVISKER MED EN LÆDERLÆBE
øjenbrynene kravler på loftet
han vokser gennem hendes tunge øjenlåg
jeg er heldigvis et spejl
vist kan du forskyde dig

7.
Arnie nikker og smiler

Vrøvler. Lækkert.
han bider igennem sproget
MAN vover en to tre hjørner

Du slår op på side 65
ham der vipper med lyset
solen lugter uendelig rådden
Fjernsynet går ud på altanen
alt er opbrud og flugt
BYEN REGNER MOD EN MUR
deres stemmer lyder fra en hatteæske
den tomme luft spærrer for alle udgange
set fra den synsvinkel er jeg snarere en transformator
mine ene kind eksploderer og jeg siger det er dig

Populær- vs. Pupillærlitteratur

2009-10-25T00:03:00.000-07:00

Tag en helikopter til Danmarks eneste bogmessse: De verbale

Skrumleslumrende i ikke-lyntoget på vej hjem fra Jørgen Leth-foredrag for 7 dedikerede sjæle på Ørum Bibliotek (mødelokalet over for sportshallen, tjat, tjat, tjat, tjat (= badmintonlyd), i kulturhuset) denne onsdag NAT deprimerede jeg mig mørkt over kataloget til Bogfoum 2009 (13-15. november); først dyrkede jeg bare de blandede følelser af fornærmelse og lettelse over, at jeg kun har 1 interviewjob på messen, Merete Pryds Helle lørdag 13.00, men hurtigt opdagede jeg, at det fanden ikke var fordi der var så frygtelig mange andre folk, jeg overhovedet havde LYST til at interview, ikke mange flere end Svend Åge Madsen (interviewes tre gange af Skyum, det må da blive kedelig for dem begge to!), Pia Juul og Henning Mortensen, at der faktisk ikke var så frygtelig mange skønlitterære forfattere på de større scener, forlagenes og de officielle (men nu heller ikke de små), overhovedet, at bare på Gyldendals Tranescene er fordelingen (ca., der kan være krimi- og spændingsforfattere, jeg er lykkeligt uvidende om) 43 faglitterære forfattere og 12 skønlitterære - alle, der er smallere end pænt brede, er relegeret baglæns ud til "Forfattermarathon" i GY-lokalet Trykkeriet onsdag 12. november (hvor jeg interviewer Henning Mortensen og Naja Marie Aidt (på sjældent DK-besøg, Nordisk Råd-vinder, novelle-bestsellerforfatter, ny digtsamling til november, alligevel ikke folkelig nok til bogmessen!)) og deraf følgende markant usynlighed - at der af POESIforfattere på større scener er i alt 2½ (TO EN HALV!), Benny Andersen og Peter Adolphsen/ Ejler Nyhavn! Dundrende deprimt!

Nej, kom til Århus, min ven, hvor poesifestivalen (der også er en kunstudstilling og en "publikationsmesse" for bittesmå forlag) VERBALE PUPILLER, arrangeret af lutter, højt flammende ildsjæle, i dag søndag synger på sidste, skønne vers. Jeg var forbi festivalen, symbolsk udspillende sig i KÆLDEREN under Kunstbygningen, torsdag aften og medvirkede selv med et potpourri af tekster om of af Johs. L. Madsen (hvis 1970-roman jo har lagt navn til festivalen). Derudover holdt Peter Laugesen en heftigt glødende åbningstale feauturing først og fremmest Rimbaud, Niels Fran læste snurrige og smældende svar + spørgsmål op fra sit work in progress, Vagn Steen konkretisme-gøglede, Cia Rinne konkretisme-pludrede, forfatterskole-elever, Rasmus Graff, Theis Ørntoft (åh, bus/metro-digtet), Amalie Smith (som jeg ikke havde hørt før, hun er sgu god, til at være skrap!) (Daniel Bondebjerg nåede jeg ikke, the midnighttrain to Kbh. kaldte atter) trådte i karakter! Med bogmesse-miseren i baghovedet var det så fedt, at det var til at græde over - og i aften optræder Anne Cotton (en tysker!) og Morten Søndergaard, Ron Winkler (en til tysker!) og René Jean Jensen, Uljana Wolf (endnu en tysker!) og Ursula Andkjær Olsen og Er de sjældne med Lone Hørslev - ikke noget at betænke sig på, overhovedet! - og der er også et lille, tykt og skarpt katalog, med gode præsentationer af de medvirkende digtere og billedkunstnere og glimrende artikler af bl.a. Charles Bernstein, Thomas Hvid Kromann og hunden, sagde mig. En virkelig bogmesse og et virkeligt bogmessekatalog! New Århus!

Forår

2009-10-22T15:17:00.000-07:00

NY poesi 4

Chloë Honum

Forår

Mor forsøgte at tage sit liv.
Istapperne tøede.
Huset, en våd frakke,
vi ikke kunne tage på igen.

Haven, imidlertid, skyndte sig,
markerne var faste.
Fugle fløj fra skovens
fingerspidser. Mellem blade

og pinde og brunende frugt
sad vi i græsset og
skændtes, bandt tusindfryd, bad.
Alt der falder gribes. Medmindre

det ikke standser, som månelys,
der ingen særlig hastighed har,
falder gennem cedergrenene,
falder gennem stenen.

Spring

Mother tried to take her life.
The icicles thawed.
The house, a wet coat
we couldn't put back on.

Still, the garden quickened,
the fields were firm.
Birds flew from the wood's
fingertips. Among the petals

and sticks and browning fruit,
we sat in the grass and
bickered, chained diaisies, prayed.
All that falls is caught. Unless

it doesn't stop, like moonlight,
which has no pace to speak of,
falling through the cedar limbs,
falling through the rock.

- fra tidsskriftet Poetry, november 2009, købt i St. Marks Bookshop

Dette for det

2009-10-21T15:14:00.000-07:00

NY poesi 3

Ron Padgett

Dette for det

Hvad skal jeg have til morgenmad?
Jeg ville ønske jeg havde nogle blommer
som dem i Williams' digt.*
Han sagde undskyld til sin kone
for at have spist dem
men hvad han ikke
gjorde var at sige undskyld til dem
der læste hans digt
og heller ikke kunne spise dem.
Det er derfor jeg kan lide hans digt
når jeg ikke er sulten.
Lige nu kan ikke ikke lide ham
eller hans digt. Dette er bare
for at sige det.

This for That

What will I have for breakfast?
I wish I had some plums
like the ones in Williams's poem.
He apologized to his wife
for eating them
but what he did not
do was apologize to those
who would read his poem
and also not be able to eat them.
That is why I like his poem
when I am not hungry.
Right now I do not like him
or his poem. This is just
to say that.

- fra digtsamlingen How to be perfect, 2007, købt i en eller anden Barnes & Noble

*
William Carlos Williams:

This is just to say

I have eaten
the plums
that were in
the icebox

and which
you were probably
saving
for breakfast

Forgive me
they were delicious
so sweet
and so cold

De vidste hvad de ville have

2009-10-20T15:05:00.000-07:00

NY poesi 2

John Ashbery, igen, indleder antologien The Best American Poetry 2009, indeholdende digte udvalgt fra utallet af amerikanske litterære tidsskrifter, med dette kostelige digt (første gang trykt i London Review of Books og Vanitas):

They Knew What They Wanted

They all kissed the bride.
They all laughed.
They came from beyond space.
They came by night.

They came to a city.
They came to blow up America.
They came to rob Las Vegas.
They dare not love.

They died with their boots on.
They shoot horses don't they?
They go boom.
They got me covered.

They flew alone.
They gave him a gun.
They had just got married.
They live. They loved life.

They live by night.
They drive by night.
They knew Mr. Knight.
They were expendable.

They met in Argentina.
They met in Bombay.
They met in the dark.
They might be giants.

They made me fugitive.
They made me a criminal.
They only kill their masters.
They shall have their music.

They were sisters.
They still call me Bruce.
They won't believe me.
They won't forget.

Alle digte i antologien kommenteres til slut af digterne selv, og John Ashbery afslører, at "This poem is a collage of movie titles. I came upon it, almost fully formed [som man kan se, snyder han en smule med alfabetiseringen LB], while consulting one of Leonard Maltin's film guides one day. Suddenly a poem seemed to jump out at me."

Jeg slog op i Gyldendals filmnguide. Danske film fra A til Z for at lave en fordanskning af Ashberys digt, men ingen danske film begynder med 'De', en hel del til gengæld begynder med 'Det', ergo lyder min oversættelse således:

Det gælder os alle

Det begyndte ombord.
Det bli'r i familien.
Det bødes der for.
Det ender med bryllup.

Det er ikke appelsiner - det er heste.
Det er nat med Fru Knudsen.
Det er så synd for farmand.
Det er så yndigt at følges ad.

Det gælder din frihed.
Det gælder livet.
Det hændte i København.
Det skete på Møllegården.

Det stod i avisen.
Det støver stadig.
Det var en lørdag aften.
Det var på rundetårn.

Hvilket til gengæld er nemt at oversætte tilbage til engelsk, via Leonard Maltin's Movie Guide 2010:

It All Came True

It all starts today.
It always rains on sundays.
It came from beneath the sea.
It came from Hollywood.

It came from outer space.
It came without a warning.
It comes up murder.
It conquered the world.

It could happen to you.
It happened on the world's fair.
It happened here.
It happened in Brooklyn.

It happened one night.
It happened one summer.
It happened to Jane.
It happened tomorrow.

It happens every spring.
It lives again.
It only happens to others.
It runs in the family.

It's a big country.
It's a bikini world.
It's a date.
It's a gift.

It's a great feeling.
It's alive!
It's all true.
It's always fair weather.

It's a mad mad mad world.
It's a wonderful life.
It's a wonderful world.
It seemed like a good idea at the time.

It should happen to you.
It shouldn't happen to a vet.
It's in the bag!
It's love that I'm after.

It's my party.
It's my turn.
It's not the size that counts.
It's only money.

It's Pat.
It started in Naples
It started with a kiss.
It started with Eve.

It's the rage.
It takes all kinds.
It takes two.
It! the terror from outer space.

Nej, det bedste danske svar til Ashberys digt er Hans Otto Jørgensens "En af de sjældne" fra det nye pragtalbum Hjernens egen store hund - hvoraf jeg gerne så hver eneste linje filmatiseret, af Roman Polanski:

den her er farveblind, den her har en plet, og den her er meget sjælden

den her er en blomst

den her vil selv, den her kender en ophugger

den her er lykkelig, den her er ulykkelig, den her er syg

den her har ikke indtaget føde i flere dage, den her er sulten, den her er saftig, den her er fra rio

den her vil aldrig giftes, den her arbejder i en bank

den her gør det rigtige

den her er utålmodig, den her vil ikke vente længere, den her kan lide fisk, den her trænger til en pause

den her har være udsat for tortur

den her gør rent, den her er meget vred, den her får penge tilbage i skat

den her taler ikke dansk

den her bor på hotel, den her bor på det samme hotel

den her undrer sig, den her har ikke flere penge, den her har mange søskende

den her er i haven, den her ser film, den her har fået en abort

den her spås en stor fremtid, den her kan ikke lide fremmede, den her kan godt lide fremmede

den her kan bedst lide min mand, den her har mistet begge ben

den her har ryggen fri, den her er mere festlig, den her har flere fejl

den her er flygtning

den her bærer paryk, den her har sukkersyge, den her er hjemløs

den her er ikke mere ung, den her har brug for flere hænder

den her hedder buller

den her har en pind at slå med, den her bliver selv slået, den her spiller død

den her taler fransk, den her er katolik, den her ser sig ikke ordentligt for

den her fuldt udvokset, den her hedder max

den her har et renseri, den her er mor, den her er jehovas vidne

den her er forkølet, den her er retsløs, den her er statsløs

den her har fået en udvisningssag på halsen

den her er selv ingeniør, den her er grønlænder, den her fra fur

den her hedder tove, den her har aldrig kendt sine forældre

den her går til ridning, den her har fået en ny bil, den her har ikke tegnet kasko

den her er nærmest en fisk

- Kan I ikke se det for jer: This One Is Almost A Fish, starring Jack Nicholson and Uma Thurmann, directed by Roman Polanski.

Fortabt sonet

2009-10-19T15:09:00.000-07:00

NY poesi 1

John Ashbery

FORTABT SONET

De vokser op for hurtigt
nu om stunder. Uprætentiøsitet
bliver uhåndterligt, skovene
et sted man forlader i hast.
Du siger din listige facon
er ukunstlet? Det er jeg så også
indeholdende dig, mester.
Dine spor liver op med ny interesse.

Vejen ser altid hvad der er længere fremme,
nemlig modstand. Ingen tand
eller stjerne modsiger hvad der er skabt
og svært at spolere. Vask gæstens
fødder, piloten. Jack var hans navn
og vi var som brødre, selv om vi aldrig kendte hinanden.

LOST SONNET

They grow up so fast
these days. Unassumingness
becomes unwieldy, the woods
a place to walk from briskly.
You says your cunning comportment
is artless? Well then so am I
for containing you, champ.
Your tracks are alive with new interest.

The trail always sees what's up ahead,
which is resistance. No tooth
or star contradicts what is made
and hard to screw up. Wash the guest's
feet, the aviator. Jack was his name,
and we were like brothers, though we never knew each other.

- fra The New Yorker, oct. 12, 2009, købt i aviskiosk på Grand Central

Laugeseniana 2

2009-10-09T14:57:00.000-07:00

Quiz-udgaven!

Da jeg skrev en blogpost om de to eksklusive numre af tidsskriftet Gräs featuring Peter Laugesen udløste det en veritabel mailstorm fra poetens mange og trofaste, yngre fans: Hvor, hvor, hvordan, hvordan kunne de få fingre i hæfterne. Dagens stykke laugensiana er ikke nær så svært at komme i nærheden af, derfor vil jeg QUIZ-agtigt sløre publikationen: det er et uhæftet katalog i overstørrelse til en dansk 80'er-billedkunstners udstilling i en større dansk provinsby .................................... Laugesen bidrager med 4 flintrende monumentale digte - og splintrende, ikke mindst splintrende, dette er det første, ren stadionrock (lørdag morgen klokken 7:10 på mennesketomt Århus Stadion fx):

Det er en spraglet sne, der spreder sine
krystaller gennem århundreder. Ind over
kirkernes mure, ind gennem tidernes huse.
Alle vegne blæser de hen, røde og blå, gule
og grønne, orange, purpur og alle de andre
nuancer af lyset fra solen, når den brøler
og kaster med epileptiske pletter, når
krystallerne kommer styrtende ned fra
lofterne, byzantinske, og stiller de
største krav, de absolutte, de ultimative
og radikale. det er skønheden, højeste
indsats i spillet, men hvilket spil? Vi
kalder det DADA, det store, nødvendige,
det blodigt desperate opgør med stumper
og skår af, hvad der dengang gik i stykker.

Gæt hvor og hvem! Hurtigt!

Priser og atter præmier

2009-10-05T14:51:00.000-07:00

Maja/ Maja2/ Lone/ samme Lone/ Lone2/ Peter/ Line/ Per Aage/ Merete/ Kim

Skovhus-pris til Sigurd Buch Kristensen, Enquist-pris til Helle Helle, Danske Bank-nominering til Pia Juul. YEAH! YEAH! YEAH! Men det bliver ved:

I fredags i Vejle var jeg som jurymedlem med til at uddele Munch Kristensens Debutantpris på 2 x 50.000 til Maja Swiderska for romanen The Border Breaking Gang (jeg holdt talen, og som sædvanlig forsøger jeg at sælge den som kommentar til WA, og som sædvanlig får jeg den tilbage i hovedet og ud på skærmen som en eksklusiv blogpost, vent og se) og Lone Aburas for romanen Føtexsøen, YEAH! YEAH! Den ene andenplads gik til Maja Elverkilde for novellesamlingen Alt det der er mit, som sgu er lige så skidegod (nomineringen, formuleret af mig, lød sådan her: "Maja Elverkildes Alt det der er mit er en robust foruroligende og gedigent skræmmende novellesamling i egensindig, grundigt fordrømt fortsættelse af den danske tradition for sjælesyg fantastik fra Villy Sørensen og Preben Major Sørensen til Pia Juul og Charlotte Weitze [som vi snart vil have en ny roman fra, Chrlooooootte!] - lad os kalde det trolde- og elvermodernisme. Maja Elverkilde er et ægtefødt spøgelsesbarn") så bortset fra de manglende penge (kan jeg sagtens sige) var det også en førseplads, YEAH!

Lone Aburas har også lige fået en af Statens Kunstfonds præmier for nyudgivelser på 75.000, YEAH! Det samme har Peter Laugesen for digt- og krusedullesamlingen Fotorama. YEAH! Og Lone Munksgaard Nielsen og Knud Odde for billedbogen Vinden jeg kaldte isbjørn. YEAH! Kunstfondens litteraturudvalg består af Nils Gunder Hansen, Christina Hesselholdt og Morten Søndergaard, de er ikke uefne, synes vi nok.

Samtidig har Det Danske Akademi, hvor jo bl.a. Pia Juul og Peter Laugesen sidder, offentliggjort, at de til deres årsfest 27. november uddeler Kjeld Abell-prisen til Line Knutzon. YEAH!! Otto Gelsted-prisen til Per Aage Brandt. YEAH! Beatrice-prisen til Merete Pryds Helle. YEAH! Og Silas-prisen til Kim Fupz Aakeson. YEAH (det er nemlig en børnebogspris)!

Dvs. alt i alt (med dobbelt YEAH til Lone A og delt YEAH til Lone MN og Knud O):

YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH!

(tak for lån af YEAHS til Theis Yeahsuiten Ørntoft)

Stem på Pia lige om lidt

2009-09-30T14:41:00.000-07:00

Juul og Preisler og Thomsen kandidater til Danske Banks Litpris: Yes! Okayyyy? Arhhh ...

På Gyldendals hjemmeside støder jeg ind i en forbiflydende reklame for Juliane Preislers monstrøst umulige (og jo dermed sympatiske men ved gud ikke vellykkede) roman Privatpersoner, der proklamerer, at den er indstillet til Danske Banks Litteraturpris 2009; de indstillinger har jeg da ikke hørt om, jeg forsøger at google "Danske Banks Litteraturpris 2009", inde på Danske Banks egen hjemmeside står der slet ingenting og først langt nede på googles oplistning finder jeg en kort nyhedsnotits fra Berlingske (jeg ved ikke om den også findes i papiravisen), der ganske rigtigt fortæller, at Preislers Privatpersoner er indstillet sammen med Pia Juuls roman Mordet på Halland - JAHUUUUU! - og Søren Ulrik Thomsens essaysamling Repremiere i mit indre mørke - HVADFORNOGET? kunne juryen (bestående af Mai Misfeldt, Marie Tetzlaff, Lars Handesten og Lasse Horne Kjældgaard) ikke have foretrukket en af de mange fuldfede, helstøbte eller helsplintrede digtsamlinger fremfor en lyrikers skramlede opsamling af femten års essays - men det gider jeg da virkelig ikke surmule over, når Pia Juuls perfekt humørsyge roman er indstillet, for så er der intet at betænke sig på for mig og jer derude: STEM PIA NU! bortset fra, at det kan vi ikke ENDnu, selvom der i Berlingeren står, at det skulle have være muligt fra klokken 7 i dag på danskebank.dk/litteratur, men det er det, så vidt jeg kan se, og det burde sgu da være muligt at se, ikke!

Helt uden idiotisk suspense til gengæld kan vi juble over, at Helle Helle i fredags fik overrakt den prestigefyldte, af manden selv indstiftede Per Olov Enquist Pris, cool, cool, velfortjent ære!
Andres priser er ikke altid det værste, man har!

Bonjour monsieur Jehova

2009-09-29T11:21:00.000-07:00

Gedigen gengæld: dobbeltlem!

De sidste to lørdag morgener er jeg på vej hjem fra Lagkagehuset på Vesterbrogade blevet attakeret af det samme midaldrende, uhyggeligt revisorudseende Jehovas Vidne, der indladende spørger: Kunne det friste med noget læsestof? mens han står og fægter med Vagttårnet som var det hans revisor-visitkort - på næste lørdag, lover jeg, får han ikke åbnet munden, før JEG spørger HAM, om det ikke kunne friste med noget læsestof og stopper min dublet af Eske K. Mathiesens too-good-to-be-true-digtsamling Bonjour monsieur Satie - udkommer på Bebop 6. oktober - ned i revisorlommen på hans revisorblazer, for når han samme aften hjemme i sit revisorhjem i revisor-Brøndby kommer til at kigge i bogen, er han - DADADADADADADADADADADADADADADADADADA! - på stedet omvendt til dadaist:

Et guldkorn. Eller to. En drøm.

En nat, den sidste tid
på sygehuset hos nonnerne,
drømte Satie, den uforlignelige og
kapriciøse, at han var blevet
udstyret med to eksemplarer af det
mandlige lem i stedet for ét.
Hvad kunne man ikke udrette med sådan
et apparat! udbrød han til sygeplejersken,
da han vågnede. Tænk dem!

Det var ikke hans sidste ord i livet,
men næsten

Poesien i Fredericia

2009-09-29T01:10:00.000-07:00

Registreret ud af øjenkrogen på jagt efter en tålelig, men hurtig pizza mandag 18:19-18:27

Danmarksgade

Danmarksstræde

Riddergade

Ved Landsoldaten

Poesien på Blågårds Plads

2009-09-28T01:34:00.000-07:00

Foran 5-7 idealistiske individer i ly under antikvarisk markise i dag 11:04-11:12

våd

Poesien på KUA (Københavns Universitet Amager)

2009-09-28T01:06:00.000-07:00

Fikseret gentagne gange på hvileløs vandring rundt i det forkerte undervisningslokale i dag 8:51-9:01

VIGTIGT!

Vedr. mørkelægning

Det er strengt forbudt at betjene mørke-
lægningsdgardinerne når vinduerne står
åbne!

Poesien i Brønshøj

2009-09-27T01:33:00.000-07:00

Selvskabt sangtitel umulig at slå ned mens taxaen bliver ved at udeblive lørdag 23:12-23:35

På en brandvej

i Gadelandet

På en brandvej
i Gadelandet

På en brandvej
i Gadelandet

På en brandvej
i Gadelandet

På en brandvej
i Gadeandet

På en brandvej
i Gadelandet

På en brandvej
i Gadelandet

På en brandvej
i Gadelandet

På en brandvej
i Gadelandet

På en brandvej
i Gadelandet

På en brandvej
i Gadelandet

Pop og diskutere

2009-09-25T11:17:00.000-07:00

Fra Brostrøm-bruset til Erik hønserøv Svendsen - og Leonora søde

I går ved en fornemt uhøjtidelig (og velsmagende!) højtidelighed hos Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg Runddel blev Bebop-prisen tildelt den livlige legende Torben Brostrøm; i sin offensivt veloplagte pristale optalte prisfrontmand Asger Schnack prismodtageren mange bebopistiske fortjenester og velgerninger, bl.a. og ikke mindst at have været ven med Uffe Harder! Afslutningsvist fortalte Asger, at han og F.P. Jac havde haft aftalt, at de omkring Sankt Hans i år skulle have skrevet endnu et duoværk, med arbejdstitlen Fra Brostrøm til Erik Svendsen - indeholdende digte nemlig til og om danske kritikere. Desværre nåede de, før Jacs død juledag, ikke længere end til indholds/kritikerfortegnelsen, som Schnack hverken i sin tale eller senere mellem 4-8 øjne ville røbe, desværre. Men nej, hvor villle jeg gerne have læst det dér finale, stensikkert ultra-vitriolske digt om og til Erik Svendsen. Jeg var lieg ved at skrive det selv, da jeg på Jyllands-Posten samme eftermiddag læste Svendsens skandaløst sjuskede og matmærkende og bare jammerlige anmeldelse af stortalentet Theis Ørntofts debutsamling Yeahsuiten, som i sin motherfucking helhed lyder således:

Det underholdende og smittende i debutanten Theis Ørntofts digtsamling er den rendyrkede generationsstemme med alt, hvad dertil hører af "vildt syge" tidstypiske vendinger. Nøeh, hvor vi lyder megaunge: »Jeg har et ubegrænset potentiale/jeg er et produkt, og det gør mig egentlig ikke så meget.« Man omgiver sig med "de dejligste mennesker" og »jeg kommer aldrig til at fortryde noget/det er ikke muligt at fortryde noget.« Den slags forestillinger om tilværelsen vil jeg gætte på primært findes hos unge, og det er godt sådan: »Jeg er bare en måde at opleve på.« Godt, at vor helt har appetit på livet. Mindre godt er det sprog, som digteren smykker sig med. Den sure anmelder har sat røde streger ud for flere formuleringer, som er vildt forkerte - med mindre fejlene, turneringen af det gængse sprog, tjener til at sprænge konventionerne - men det kan jeg ikke se. Der er ingen poetisk logik i formuleringerne; det er bare vildt dårligt dansk. Typisk set for genren er digte mærket af et koncentreret sprog; det gælder blot ikke for denne erklæring: »Så på et tidspunkt kom jeg op og diskutere med en af mine venner.«. Det hedder enten "op at skændes med" eller også "op at diskutere med". Den sidste skurrer i mine ører. Den slags gør det svært at tage de digte, som indfører et intellektuelt meta-niveau og har de Kloge-Åge-attituder, der ligger langt fra de øvrige hverdagslige tilkendegivelser, meget alvorlige. Og fejlene laver støj i forhold til de steder, hvor der leges med gentagelser og et fordoblet sprog. »Alt, jeg gør, er en gestus.« Fint nok. Men jeg savner en større sproglig bevidsthed, en mere subtil sproglig gestik.

Ja, han skriver faktisk, at "den slags gør det svært at tage de digte (...) meget alvorlige"! Det skærer i mit øje!

Nå ja, så levede Leonora Christian Skovs anmeldelse af Preben Major desværre fuldkommen op til fordommene, hvilket, skal det siges til hendes ros, hun selv er fuldstændig klar over ("Det er næppe heller svært at afskrive mig som en mandehaderfminist, der ikke skal komme her med mine moralske domme over den store Litteratur"). Men selvfølgelig er jeg stolt over, at hun sammenligner Majoren og menig mig: "(...) det såkaldt energiske sprog, der i påfaldende [!!?? LB] grad minder om Lars Bukdahls. Eller også er det omvendt. Fyldt er det under alle omstændigheder med alenlange indskud, gentagelser, knudrede sætningskonst6ruktioner, effektjageri og ren maner: Obskuranto, kunne man også kalde det (...) imens man staver sig igennem strømmen af "som sagt", "osv.", parenteser og tankestreger (...)." Ja, ja, ja, nemlig, nemlig, nemlig, mere, mere, mere! Det er næsten bedre end at blive rost af Jørgen Leth (i WA-interview også i dag), for Jørgen er jeg forlængst i roseklub med, hvilket ikke betyder, at rosen af hinanden ikke er yderst velbegrundet, jf. bare min egen ros af Jørgen i en bonus-sekvens på hans nye dvd-boks, nr. 6, der udkommer på torsdag: Gid jeg var med i en film af Jørgen Leth, hvilket jeg så dermed er.

Og så vridere!

Og husk at møde op til receptionen for Hans Otto Jørgensens og Maria Wandels eksploderende Skt. Bernhard af en ny bog, Hjernens egen store hund (hvor HOJ snapper efter en "Erik hønserøv Svendsen"), hos Gyldendal klokken 15.00!

Late Night Kanon

2009-09-21T09:23:00.000-07:00

Erotisk-poetisk kanon II

(reciteret ved arrangementet Erotik, tak, fredag 18. september i Huset)

1.
Jørgen Leth, født 1937
(fra Billedet forestiller, 2000):

Kneppe

Det er noget der foregår på øverste etage
hvor fjernsynet står og den store seng.
Det foregår når eftermiddagen er nået til ende
eller efter at fjernsynet har sendt en smadret film
og når det er det der er tilbage at gøre.
Det foregår mellem to kroppe som finder sammen
og har nogle bevægelser at udveksle
og nogle ord at udtale. Kneppe det er et sprog
der bliver brugt og en historie der bliver fortalt
og det er noget der foregår mens havet hvisker
udenfor og himlens stjerner endnu er usynlige
og byens mennesker endnu er i deres huse.
Kneppe det er noget der foregår i den evige eftermiddag
hvor de elektriske pumper og køleskabet er forstummet
og samtaler fra gaden stiger op til øverste etage
med fjensynset og sengen. Det er her med det overvældende
lys ind gennem vinduer og døre at det foregår. Det
udstrækker sig i denne time og tager form i dette rum.

2.
Sophus Claussen, født 1865 (digtere fødes, de dør ikke)
(fra Djævelerier, 1904):

4de møde

Hvis i Engens græs jeg løser dine Strømper, kysser, stormer,
skænd ej paa mig, skrig dog ikke! - Hvad der ligger mig paa Sinde
er ej det, at du er Kvinde og har Jomfru-unge Former,
men at Formerne er dine, og du, heldigvis, er Kvinde.

3.
Jeppe Aakjær, født 1866
(apokryft):

Kragen krær over Karup Aa,
og Frøerne kvækker i Kæret.
Bag Sivene kryber Jens Pæsen paa,
han har alt Røven i Vejret.
Han mærker hvor Maren er rund og trind,
saa sysler han lidt med at luske den ind.
Men Maren klapper hans stubbede Kind:
"lad nu vær mø a lej der å pærk
a vil ha et slav Pik a ka mærk".

Jens Pæsen han vender sindigt sin Skraa
og gi'r hendes Mødom dens Bane,
saa muler han langsomt og sindigt paa,
som det jo er Bøndernes Vane.
Støt vipper hans Buksebag op og ned,
medens Bølgerne klukker ved Aaens Bred,
og Maren stønner: "Bliv ved, bliv ved,
for Jøsses Kors hvor det kilder".

Der er intet saa skønt paa Guds grønne Jord
som at lægge Laarene sammen.
Kun Viben messer Velsignelsens Ord
og Storken knebrer sit Amen.
Da Viben letter med hæse Fløjt,
saa mærker Maren, den gaar af med et Sprøjt.
Hun vrider med Røven og stønner højt
og hvisker, man hører det næppe:
"hvor er det Guds dejligt at knæppe".

Jens Pæsen, han drager sin slantne Pik
af Marens skummende Fisse.
Så rejser han sig med et sindigt Blik
og stiller sig op for at pisse.
Han spytter og ta'r sig en frisk ende Skraa
og lader sit Vand i den Skummende aa.
"Saa, Maren, stræv nu faa Bukserne paa,
vi maa skynde os hjem paa Gaarden,
a vil be' til a mel'ma' er skaaren".

4.
F.P. Jac, født 1955
(fra Vi vil overdøve skammen, 1981):

clitoris siger du og rækker ud efter et stykke fersken, en tungespids svarer jeg og maver mig videre hen over gulvet, vi kan ikke tåle at se mere i dag og skubber det hele ud fingrene, du siger vi har bollet ligesom silke og ikke kan kræve mere af en hovedstad, jeg siger men vi må ikke overse vandet der hele tiden udvider vores alder, vi kan blive i hinanden til i morgen såsom natten iver til en cigaret skiller os i morgenhoster, og jeg vil have fat i din brystvorte mens du bider røgen til alvor, vi vil blive hos hinanden og tromme med tissetøjet, uden at se fabriksskorstenene skifte farverne ud,

5.
Søren Ulrik Thomsen, født 1956
(fra Ukendt under den samme måne, 1982):

Kussens og røvehullets omvendte søer
skyller glinsende over min hud
hårene skilles af springende pis
der tykt og lykkeligt vasker mig varm
én gang til!
én gang til!
aldrig før blev jeg slynget så højt
gennem roterende indsøers spejl
slingrende fortsat med hovedet nedad
dybt mod de skrævende skyer.

6.
Niels Simonsen, født 1946
(fra En kusse er en kuffert, 1970):

O at være en kusse
ingen kan finde hvor er
gemme sig dybt under buksen
ligne et rødhudet bær

O at knæppe en kælling
og pikke i saftige bær
bo i en udblokket kusse
sove sig mæt i en seng

O at være to læber
svulme af vellyst og blod
suge begærligt af saften
synke og trække sit vejr

O at være Frank Jæger
eller en helt anden mand
herlig og munter tungsindig
sådan en stodder er han

7.
Jokeren (AKA Jesper Dahl), født 1973
(fra Den Gale Poses cd Flere ho's, 1996):

Flere Ho's (uddrag)
Yo, du vil aldrig se mig svare på kontaktannoncer
Den Gale Pose har flere ho's end alfonser
Så hey, baby, baby, hæng med mig i nat
Jeg tar dig som en hund til du spinder som en kat
Der' intet pjat jeg nakker nok chicks - får sengen til at rocke
Bågoork - was sagst du den gokke?
Det' ik' så svært når du først får det lært
For i mit karabad baby, der' plads til lidt af hvert
Der' plads til en ho med store tasker
Lisså våd som en vasker - XXX som en slasker

8.
Eske K. Mathiesen, født 1944
(fra Skoledage, 1994):

Drøm

En munter drøm, en grinende rødhåret kvinde
med fyldige former, siddende på hug med vidt
skrævende ben. Hun kurer frem og tilbage på
gulvet, og ikke nok med det: Hun høvler!
Hendes kraftige balder er forsynet med høvlskær
og høvler gulvet! Lange smukke slangeagtige
høvlspåner af duftende træ snor sig op efter
hende. Skrævende og hvislende går det frem og
tilbage, og hver gang, hun nærmer sig, lyder det
fra hendes skamlæber, der strutter som en lille
rød højttalertragt: Så er det Bramming! Bramming
næste! Rejsende til Ribe og Tønder skifter!"
I et hjørne af rummet, næsten dækket af
høvlspåner, står gipsafstøbningerne af et par
herresko.

9.
Viggo Madsen, født 1943
(fra Fremtiden hænger i garderobeskabet, 2007):

Fromhed styrker rigerne

Og den årlige nat, den ene nat om året
hvor 20 dervisher fra Traihat-i-aliya samles i salen
for under ledelse af bibliotekaren at fremsige den
monoteistiske sætning
Der er ingen Gud uden Gud
70.000 gange i træk
ligger jeg vågen og tænker på om din kusse mon
er lige så kringlet som din hårpragt, Krøltop:
jeg vil tælle dig i begge ender!

10.
Henning Mortensen, født 1939
(fra So Happy Just To Be Alive, 2009, og Hvedekorn 2, 2009)

Geografisk drømmerapport

At slikke hende
mellem benene
herfra og til
Kina.

Og kneppe hende
hele vejen hjem
igen.

11 etc./boblere til begge kanoner, bl.a.:
Oehlenschläger, Winther, Baggesen, Drachmann, Halfdan, Ursula Andkjær, Blendstrup, Ørntoft, Niels Thomsen, Gjedsted, Laus Strandby, Niels Frank, Morti, Nordbrandt, Henrik Have, Edelfeldt, Thøger Larsen, Strunge, Sarvig, Bodil Bech, Sehested, Nash ...

Primetime Kanon

2009-09-21T09:12:00.000-07:00

Erotisk-poetisk kanon I

(reciteret ved arrangementet Erotik, tak, fredag 18. september i Huset)

Motto for begge kanoner af Ludvig Holberg, født 1684 (digtere fødes, de dør ikke):

Claudine rødmer dybt, hvis elskov blot man nævner.
For selve tingen dog hun viser sjældne evner.

1.
Ambrosius Stub, født 1705:

Epitaphium Over Brude-Sengen

I dette moersom leyested
Er levende begravet
Et Par, som er i Sandhed med
Reen Kiærlighed begavet
Her døer de tit den søde Død
Men faaer igien til Live
O! gid de faaer hvad Held og Brød
Guds Forsyn har at give.

2.
Thomas Kingo, født 1634:

Gæt hvis Ønske

O! var mit Skød en Kakkel-Vraa,
Naar frøssen Kingo kommer!
Lyksalig jeg mig sagde da
For alle Rosens Blommer
O! var min Kind en Kakkelovn
For Kingos kolde Næse
Den stegtes da, til den blev brun,
ja gern' af hende hvæsed.
O! var min Barm en Kakkel-Tud,
Mig Kingo nytte skulde,
Sin Lomme-Mad og Hvede-Strud
Der måtte tø tilfulde.
O! var min hals et lidet Søm,
Ret hart hos Ovnen slagen,
Hans Hosebaand og Bukserem
Det skulde gerne drage.
O! at det kunde skikke sig,
Jeg blev et Fyre-Bækken!
Det skulde ej fortryde mig,
Jeg langs ad Lagnet trækked
Og Varme satte i hver Traa,
  Hver Fjer, hvert Straa til Bunde,
At naar ham Søvnen gik oppaa,
Han om mig drømme kunde
Og sige ved sig sagtelig:
"Du dejlig Sommer-Lille,
Naar jeg engang faar favnet dig,
Sig Vinter vel skal stille."

3.
Thomas Bruun, 1959
(fra Timeglas i dansk Sahara, 1959):

og
jeg må
samles
for at
løsne
min
dugmund
fra
din
brystroset

sugekopsult
en som
jeg er

4.
Emil Aarestrup, født 1800:

Hvilke Spaltninger og Ridser;
Hvilken Slangelinie ender
Disse Strækninger og Spidser,
Denne Albu, disse Hænder!

Hvilke Tinter til at male!
Hvilke Rundinger og Kupler,
Hvilke Høider, hvilke Dale,
Skabte for en eensom Grubler!

5.
Jørgen Sonne, født 1925
(fra Eroterne, 1977):

Røde nydelse -
med to små toppe op
fra lutter bug af kvinde
og dybe lår om ridsen
i det saftens kar
som om lidt
klukker -

6.
Klaus Høeck, født 1938
(fra Heptameron, 1989):

       jeg presser dig
          hårdt ned i
            min seng
         min nål peger
           mod nadir
(det vil sige imod yemen)
             om lidt
          vil din krops
         aftryk stå som
      et grønt bas-relief
             på dette
        lagen af orange
         faldskærmsstof

7.
Juliane Preisler, født 1959
(fra Uden, 1983):

Din hjortkrops
dirren
dirt brune blik
- på tårekant -

I elgflugt
banker du tungt
næste øjeblik

Mens du
hastigt
indtager
et læbespring

Og din sky
åbenhed
skælver sent
i smil

I
langsommelig
iver

Næsten

8.
Lone Hørslev, født 1974
(fra Tak, 2002):

Jeg prikker øjnene ud
og bærer fisken
i hullerne
nej nej nej det er ikke sådan
man gør siger Claus og viser
hvordan det er
man gør det rigtigt hér
under granernes strittende fingre -
Så smider vi endnu mere brænde
på bålet
og mere så ilden omsider
begynder at slikke
på sølvpapirsfisken og asken den
springer på bålet
den danser
hen over mine arme øjenlåg mine snobrødshuller
Claus
fylder dem op med syltetøj
                     og suger til

9.
Jens August Schade, født 1903
(utrykt/censureret digt fra manuskriptet til Kællingedigte, 1944):

"Sno halen lige", sagde kællingen til aben, som hun holdt i hånden
"så vil jeg røre lidt i kaffen med Din hale"
så slubrede hun kaffen i sig fra dens hale.
Men ikke nok med det, så tog hun fløden
og sagde "pisk mig nu lidt flødeskum"
og stak dens hale ned i fløden. Langt om længe
svulmede den op. Hun stak sin tunge
slaskende og slikkende i skummet
som en anden hale gennem rummet
og sagde "ah" og smaskede med munden
til dens hale havde nået bunden.

10
Pia Juul, født 1962
(fra i brand måske, 1987):

*
det er et dyr

det der. er os i forening. lad os
bygge gården ud
til en labyrint. inderst
kan du bo. så
bor jeg i ydergangen. snegle
agtig. af og til løbsk. og
kukkuk kan vi råbe. en gang
imellem. skjul kan vi lege.
mødes vi ses vi. ellers ikke.
det her. er os i forening.
det trækker vejret

War is over (if you want it)

2009-09-19T09:05:00.000-07:00

Fredsafslutning pludselig i 13 års-krigen

I GÅR KLOKKEN
NITTEN TOOGFYRRE
TIL EROTIK-TAK
I HUSET I MAGSTRÆDE
GAV SUT MIG HÅNDEN
(OG JEG BEHOLDT DEN
I MØRKET)

Poesien i Fårevejle

2009-09-19T05:31:00.000-07:00

Til bevidstløshed bestirret i 17 minutter ved spor 2 på Fårevejle Station dags dato

TØR FED PIK

Trine
(Fårevejleluder)
Du stinker af
LORT

HANS OTTOMAN!

2009-09-18T08:59:00.000-07:00

Bladrebegejstring!

Jeg har lige fået Hans Otto Jørgensens nye, pragt-hybrid Hjernens egen store hund i hænderne,

og jeg siger ikke vov, jeg siger

WOW!

Cowboys i ny, dansk litteratur

2009-09-17T08:21:00.000-07:00

Et uvidenskabeligt lassokast

Jeg har lige anmeldt Thomas Bobergs nye digtsamling Boothill, der udkom i går onsdag og har navn efter det vilde vestens kirkegårde for gunslingers og cowboys, men er så godt som uberørt af western-universet indeni, hvilket jeg selvfølgelig klager urimeligt meget over nede i min anmeldelse. Men det fik mig til at tænke på - og sådan noget er der ikke plads til i anmeldelser (nu om stunder) - hvad der egentlig er af cowboys i ny, dansk litteratur; dette er det foreløbige, ret beskedne resultat, men suppler endelig, kære blog-læser(e):

Den eneste ene bog med cowboy i titlen (og på forsiden, Peder Bundgaards skønne Lucky Luke-inspiererede cover), Dan Turèlls Karma Cowboy, 1974, kan i næsten lige så høj grad som Bobergs digtsamling anklages for falsk varebetegnelse; den westerntætteste sektion er "Karma Cowboy's Sundown Songs", den eneste nemlig, hvor titelpersonen Karma Cowboy optræder i eget navn og egen person, men det er godt nok svært at få øje på kodrengen i Turèlls omkringridende zen-munk:

The Karma Cowboy
rides all night
to see another
morning light

He rides around
form place to place
forever lost
in another space

He's always on the point
of comin' or goin'
He's ramblin' between
unknowing and knowing

You see him fading
behind the alley
You know he's out
for Dead Man's Alley

You know he's out
in the lifelong chase
You know he's bound
for that purple haze

The Karma Cowboy
disappears in the fog
The jukebox keeps whistling
that same dirty rock

It doth have no end
and it all may come true
and the buildings are high
and you do what you do

Jens-Martin Eriksens stadigvæk fornøjeligste bog, post-pulp-novellesamlingen Entusiatiske historier, 1987, har et par (moderne) cowboys på forsiden (ved Poul Lange) og lever med den afsluttende, overgivne "Bankrøveriet i Tango", med genrebetegnelsen "En western", rent faktisk op til løfterne; dette er spaghetti-begyndelsen:

Himlen er helt blå, og ude foran er der masser af sand til en ørken. der er mindst fyrre grader i solen, og der er ikke skygge nogen steder, og ude foran er der heller ikke udsigt til det. Bare sand og sand. Og bakkerne længere ud, og de sjove kasseformede klipper, som rejser sig hér og dér. Der er heller ingen vind, men så stille at en flue kan sætte sig på et menneskes kind [Once Upon A Time In The West-link LB] uden at blive forstyrret af et vindpust. Som i en dagligstue en søndag eftermiddag, hvor man ikke ved, hvad man skal tage sig til. Det kunne også have været kedeligt dette her landskab, men det er det ikke. For drengen, på hvis kind en flue lige har sat sig, er meget overrasket, og lige vågnet fra en lang, lang søvn. Han slå fluen væk og opdager at han har en arm til at gøre det med. Så kigger han på sin arm, og ser at den foroven hænger fast ved skulderen, og at skulderen igen hænger fast i en krop, og han ser ned ad sig. Sådan hænger det hele sammen på en måde, tænker han som sin første tanke. Og han siger det, og opdager at han også har en stemme. En menneskelig:
- "Sådan hænger det hele sammen på en måde."

Også Per Kirkebys trivi-approprierende (officielle) debutsamling (c), 1966, slutter med en "Western", og det er ikke løgn, at den hedder "Den langløbede colt" og indledes således:

Da Carse McKay hin 1. juli-eftermiddag red ned fra bjergene, var det næsten et år siden, han havde været i byen - og endnu længere siden, der var faldet en dråbe regn. Banken, den eneste i Rincon, lå på det store torvs nordøstlige hjørne. På begge sider af bankens massive dobbeltdøre sad store spejlglasvinduer. Carse læste meddelelsen og prørvede at spejde ind gennem vinduet. Skønt han normalt var uendelig ligeglad med sit udseende og det indtryk, han gjorde på fremmede, vidste han, at det var af stor betydning netop nu. I betragtning af at byen stadig var præget af sin spanske oprindelse, var der utroligt livligt på gaden nu i siestatimen. Rincon distriktet havde faktisk ikke nogtensomhelst at fejre i år, tænkte Carse. Han drejede sydpå ad River Street og ind i gyden bag købmandsgården - gjorde holdt foran en store ladelignende bygning over hvis port et skilt bekendtgjorde, at dette var Ace rejse- og lejestald. - Boise - kaldte han og svang sig af sadlen. Intet svar. En fed mand med beskidt ternet vest trådte bredt grinende frem bag en stabel kornsække: - Du er temmelig nervøs, hva? Carse lod sin Colt kaliber 45 glide ned i hylstret og sagde tørt: - En fyr , jeg kendte, blev skudt, fordi han opførte sig sådan.

Now we're talking, ikke sandt!?

Men så er der også stik modsat Klaus Rifbjergs naivt ideologikritiske digt "John Ford" i Mytologier, der fejlagtigt "afslører" John Fords film (The Man Who Shot Liberty Valance! The Searchers!) som falske "smukke myter", hvilket jeg tilbage i gymnaiset skrev en Rifbjergkritisk stil om, som jeg stadig er helt enig i (hvor er det også bare for uspændende LANGT):

Modet til at tro på naiviteten
og de gode gerningter
værdigheden og hver mands ret
til at handle i overensstemmelse
med sin samvittighed
er suspekt.

Frihedens vogtere
trives i en atmosfære af mistro
og demokratiet udruges
af maskiner.
Friheden er suspekt.

Men i de smukke myters land er det morgen.
Solen løftes på plads over
horisonten båret af en kaktusgren.
Kvæget vågner. I salvien pusler
et pindsvin og kvinden
sætter blikkanden med
kaffe over. Mændene spiser
deres brødhumpler og skyller
efter med kaffen. Så rider de ud.

Der er et vandløb og de
passerer vadestedet mens
det blinker over hovene.
På bakkekammen rider kavaleriet frem.
Kaptajnen standser kompganiet
ved at løfte hånden, hestene
vrinsker og står uroligt på
benene. Mændene taler
med hinanden.

De to flokke skilles
og på den anden side
af bakkekammen ligger
prærien set under hattens
brede skygge mens diligencen
snor sig forbi derude
vogntoget duver frem og
damplokomotivet med sit glade
overskæg fejer sporet rent,
Westward, ho!

De ler og er alvorlige
musikken blander irsk og svensk et sted
er noget ladt tilbage men andet
er erobret her og skal bevares.
De står på kirkegården og
begraver Jones. En mand
i sort træder ind i baren
og det er ikke godt.

Mor har stillet kedlen fra sig
mange øjne stirrer ud på
pladsen der ligger øde
under solen. De nærmer sig
hinanden. Solen på sit højeste.
I stalden vrinsker pludselig en hest,
en krage basker op. De
skyder, og støvet rejser sig.
En af dem falder.

Så danser de i baren. De
danser alle sammen og kvinderne
er med. Den unge mand i frynset
ruskind og støvlerne med høje
hæle lægger armen om Huroner-pigen.
Hendes lange fletning slår imod
hans hans håndryg [god detalje, men sadnsynligvis bare en klichè"? LB] da de
danser ud.

Nelly Jane og Baby Sue
går rundt fra bord til bord
og skubber hatten ned over øjnene
på dem der spiller kort straight flush
full house a pair three of a kind
og udenfor er solen hejset ned
nu hænger månen over
præriehundens hyl.

De blev på gården
og grandpa hviler trygt deroppe
under stenen og det skæve kors.
Den sorte hat er smidt på kulen
uden kiste moi'r sætter kedlen
på igen.

The late Stage afgår nu til
Denver og da dens skygge
er forsvundet fra depotet
ses i månelyset op ad bræddevæggen
det unge par. Han kysser hende
og før hun lukker sine indianerøjne
med de lange vipper
ses månen spejlet dobbelt
i de lysende pupiller [igen sikkert bare en "klichè" LB].

The Marshall og hans deputy
skrå over pladsen.
Tinstjernen lyser mat
og deres sporer klirrer.
Så er der tyst.
Folk sover i de gode myters by.

- Snork! Hvor cowboyfjendtligt!

Og, og, og Dy Plambecks glitter-glimrende roman Texas' Rose, 2007, der snarere end en western-roman er en country & western-roman, men det er den til gengæld for fuld tryk - og med den foreløbige rekord i konkrete western-henvisninger, her er fx optakten til onkel Jimmy og faster Lillians bryllup:

Et overdådigt slaraffenland af det vilde vesten. Rød- og hvidternede duge og buketter af markblomster på bordene. Wantedplakater på væggene med billeder af min onkel Jimmy og faster Lillian. Hestesko, Bowieknive og seksløbere, der flød på bardisken. Løst krudt til at kaste på brudeparret. der var tænkt på enhver detalje for at skabe stemning af en saloon i en vildmarksby langt pokker i vold i Arizonas ørken, da min onkel Jimmy og faster Lilian blev gift i 1973.
Gæsterne var prikken over i'et, dem, der fuldendte illusionen. I indbydelsen havde de fået besked på at komme udklædt som cowboy, revolvermand, farmer, bandit, landevejsrøver eller bordelpige. Det var lige meget hvad, så længe de bare emmede af det vilde vesten. Min farbror fuldendte sit look som Sundance Kid ved at medbringe sin riffel til brylluppet. Det er ikke småting, man gør for familiefreden, sagde han, da han trak i sit kostume.

Taler vi bare indianere, er der en hel del hos Vagn Lundbye, flere samlinger af indianske tekster og igen og igen og igen skipperskrønen om indianeren, der undslap Titainic, men fremfor alt har vi jo bogstavet T i Halfdans ABC, 1967:

Tulle tog til Tikøb,
købte tulipaner,
købte to, købte ti,
købte tu, købte li,
købte tulipaner
hos en indianer.

UGH (hedder en antologi om Peter Laugesen, jeg redigerede i 2002, også den en forbandet uwestern)

Anmelderspoiler, spoileranmelder

2009-09-14T02:33:00.000-07:00

Majoren i Leonoras favn, now that's scary!

At Leonora Christina Skov får alle de højfrekvente 90'er- og sen-80'er-kvinder til anmeldelse: Pia Juul, Ida Jessen og i denne uge Merete Pryds Helle og hendes meget herlige arkæologiske roman Hej verden, pisser mig selvfølgelig helt utrolig af, dels er er det jo bare forskudt, kedeligt kønnet typecasting: skrap kvinde anmelder højprofilerede kvinder, og dels er det jo med en absolut mangel på viden og engagement eller bare interesse, overtagelsen foregår, og dels er det jo for helvede bare og fuldstændig hysterisk MINE forfatterskaber - men jeg kan sgu alligevel ikke lade være med at glæde mig til hendes anmeldelse af endnu et tyveri - hun er ikke tyven, NB, det er redaktøren - Preben Major Sørensens kortprosasamling Nattergalens henrettelse; jeg har kun bladret i de nye, overgivne vederstyggeligheder, men svært ikke at bide mærke i den tekst, der hedder "Tilbederen" og begynder sådan her (og fortsætter endnu værre, rent feministisk):

Under mit besøg hos den store danske kvindelige lyriker Pia Tafdrup, spurgte jeg hende selvfølgelig om jeg måtte se Dronningeporten. I formodningen om at det var hendes højt skattede, meget priste digtbog jeg gerne ville se, gik hun hen til en reol og hentede ne bog ned fra en hylde, som hun derpå gik over og rakte mig, som sad i en hjemmets komfortable læderlænestole ved den varme pejs. Det varede noget før misforståelsen gik op for hende, idet jeg påfaldende længe blev ved med at sidde og stirre på bogens omslag uden at åbne den og til sidst lod den falde ned i mit skød med et opgivende suk fulgt af sætningen: "Hold nu op, Pia, det var jo ikke det jeg mente, vel, og det ved du også godt, Pia, ikke." Digterinden så venligt, næsten kærligt på mig med sine kønne, mørkebrune. mauritanske øjne, og jeg blev med det samme klar over at hun til fulde havde forstået min ubehøvlede bemærkning. Og da jeg yderligere tilsendte hende et sjofelt øjekast (den slags kan jeg), der sagde alt, tog kvinden mod til sig, lod ansigtet falde i stramme folder, for ikke at sige det strammest mulige - ja næsten helt lærerinde- eller oldfrueagtige folder og udbrød: "Jeg havde ikke forventet at møde en så grov form for primitivitet fra Dem!"

Titanernes gadekamp! 3, 2, 1, kickbox!

Åh nemlig

2009-09-14T02:20:00.000-07:00

Niels Frank & hamburger, Hovedbanegården

På Hovedbanegården for en time siden, mens jeg ventede på min hustru, der var inde i kiosken for at købe dameblade og slik, fordi hun 12:50 skulle med Aalborg-toget, snuppede jeg ved informationsmontren det nye nummer af Ud & Se, som jeg slet ikke havde fået kigget på, da jeg i torsdags rejste frem og tilbage til et fordrag om Alice i Eventyrland på Århus Arktitektskole (jeg prøvede forgæves i Axel Music på Hovedbanen og Stereo Studio i Århus at købe Greatest Hit med Jefferson Airplane, så jeg kunne spille White Rabbit for de arkitektstuderende; for tyve minutter siden, på vej hjem fra Hovedbanen, fandt jeg den så i TP på Gl. Kongevej, og lige nu spiller jeg nummeret helt for mig selv: remember what the dormouse said: feed your head, feed your head)! Som altid slår jeg først op på "novellen" og stor er min glæde, da jeg opdager, at den er skrevet af Niels Frank og hedder "Solsortens øje" og straks begynder jeg da bare at læse, for når det gælder Niels Frank, er der ikke noget at betænke sig på - i hvert fald ikke til en start! - og sikke en skønt jamrende tekst, en veritabel jammerkommode!, om gentaget hverdagslighed i Barcelona og det pludseliges lykke & ulykke, hvis evige refrain: Åh nej! præcist illustreres af mini-portrætbilledet, hvor NF opgivende tager hånden til hovedet. Jeg afbrydes halvvejs henne, da min hustru vender tilbage fra kiosken, men henne ved pengeautomaten (det er mig der skal have penge, mit dankort er læst helt itu) læser jeg videre. Og da jeg har fulgt hende hen til og ind i toget og sagt farvel og har købt en hamburger i McDonalds og taget pickelen ud af den, læser jeg "novellen" færdig, mens jeg gumler på hamburgeren og forlader hovedbanen - glad af tekst! Her er begyndelsen:

Åh nej, nu ringer postbuddet på døren, hver dag klokken ti nul dut lyder den overstadige hylen fra dørtelefonen. Men så lad den dog. Jeg bliver liggende under dynen i soverværelset ud mod gaden. Nu lyder også sirener, og bilernes brølen står ind og blander sig med en ufattelig hamren og fræsen fra håndværkerne længere nede ad gaden, hvor en bygning er ved at blive sat i stand. Åh nej, nu kommer også gasmanden forbi med sin sækkevogn fuld af gasflasker. Hver dag hamrer han sikkert som amen i kirken på en af flaskerne med et stykke metal, en stor møtrik, en nøgle, et afbrækket håndtag, hvad som helst, så lyden går gennem marv og ben. Køber nogen overhovedet de forbandede flasker? Nå, jeg står op, åbne døren til balkonen (åh, nej, det gamle træværks triste knirken, når beslaget løsnes) og skubber skodderne til side. Nu også fuglefløjt! Og kvindernes hidsige hæle i fortovet et par meter under mig. Hver dag, når jeg kigger ud, står lyset skråt ned ned over den gule bygning overfor, jeg ser nogen smide affald i containeren på hjørnet, kvarterets ældre er ude at købe ind. Åh nej, her kommer en af de sædvanlige små lastbiler og ud springer en af de sædavnlige små tykke mænd med den sædvanlige cigaret i mundvigen, og her kommer også et par skulkende skoleelever fra Pia Sant Antoni et par gader væk. Hver dag den samme film. Hver dag.

Og jeg så Mia Lyhne komme ud af Irma i en fantastisk grøn Adidas-træningsdragt og se mig se hende komme ud af Irma i en fantastisk grøn Adidas-træningsdragt. Hej Mia i din grønne træningsdragt, sagde jeg ikke.

Kvalitetsspoiler!

2009-09-14T00:32:00.000-07:00

Theis Ørntoft fucking holder!

Jeg havde meget bange anelser, men jeg blev godt grundigt ikke bare attitudecharmeret, men også talentoverbevist, da jeg i én mundfuld læste Theis Ørntofts debutsamling med den akkurat øretæveindbydende titel Yeahsuiten (var det så bare -serien), som udkommer (næste) onsdag den 23. september på Gyldendal og altså først kan blive anmeldt grundigt godt i WA den næstfølgende fredag, men betimeligt, synes, jeg med et postivt håndtegn af den simple slags, et thumps up fx, allerede nu, og et eksemplarisk koket digt, der fuldstændig holder (i og med koketteriet, fordi det er et genuint poetisk og personligt koketteri - det får jeg forhåbentlig forklaret lidt klarere eller i det mindste lidt mere udfoldet tåget i anmeldelsen), lad mig foreløbig nøjes med det hædrende adjektiv Schadesk!:

Klart metro frem for bus

En person spurter imod metroens lukkende døre
jeg står på perronen og hepper på ham:
kom så - du kan godt nå det! råber jeg ud af min mund
og heldigvis lykkes det

personen nåede det fandme, tænker jeg
og lukker munden
nu går jeg ind på cafeen, tænker jeg
og går ind på cafeen

jeg gør hvad jeg kan for at stole på fortovet under mig
jeg har lyst hår eller blå øjne, vælg selv
det er et frit valg, i dag er det i dag, i dag har patent på betegnelsen i dag

nåede ikke bussen i denne omgang - så må jeg vente på den næste
jeg kan stå og kigge lidt på den fascistoide køreplan
det lille fuckte system uden logiske brister
køreplaner siger ikke: sådan her kunne det også være

de siger kun: sådan kunne du have nået bussen
enten når man en bus, eller også gør man det ikke

- og nu kører metroen fandme, Theis, deruda!

Rimer på Krodrøm

2009-09-07T05:12:00.000-07:00

Modtageren af Bebop-prisen 2009 afsløret + en gammel tak

Det er i dag gjort vitterligt af digteren og Bebop-forlagschefen Asger Schnack, at modtageren af Bebop-prisen 2009 særdeles fortjent bliver forfatteren og kritikeren Torben Brostrøm, TILLYKKE MED DET, MR. NESTOR! Brostrøm, f. 1927, har været en skattet anmelder af ikke mindst poesi på dagbladet Information gennem seks (6!) årtier, har skrevet flere muntre og gedigne kritiske værker og var 1955-60 (ung) redaktør af Hvedekorn . Prisen, 25.000 kr. + et grafisk tryk af Per Kirkeby med navns nævnelse, bliver overrakt ved en munter højtidelighed hos Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg Runddel torsdag 24. september kl. 15:00 til 16:00, og jeg synes da, I skal møde op for at hylde Brostrøm og poesien og Bebop!

Og hvorfor ikke benytte lejligheden til at aftrykke 2008-prisvinderen takketale, som han egen avis nemlig ikke ville vide af, det er på tide, at den får et aflæseligt hjem (det er klart (og rimeligt!) nok også en kvalifikation, hvis man trofast har anmeldt Bebop-bøger positivt):

LET IT BEBOP Dette er ikke en takketale for modtagelsen af Bebop-prisen 2008, men bare en alt for sen, aldeles ukritisk anmeldelse af 4 eksemplariske Bebop-bind af Francis, Per og Torben

Overskæg med stueetager

Af Lars Bukdahl

Hvis jeg skulle lave et forlag, det kunne fx (efter Storm P.) hedde Bibenbabu, skulle det være akkurat ligesom Asger Schnacks Bebop: Det skulle udgive dels oversættelser af dadaisters og surrealisters og assorterede avantgardisters bøger fra 10’erne, 20’erne og 30’erne, dels 2. udgaver af store danske digteres vigtige og tidlige bøger, og dels bøger af Eske K. Mathiesen, Torben Ulrich og Dan Turèll (og bøger med fotografier forestillende Morti Vizki!), og alle bøgerne skulle have cool krusedulle-forsider af Per Kirkeby. Men heldig- og lykkeligvis findes Bebop til stadighed, så jeg behøver (endnu) ikke udgive bøger, jeg kan nøjes med at skrive bøger (ikke alt for mange) og anmelde bøger (alt, alt, ALT for mange).

Og fx denne emblematiske bunke på 4 fra Bebop, Francis Picabias Poesi brum brum (40 sider, 150 kr.) og Tanker uden sprog (120 sider, 150 kr.), begge sirligt (galsindigt) fordansket af Peter Borum, genudgivelsen af Per Kirkebys hemmelige poetiske hovedværk 2 digte fra 1973 (96 sider, 150 kr.) (jeg har lige læst, at Mester Per ikke orker at blive kanoniseret som digter også, men lidt aktiv kult er vel OK!?) og Torben Ulrichs uden videre splinternye digtsamling Stilhedens Cymbaler (88 sider, 150 kr.), hans anden for Bebop og nogen-fucking-sinde. Dada, danefæ, Torben Ulrich: Bebop i et lilletrommeskind.

Fælles for de fire bøger er ambitionen om øjebliksillumination, nu-driblen (svært at undgå sportsmetaforerne, når Torben Ulrich er på banen): at etablere og effektivisere en skrive-læse-samtidighed 1:1 og så bare groooooooooooooove på den. Tid in real time. Eller som Ulrich formulerer det i den såkaldte ”rodtekst”, hvorfra resten af bogen impro-systemisk genereres: ”sound of line/ sound of pulse/ sound of sound/ line of pulse/ line of sound/ line of line/ pulse of sound/ pulse of line/ pulse of pulse.” Og vi tillader os med poetisk licens at læse Line som det kønne danske pigenavn også: sound of Line / line of Line/ pulse of Line.

Forlag og FORLAG

2009-09-07T05:06:00.000-07:00

Efterårsprogrammer og EFTERÅRSPROGRAMMER

Fra forlaget Gyldendals efterårsprogram (dansk skønlitteratur bare):

EsterBockKlokkenslårAndersBodelsenVarmluftJakobEjersboRevolutionLibertySimonFruelund
IdaJessenBørneneJetteA.KaarsbølDinnæsteshusHansOttoJørgensenHjernensegenstorehund
KimLeineTunuSvendÅgeMadsenMangesæretingforAnneLiseMarstrandJørgensenHildegard
MetteMoestrupJævnetmedjordenHenningMortensenDetblankevandThomasQvortrupMellem
vennerKlausRifbjergDagstelegrafenJanSonnergaardGamlehistorierOmatomkrigensbetydning
forVilhelmFunksungdomSusanneStaunFørjegdørHanneMarieSvendsenRudimenterafR
MikkelThykierGodmorgen,ColumbusMartinØstergaardNielsenSystemetsmandNajaMarieAidt
AltingblinkerAndersAbildgaardKærevennerThomasBobergBoothillKnudSørensenNaturligvis
EvaTindKristensenDoToreØrnsboImmigrantensepilogTheisØrntoftYeahsuitenHerminskat

Forlagets Bebops efterårsprogram in toto:

Eske K. Mathiesen: Bonjour monsieur Satie

Hugo Ball: Fantasten Tenderenda. På dansk ved Peter Laugesen;

Blaise Cendrars: Nitten elastiske digte. På dansk ved Peter Borum.

(alle med omslag af Per Kirkeby)

ØK lever LIVE

2009-09-04T04:48:00.000-07:00

I går aftes noteret i al hast - og i lørdags

Opproppende og -livende Øverste Kirurgiske-oplæsning i går aftes i et af de trælse ligesom klasselokaler, man hver tredje eller fjerde gang ender op i i Den (dér) Sidste Hal på Enghavevej: Sprechstallmesiter Niels-Ivar Larsen elegant indrammende kosteligt Petronius-fragment og kæntrende egentekst ved Harald Voetmann og - SENSATIONEN - helt friske tekster fra Korea, nye spørgeskemaer til hendes ældste søster og hende selv og en klokkeklart fremadvæltende liste over alt det af alting, hun er VRED over, af Maja Lee Langvad, med BRILLER på; det er få foredrag, jeg har holdt de sidste tre år, hvor jeg ikke har haft Find Holger Danske med i Howl-muleposen, så det var for VILDT pludselig at opleve helt ny og fremragende tekst, jeg nærved dånede - men huskede at tigge bidrag til Hvedekorn! Blendstrup & Krogsbøl var i den gode, proffe form: sensitivt gakkede, og dåseøllene smagte bedre og bedre og bedre, vil jeg bare sige!

Lad mig også lige bemærke, nu jeg er i gang, den dejligt nochalante marathon-oplæsning, arrangeret af Glenn Christian, i lørdags i det bittelille galleri Koh-i-noor i Dybbølsgade; jeg fik hørt både Claus Handberg, brd. Woetmann (skøn lyddigtning af storebror), Rasmus Graff, Nicolaj Stochholm (åh, debutdigte), Martin Glaz Serup (distink sardonik om en vis mark - altså mark som i marken; uddrag i det nye Blå Port, som jeg lige har fået) og mig selv (Martin Johs. Møller og Sigurd Buch så jeg udefra uden at kunne høre noget), og vi var allesammen SÅ gode!

Det flyder over med oplæsninger disse dage, jeg bugner lykkeligt af stemmer.

Og jeg ved godt, at jeg endnu ikke har skrevet noget - bortset fra de par linier i Laugesen-posten fra tieligere i dag - om den elektriske 70'er-turbine på SAS-hotellet forrige torsdag, men jeg troede, jeg kunne få en decideret reportage, EN FEATURE, i avisen, men det var sørme ikke velkomment, man ville hellere høre om stand-up-komikere og Eks-skolen (også en slags stand-up!), hvilket kun gør det endnu mere pinedød nødvendigt, at jeg gør noget ved det i dag eller imorgen i sin helt egen post, I PROMISE!

mig er skrift

2009-09-04T04:44:00.000-07:00

Laugeseniana på gräs

En suveræn liflighed at modtage, i et brev fra Brabrand, de to seneste og sidste numre, 40 og 41, af det eksklusive og primitive svenske tidsskrift Gräs, redigeret af Kennet Klemets og Jörgen Lind, som nemlig begge to har mesteren Peter Laugesen i (de)centrum; nr. 40 er decideret skrevet af Laugesen, på skrivemaskine og med fyldepen, mens nr. 41 fyldes op af et vidende og grundigt fortryllet, titelløst (der er for få titelløse essays og anmeldelser!) essay af den "frilansande kulturskribent" Nils-Aage Larsson, som demonstrerer, at det faktisk er muligt for svenskere at læse Peter Laugesen, det har der ellers længe været tvivl om, og en del af problemet, påpeger Nilsson, ligger i Laugesens gennemgribende selvironi, sådan en har svenskere ikke sans for, eller rettere: sådan en sans har svenskere ikke:

Jag har redan jämfört honom med Bengt Anderberg, Tomas Tranströmer, Lars Norèn och Göran Sonnevi - och borde väl nämna Bruno K Öijer också, med tanke på den anarkistiska och vanvördiga upprosanda som Laugesen och han har gemensam. Men Laugesen er en outsider med tydlig distans till all outsiderromantik:

Jeg skrev for drankerne
junkierne
og flipperne
og de sindssyge indtil det gik op for mig at de ikke læser digte

Men primær-lifligheden er naturligvis Laugesens på et øjeblik og en eftermiddag selvskrevne og -redigerede, 20 A4-sider sider korte nr. 40; det må være sådan det var for 30 år siden at modtage en af Laugesens små hæfter fra Jorinde & Joringel eller Swing; man føler sig heldig helt enkelt, målrettet og direkte tilsmilet - af VILD nysselighed. Første tekst er en håndskrevet oneliner:

General Rimbaud.

Hvorpå en følger en sirlig strøm af top-digte om fugle og blomster og bær og Achmed på det lokale bibliotek. Næstsidste tekst, en håndskrevet, sidelang smøre, vender tilbage til bitte Arthur - og dengang for 30 år siden:

At drikke en en halv flaske snaps hurtigt og skrive så meget som muligt før man faldt i koma. Mest breve. Jeg skulle ligesom have en person at skrive til, en konkret person, jeg på den må¨de kunne glemme, og det er ikke helt uden betydning, at skriften i farten kan læses som både måde og nåde, eller at Rimbaud, som for Breton og Soupault, havde skrevet det hele i forvejen. Min [slettet:orden] ordre er af en anden slags, men det var den kloge dreng, der gav mig den, og jeg må ikke glemme at sige ham tak, den beskidte mordreng af en vagabond, for den modbydelige gave. [sidste linje skrevet på skrivemaskine:] Hans bjæffende ordre og spidse små tænder, hvalpen fra Charleville ... køter

Nu og for 30 år siden er parolen og credoet enslydende - med stadig nye ord:

Det jeg gør
og det der gør
mig er skrift

Ikke underligt at de alleryngste avantgardister sad med julelys i øjnene, da Laugesen forrige torsdag nat fra 00:00 til 02:35 på 20. etage i SAS-hotellet i højeste. flintrende humør total-læste Anarkotika, han er stadig den radikaleste skriver. Med lyd på! Og i!

At læse en stavelse og fatte en brik

2009-09-03T04:37:00.000-07:00

Apropos Mikkel Zangenbergs ikke-eksisterende Troels: Marianne Juhls betjent-blindhed

I dagens Information giver Erik Skyum-Nielsen den alt, hvad den overhovedet kan trække af elegant sarkasme og sveden insinuation, at Mikkel Bruun Zangenberg i sin Politiken-anmeldelse af Jacob Ejersbos efterladte novellesamling Revolution kommer til at kalde en person, der hedder Tore, for Troels. Vistnok! Jeg har ikke læst Ejersbos bog, og og Skyum oplyser ikke, om det faktisk for Tore ender med " en opløftende og komplet usentimental kærlighed" frem for den ikke-eksisterende Troels, for hvis det er tilfældet, synes jeg altså ikke, at forbrydelsen er så allerhelvedes graverende - langt værre ville fx det være, hvis slutningen for Tore/Troels stik modsat var trist og ulykkelig. Måske kunne man lave den distinktion i forhold til navneforglemmelser, at det er i orden, men farligt (i forhold til forfatterklager!) at forveksle og fortegne navne i dårlige (meget lange) romaner (for det er jeg sikker på, at jeg gjort de første 100 gange, og i særlige tilfælde MED VILJE!), men pænt pinligt - og så heller ikke mere - at forveksle og fortegne navne i bøger, man er glad eller - som i Zangenbergs tilfælde - direkte begejstret for.

Nå, men det fik mig bare til at tænke på en langt mere alvorlig og gennemgribende fehler i Marianna Juhls monografi Kirsten Thorup, som jeg anmeldte i fredags (altså bogen, ikke fehleren, som jeg ikke fik plads til, men det har jeg nu!) i kapitlet om romanen Bonsai, hvor Juhl bruger mange kræfter (og meget besvær) på at fortolke det første afsnit, "Til Charlotte", hvor en mand Kris fortæller (psykologen Charlotte) om sit promiskuøse leben, der førte til hustruen Monas selvmord, som romanens hovedperson Ninas egen fiktivisering af den historie, som resten bogen går med at berette: det ulykkelige ægterskab med bifile Stefan og medskylden i Stefans selvmord, da han er dødssyg er aids, Og jep, ingen tvivl om, at Nina er den skjulte forfatter/fortæller til/af første del og at der er visse paralleller mellem de to historier, men det er ved Gud utroligt, at Juhl fortier eller simpelthen ikke har fået øje på - det var ellers selve pointen i Skyums legedanrisk reduktion i sin Inf-anmeldelse (som han senere, i en artikel i Passage, offentligt fortrød) af romanen som en privat hævnaktion - at Kris ikke er en frit opfundet person, men akkurat den mand, der gav Stefan aids: det fremgår tydeligt af hans egen monolog, at Kris er politibetjent, og hen mod slutningen, på side 253 i min hardback-udgave, siger Nina til en læge,om "smittebæreren", at "Han er ansat ved politiet (...) han er kriminalbetjent." Det er ikke et tilfældigt sammentræf! Men det er måske bare for intrikat en roman-dynamik i forhold til Juhls akavede fiktivsering ud i det blå, helst og med vold og magt skal nemlig Kirsten Thorups romaner være lige så lige-ud-af-vejen-aflæselige som fx Ejersbos Nordkraft.

Resumé kort

2009-09-02T04:32:00.000-07:00

(resten kunne ikke reddes i 1. omgang)

Tåreperserpis

2009-08-26T04:20:00.000-07:00

(resten kunne ikke reddes i 1. omgang)

Arktiske aber

2009-08-24T04:16:00.000-07:00

Fordi jeg lige sidder og hører den nye plade, Humbug, og fordi Alex her og nu synger om cykelhjul (jf. Marcel etc.)

Trudging through the morning and the tramp with the trampoline under his arm, shifts past

your whiskers so stark is the charm but the barking alarm waits coiled until the corner is turned

And the bicycle wheels all struggle to move round in your muddy mind blatantly caked
and unwilling to wind uncooperative time so he sits on the springs until the muck goes dry

All the pretty visistors came and waved their arms and cast the shadow of a snake pit on the wall

- oversættelse ved mig og min søn Sofus

Traskende gennem morgenen og vagabonden med trampolinen under sin arm, haster forbi
dine bakkenbarter så skarp er charmen, men gø-alarmen venter på spring indtil hjørnet er rundet.

Og alle cykelhjulene kæmper for at bevæge sig i dit mudrede sind (lars emotes in struggle to explain word (unsuccesfully)) groft klumpet
og uvillig til at spole usamarbejdsvillig tid så han sidder på fjedrene indtil skidtet tørrer.

Alle de kønne besøgende kom og vinkede med deres arme og kastede en slangeredes skygge på væggen.
(sofus fights for a picture (unsuccesfully (again)))

Dyreborg omtalt i TRE, nej vent F-I-R-E aviser, 5!

2009-08-23T03:13:00.000-07:00

(resten kunne ikke reddes i 1. omgang)

Hun har sild i røven

2009-08-23T03:09:00.000-07:00

Åh, Mona, Mona, Mona

936/2000: P.S. Krøyer: Skægget mand med hat i profil på stranden, Skagen. Sign. S.K. Olie på lærred. 34 x 29.Havnen, 2. sep. kl. 18:00/

Vurdering: kr 2000-30.000Næste bud: kr 14.000
936/2001: Michael Ancher: Fiskere på stranden. Sign. Michael Ancher, 17. Olie på lærred. 111 x 142Århus, 2 sep. kl. 18:00
Vurdering: kr 175.000-200.000Næste bud: 150.000
936/2002: Michael Ancher: Profilportræt af en skægget herre, antagelig Laurids Tuxen. Sign. M.A. Olie på lærred. 37 x 32Havnen, 2 sep-. kl. 18:01
Vurdering: kr 20.000Næste bud: kr 14.000
936/2003: Anna Ancher: Interiør med SKÆGGET kvinde og sovende barn i vuggen. Sign. A.A. Olie på lærred. 56 x 43Århus, 2 sep. kl. 18:01
Vurdering: kr 200.000-250.000Næste bud: kr 140.000
936/2004: Laurits Tuxen: "To både på stranden, Skagen". Sign. L.T. Skagen 23/10 76. Olie på lærred, 26 x 40.Havnen, 2 sep. kl. 18:02
Vurdering: kr 8000-10.000Næste bud: kr 4000

Akut ordknæk

2009-08-22T03:07:00.000-07:00

(resten kunne ikke reddes i 1. omgang)

(22/8 2009)

Første blogomtale (ud over hans egne) af Harald Voetmanns Trivia 2: Høvisk kærlighed

2009-08-20T03:05:00.000-07:00

som jeg modtog med posten i går fra den mystiske, transatlantiske organisation Blurp

og læste med klukkende, klikkende fornøjelse mellem 20:30 og 21:30 afbrudt af løs live-konversation og 1 ikke mindre løs telefonsamtale.

41 ord!

2009-08-14T05:27:00.000-07:00

Her er de første fem!

Det er sent og kokkene er mange,
men den stædige lagkage, jeg er,
nægter at gå i seng, så længe
det hvide i mine øjne ikke
er pisket til flødeskum af den
elendige håndmixer: tastaturet.

Gaveøst og -vest

2009-08-14T05:24:00.000-07:00

Familieforladt, stakgranskende, Summebirdgnaskende

kom nærmere kom taet

se mit terningesaet
for skaebnen er ikke din egen
der er gevinster og sfinxer
og ting der gaar taet
skaebnen er ikke vor egen

kom naermere kom her
ingen skade sker
vi kan ikke undvære dig
elefanter
diamanter
og loever der ler
vi samles
de lokkes til mere

- nummeret "Velkomst" fra Balstyrkos cd Jagten paa noget

By 1961, when Jim reached ninth grade, most kids in his junior high school class would have considered the notion that Jim was regarded as an outsider or a dork as faintly ridiculous. Instead he was widely regarded as an impressive figure who was undeniably part of the classy set. In a preppy enviroment, Jim was more preppy than most, always nicely turned out in loafers, slacks, button-down shirt and nice sweater. It was a look to which many at Tappan aspired, but Osterberg managed it to perfection, and he convinced many that he was the product of inherited poise and fine breeding. Rather than being mocked for his trailer park origins, in these years he was more likely to irritate his peers with his sheer slickness and confidence: "Jim Osterberg?" says fellow puypil Dana Whipple. "He had the highest quality in BS of anyone I ever knew. He learned early on that you only had to keep one step in front of the others in order to impress them."

. fra kapitlet "Most likely to" i Paul Trynkas biografi Iggy Pop. Open Up And Bleed

"Godsend"
As Claire faces the consequences of her deal with the haitian, and as Hiro and Ando set out to finde a samurai sword, one new hero makes a schokning debut."

- episodereferat i bokssættet Heroes. Season 1.

Digtet er en hårtørrer

2009-08-14T05:18:00.000-07:00

Bogstaveligt salt

DRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR
siger det mellem facader og tingeltangel,
der er okay, og bøger, der ikke er det,
hele vejen fra hulter til bulter, helter til
skelter, skrider de fra stodderen, som
er min stenede sjæl alene med glitter,
der ikke er poesien, men tankerne om
poesien som raffe klæder uden kejser
dansende rundt om en klovneparyk,
der vel så er inspirationen til mig. Hej!

Sæsonstartvris

2009-08-12T02:31:00.000-07:00

Præcedens (for alt andet end poesi og co.) er død som en motherfucker

Det kan godt være at Leonora har fået Ida Jessen,

men jeg har landet Anne-Louise Bosmans,
og hvis hun, Leonora, bare havde den mindste anelse,
om hvad hun dermed går glip af, ville jeg være
endnu meget gladere, skal der være krig,
skal der være blitzkrig, fuldt illumineret gadekamp!

(og titeldigtet fra Bosmans digtsamling apropos:

Miniature. Vi løber ikke så langt
før vi falder ud over kanten.
Vi går i krig. Det er verdens mindste ting.
Der er intet at se. Vi har erobret alt. Alt er vores.
Tiden er spolet tilbage til før
det hele begyndte. Der er kun os. Vi er amøber.)

Efterårsreceptionen der glimrer ved sit fravær

2009-08-11T02:20:00.000-07:00

BORGENs

Men uden Jac
what is helt ærligt
the point!?

I dag fylder Jens Blendstrup 41 år

2009-08-08T05:29:00.000-07:00

Fødselsdagshilsen mens jeg prøver at komme igennem til Korsør på mobilen

Hovsa,
komodovaran!
Livet halser
hovedløst!

Såkaldt sommertekst 2

2009-08-05T02:16:00.000-07:00

Endnu en rapport fra Vandkandestederne

KANONISK
KNASER
DET I GRUSET
BAG MIG,
K. RIFBJERG
PÅ VEJ TIL
MILEN CAMPING
EFTER 2 LITER
MINIMÆLK

Såkaldt sommertekst 1

2009-07-30T02:13:00.000-07:00

Postkortpost fra Vandkandestederne

Jeg skriver dette på min bærbare på skrivebordet i sommerhuset i Kandestederne, senere bærer jeg så computeren i en plasticpose hen til det rødmalede skilderhus, der er sommerhusområdets såkaldte hot spot, placerer den, maskinen, på en DISK fuld af turistinformation i en helt umulig, umiddelbart rygsmertende højde, kopierer blogposten, klikker mig ind på blog-skabelonen og paster blogposten ind, og nu har jeg helt glemt, hvad jeg ville skrive, selvom der skandaløst er gået over 14 dage siden sidst, og i hvert fald har jeg været en uge på Testrups Højskole og sammen med Christian Dorph haft Performance-værksted med 11 vidt forskellige, men alle sammen vildt søde og engagerede og modige (og mærkelige) kursister, som ikke bare fandt sig i at improvisere free style i 3 minutter til et trommebeat, men var læderhals-skidegode til det, og til afslutningsmiddagen opførte vi råbende en simultan-lyddigt-komposition med omkvædet ”ecnamrofrep”, gjorde vi fandeme, og Jens B og jeg lavede onsdag aften speed-litterær hypnose – hvordan reagerer den høflige litterat indeni tvangs-udsat for Gordon Inc-performance: PANISK! – efterfulgt af et poet-battle med mig som nervøs MC mellem Jens og mester Peter Laugesen, der sgu var stenkold og på trods af de udstukne emner nægtede at læse andet end korte, korte hunde-digte op, mens Jens hvirvlede rundt mellem langt længere høj- og lavmæltheder og snød så det drev, kvinder blev til hunde og hunde blev til kvinder, hvilket Laugesen ca. midtvejs (i et halvt smil) også begyndte på: ”Højskole” hed pludselig en kosmisk elegi af en art, og selvfølgelig vandt de begge to suverænt, og i den læsterlige lærergruppe, Chr. Jens, Naja, Line, Mette, Ina, Klaus, Pia, Mads, KB, No Name, arbejdede vi hårdt og partyede vi hårdt og modtog med åbne, elastiske arme gæstestjerner som nævnte Jens og Peter og Thorsten Høeg og Lillibeth Cuenca og Karl Aage Rasmussen (ordrigt foredrag om John Cages tavsheder: ), sødere hovedpine findes ikke end den konstante, summende Testrup-hovedpine, men før jeg vidste af det var jeg i en rekyl-kolbøtte i sommerhus i en vis, vederkvægende ro med nærmeste kærne-unit, og den nye opvaskemaskine larmer slet ikke, men velbehageligt benytter jeg den kun under protest, og Jens er på hestevognsferie på Sydfyn, og jeg har ikke hørt fra ham i to døgn, og jeg er den mindste lille smule bekymret, og spørgsmålet er, om min søn og jeg kan nå at se Marx Brothers’ Duck Soup, inden der kommer gæster fra Aalborg, og det er et godt sommerhusspørgsmål, når vejret er gråmeleret ad helvede til.

Sitcom Kamikaze

2009-07-18T02:06:00.000-07:00

Om Birgitte Hesselaas helgode bog om ny dramatik (og dens tøven overfor Technicolor- og High Definition-inspiration)

Endnu et apropos til en artikel i fredagens WA (nr. 20), nemlig pseudo-blæksprutten om om at teater- og litteraturanmelde Line Knutzon og Jokum Rohde, der selvfølgelig (ved siden af at være en skjult litteraturanmeldelse af K's og R's drama-bøger) var et korrektiv til Henrik Dahls hult polemiske ikke-anmeldelse af Birgitte Hesselaas bog Det dramatiske gennembrud. Om nybruddet i dansk dramatik fra 1990'erne til i dag i foråret, men jeg syntes, det var mere cool slet ikke at nævne hans navn, til gengæld burde jeg have nævnt og rost Helsselaas bog (pludselig var der bare ikke mere plads, sådan er det altid!), som jeg med stor fornøjelse læste i min sommerferie (nr. 1, der kommer heldigvis også en nr. 2): det er en (sammenlignet med min egen Generationsmaskinen) forbilledligt klart organiseret og sensitivt tekstlæsende Generationsmonografi, en oplagt kandidat til næste års Georg Brandes-pris:

FØRSTE DEL: DRAMATIKERNE/ Astrid Saalbach/ Morti Vizki/ Nikoline Werdelin/ Jokum Rohde/ Line Knutzon/ Peter Asmussen// ANDEN DEL: DET DRAMATISKE GENNEMBRUD tværsnit og perspektiver/ Det dramatiske gennembrud/ Den store fortælling/ Eksistentiel tid/ Det historiske blik/ Plottet/ Karakteren/ Temaer// EPILOG: EN NY GENERATION

Hesselaa får mig til at sluge selv referater af tematiske sociologer som Beck og Baumann og DAHL, fordi hun hele tiden - modsat litterater som fx Marianne Stidsen og ham Bunch, jeg var efter i en nylig blæksprutte (Stidsen er jeg efter i artiklen om tomme bøger i tillægget Ideer) - har sit afsæt i skuespilteksterne og deres dramatiske-litterære-æstetiske teen sig, det er dramatikken, der sætter dagsordenen, ikke tematikken. Og klart nok er jeg gladest for portrætterne af de dramatikere, jeg som sådan er gladest for, og som jeg også mistænker Hesselaa for at være gladest for, Vizki, Rohde, Knutzon, som ikke tilfældigt er de sprogligt mest fantasi- og karakterfulde, og netop i stil-karaktersitikken excellerer Hesselaa særligt - når der altså er en stil at karaterisere, for hos Saalbach og Asmussen er der snarere en minimal-stil eller en anti-stil, som Hesselaa anstrenger sig mistænkeligt meget for være en tilhænger af; især i tilfældet Asmussen finder jeg det rimeligt at spørge, om der ikke nu og da er tale om højfimset minimal-kitsch - men det er som om Hesselaa nægter at indrømme eller tro på, at kitsch også kan være finlitterært, pop- og mainstream-kitsch har hun ingen problemer med at rynke på næsen af, først og fremmest hos Nikoline Werdelin (som det altså ikke virker rimeligt at have blandt de 6 særligt udvalgte - frem for fx Bo Hr. Hansen - når hun kun bryder sig om 1½ stykke), hvor det ser ud som om, hun har en god sag, men også hos yndlingen Line Knutzon, hvis seneste (scene)stykker implicit og explicit dømmes under niveau pga af deres for realistiske og for mainstreamede (og for komiske!?) komik:

Den lille 'intim-musical' Guitaristerne (2005) med den mindre veloplagte opfølger Guitaristernes jul (2008) er et eksperiment i diametral modsat retning [end den fantastisk-symbolske retning LB]. Tid, rum, karakterer og replikker er realistiske så langt ud i detaljen, som det overhovedet er muligt, når der samtidig satiriseres med pokerface [virkelig en kritisk sandhed med modifikationer, hvad angår både realismen og pokerfjæset LB]. Hvis Guitaristerne alligevel har sit eget absurde præg, ligger det i situationen: Den berømte 'visesanger og tolvtonekunstner' John Hansen, ophavsmand til hits som 'Hvor er min lighter?' og 'De rige svin skal dø', er kommet af dage ved ulykkelig omgang med en brødrister. Vi følger fire dedikerede fans og deres arbejde med at tilrettelægge en mindekoncert. Guitaristerne er en bundkomisk og øm satire med fin udarbejdede karakterer, et antropologisk studie i menneskelige statuskampe, konflikter og pseudodemokratiske konfliktløsninger, alt komplet, med undtagelse af sagen.
Hovedpersonerne i Knutzons seneste skuespil, Håndværkerne (2008) er pæne, venstreorienterede moderne mennesker, som forvandles til mordere i mødet med 'sorte' håndværkeres tyranni og bedrag. Vi er i nærheden af den klassiske farce, men også for første gang hos Knutzon tæt på mainstream-dramatikken.

Gu er vi da ej! Teateranmelderne af Håndværkerne havde travlt med at henvise til Arsenik og gamle kniplinger (teater-udgaven, ikke filmen med Cary Grant og Peter Lorre og Boris Karloff) Men en primær, hvis ikke faktisk DEN (i stigende grad) primære komiske inspiration hos Knutzon er (post)moderne amerikansk komedie på film og i tv, sitcoms fra Seinfeld over Friends til The Office (USA-versionen nemlig, med Steve Carrell) og filmkomedier med folk som Jim Carrey, Will Ferrell, Seth Rogen - nonsensisk-plat-satirisk-opbyggelig, improvisatorisk anti-plottet fysisk og sproglig sjov med djævelsk meget fart på (Ligesom også Jokum Rohdes links til mytologiske (film- og) tegneserieuniverser som X-men og Wathmen går dybere end bare postmoderne intertekst-lir). Jeg har længet villet lave en avis- eller bog-føljeton sammen med Line om alt det her funny shit, vi begge dyrker, så der kan komme noget tekst på det, jeg har bare ikke fået spurgt hende, men det gør jeg næste uge til Tag og skriv på Testrup H. I mellemtiden kan jeg citere lidt af hendes raserianfald morgenen efter premieren på Guitaristernes jul (i et interview til (bl.a.?) Midtjyllands Avis OG, for det må aldrig ende i - nok så retfærdigt - raseri, noget amok Håndværkerne-dialog eklatant hinsides både mainstream og klassisk farce, først Knutzonen selv:

(...) den egentlige årsag til Knutzons harme skal findes på et større dansk dagblad. Her sidder en anmelder, der med Line Knutzons ord ikke har forstået en skid af komedier, når han i sin kritik efterlyser, at Line Knutzon skal ville noget mere end at få folk til at grine.- Han tager slet ikke komedien som genre seriøst. Det er nemlig ikke så fint her i Danmark. Folk skal altid blande lidt smerte ind i historien, og en mand som ham tror, at når man skriver komedie, er det bare hahaha og så levere nogle jokes af den slags, man kunne fyre af i et selskab eller en kantine. Men det er det altså ikke! sprutter hun og redder en krydderbolle fra at brænde på. - Det er ikke bare nogle jokes. Det er timing. Det er et håndværk. Det er hårdt arbejde. Det er helt vildt svært at få folk til at grine. Du kan spørge alle, der skriver komedier. De kæmper med det. Line Knutzon taler med stor begejstring om, hvor sjove amerikanske teenagekomedier som » American Pie « er. Film, hvor karaktererne prutter, bøvser og brækker sig i skraldespande. - Ja undskyld, men halvdelen af befolkningen har en latrinær form for humor. Mig selv inklusive. Enten kan man grine af en prut, eller også kan man ikke, og det er ikke en kritik af dem, der ikke kan, men mange af dem der går ind og ser mine stykker elsker netop den slags (...) da jeg ligesom den pisseirriterende anmelder forsøger at spørge til, hvad hun så vil med sin dramatik, stopper hun op midt i en mundfuld.- Ikke noget. Så for helvede ikke noget. Hvorfor skal folk, der skriver humor altid stå til regnskab bagefter? Ikke uvenligt. Bare undrende. - De fleste, der beskæftiger sig med humor, starter ikke med at ville ændre verden. John Cleese skabte ikke » Fawlty Towers « ( Halløj på badehotellet, red.), fordi han ville noget bestemt. Han lavede den, fordi han selv synes, det var sjovt. Gøg og Gokke, Zirkus Nemo. Hvad vil de? Det er meningsløst, men fantastisk sjovt, siger Line Knutzon (...)

Og så Manfred og Alice og håndværkeren Glen:

MANFRED kommer ned fra reposen med sin violin, Alice kommer efter
GLEN: Nååååå, der er nok nogen der har sovet længe
MANFRED: JA! MEN TIL GENGÆLD ARBEJDEDE JEG TIL KLOKKEN TRE I NAT
ALICE: Ikke råbe [en omsonst opfordring i et Knutzon-stykke LB]
GLEN: Øh venner, vi skal lige ha' en lille snak. Vi er røget ind i nogle problemer med kloakken
ALICE og MANFRED tavse af angst
GLEN: Det er måske lidt svært for jer som LÆGMÆND at forstå, og jeg kan godt forstå at I undrer jer, men det som sker er ... at ... vi er nødt til tage hele fronten af og det er fordi ... (pause fordi han lige skal digte hvad det der er galt) ... der er et hulrum i gulvet hvor der trænger vand ind, det drejer sig om en form for utæthed man tit ser både i nyere og ældre bebyggelse
ALICE: Men er det nødvendigt at pille det hele af
GLEN: Ja ... det er det ...
ALICE: Så er vi ikke færdige på lørdag?
GLEN: Det som vi regner med er, at vi går hen og er færdige ikke NU på lørdag, men næste lørdag
MANFRED går hulkende op og sætter sig på trappen
ALICE: Okay ... altså så?
GLEN: JA, vi må jo bare tage det fra en ende af, jeg vil sgu ikke lade jer leve med en utæthed
MANFREDs hulk bliver højere, ALICE løber op til ham
ALICE: Jeg ska' nok, jeg holder øje, Manfred, rolig nu, jeg ringer til Klinkevals
MANFRED (helt færdig): Klinkevals, hvad er nu det?????
ALICE: Der hvor vi købte kaklerne
MANFRED: Hva' for nogen kakler?
ALICE: KAKLERNE TIL KØKKENET FOR HELVEDE
GLEN: SÅ PRØV DA AT FØLG LIDT MED I DIN KONES LIV!
MANFRED i chok
ALICE: Ja ... helt ærligt ... tak Glen
MANFRED: Undskyld! Men må jeg godt lige ha' lov til at SIGE EN TING
ALICE (skør): NEJ STOP. Jeg ringer og får dem byttet til de små, de sjanserer på en anden måde og skaber i øvrigt en forbindelse til toiletterne. JEG KAN GODT LIDE AT DER ER SAMMENHÆNG I TINGENE, MANFRED!!!!
MANFRED: Nu går Manfred. Han går hen til sit lillle arbejde. Han havde ikke mere at give mennesker
ALICE: PAS PÅ TRAPPEN!
MANFRED falder
MANFRED: AV for satan!
Håndværkerne griner af ham

Og vi både med og af ham, og derfor!

Handsker i papæsker i tørre rum

2009-07-18T01:59:00.000-07:00

En opvakt læser bidrager med et illuminerende Bet-tillæg

(Inge Helene Nørgaard skriver i et brev bl.a.:

Tillykke til Martin Larsen, - og sikke en gaveregn! Dog fornemmede jeg en vis rådvildhed, da han modtog damehavehandskerne, og derfor har jeg tænkt mig at forære ham en brugsanvisning til disse. Denne brugsanvisning fulgte med et lignende par handsker, som jeg købte for et par år siden, og jeg har haft stor fornøjelse af den siden. det er en rigtig lille EU-perle! (...) Jeg kan frygte, at når der ikke er mere tilbage at kanonisere, så kaster ministrene sig over EU-harmoniseringen af kulturlivet. jeg tænker, at den medsendte brugsanvisning giver et fingerpeg om, hvordan EU-godkendt litteratur vil komme til at se ud ... Da den samtidig er udsendt i stor mængde og til et meget bredt publikum (handskerne forhandles i Fakta og Coop over hele DK) kan den vel også ses som et eksempel på bred litteratur, ikke?
LB: Jo da!)

Informationsbrochure om beskyttelseshandsker i h.t. EU-direktiv 89/686/E F-bilagll, kp, 1.4.
HER:se faktura (eller) se vedl.artikelliste
Repræsentant

Dette par handsker er h.t. Kapitel II, artikel 8, stk. 5 udntaget fra konstruktions-testen og indplaceres i kategori 1. Der gås ud fra, at effektiviteten i forhold til mindre risici bedømmes, og at disses virkning, når den efterhånden indtræ der, bemærkes i tide og uden fare. Beskyttelsesgraden bestemmes af kravene, der kan være af mekanisk, kemisk eller temperaturafhængig art samt lignende påvirkninger, der ikke forudsætter en beskyttelsesgrad under kategori 2. Der skal forinden udføres en risikoanalyse. Ud fra en test, hvor handskerne bæres, konstateres det, hvilken stør relse der passer. Ved brug af tilbehørdele, f.eks. Undertrækshandsker, skal man væreopmærksom på, at funktionen bliver påvirket i negativ retning.

Handskerne skal opbevares forsvarligt, dvs. i papæsker i tørre rum. Påvirkninger såsom fugtighed, temeperaurer, lys samt naturlige materialeænderinger over en periode kan medføre ændrede egenskaber.
Der kan ikke angives nogen forfaldstid, da denne er afhængig af graden af slid og brug samt anvendelsesområdet

Pleje med rengøringsmidler, der fås i handlen (f.eks. Børster, pudseklude osv.) anbefales. Inden vask eller kemisk rensning skal en anerkendt virksomhed på området spørges til råds. Producenten kan ikke her påtage sig noget ansvar for ændringer i egenskaberne.
Inden handskerne bruges igen, skal det under alle omstændigheder kontrolleres, om de er intakte.

Denne artikel leveres i en ensartet salgsemballage i papkarton, der kan genbruges. Den mindste emballerede enhed befinder sig i poser af polyethylen eller lignende miljøvenlige omslutninger

I forbindelse med dette produkt har vi ikke hidtil fået kendskab til substanser, som kunne have indvirkning på brugerens helbred. Hudirritationer hos særligt følsomme personer kræver en særskilt analyse med speciel rådgivning.

De bedes med henblik på yderligere oplysninger og instruktioner henvende Dem til den afdeling, som De direkte har med at gøre.

Når krydsninger flugter en sporhund

2009-07-17T01:53:00.000-07:00

Konkret-poetisk notation af sekundkort (sandsynligvis kun envejsnærværende) parnasparallelogram fredag klokken ca. 13:57:14

P                                 N
E                                 Ø
B                                 R
L                                 R
I           S.U.T              E          MIG
N             i                                med
G          seler                S          hjelm
E            på                  Ø            på
S          cykel                G          cykel
Ø                                 A
E                                 D
N                                 E

Tomheden genkorrekset

2009-07-17T01:12:00.000-07:00

Rundt om en debut i/om/som Ideer

Jeg kan jo ikke vide, hvor mange af de ugentlige læsere af Weekendavisen Bøger også læser det konkurrerende tillæg Weekendavisen Ideer, og måske er det faktisk dem allesammen undtagen (en gang imellem!) mig, men selv hvis der kun er tale om en et forsvindende lille mindretal, vil jeg gerne gøre dem opmærksom på, at jeg denne fredag for første (og måske sidste?!) gang optræder i Ideer, med en præsentation af Thomas Hvid Kromanns- ph.d.-afhandling Appropriering, system, bogobjekt. Litterære afpersonaliseringsstrategier hos den danske tresseravantgarde 1964-1970 og en (stærkt selvcentreret) reportage fra forsvaret af samme i luffttomt auditorium på RUC. Artiklen blev pænt (og nydeligt) homogeniseret af den stedlige redaktion, og derfor aftrykkes et Critic's Cut til sidst i denne post, også som en nervøs hommage til Hvid Kromanns arkiviske strenghed; indtil flere gange i afhandlingen er det mig (og mine skriverier om HJ Nielsen), han svinger krabasken over: forkerte dateringer, forkert afskrevne citater, forkerte ophavsmænd til (andres) citater, og på side 325, i en diskussion af den eventuelle zen-effekt i Hans-Jørgen Nielsens "hvidbog" vedr. visse foreteelser, mister han omsider tålmodigheden helt:

Bukdahls zen-reference præciseres eller uddybes ikke. Et værk som vedr. visse foreteelser, hvor en betydelig del af indholdet ligger i overfladen, skal ikke behandles overfladisk: Når "hvidt - det usynlige fravær af alt" i Bukdahl (2001B) ved en fejl bliver til "hvidt det usynlige fravær af alt", så forsvinder sætningens paradoksale konstruktion. Paradokset (et usynligt nærvær) er her ikke længere et paradoks (et usynligt nærvær):

Hørt! Og shame on me (men er der helt ærligt ikke noget mistænkeligt/betænkeligt gammelmodernistisk over den paradoksalitet? Nej, nej, stop, stop, jeg skal nok lade være med at gøre en pointe ud af mit sjuskeri (selvom det vel akkurat er, hvad Hvid Kromann gør, men han har ret til det!). Da jeg skrev kort og langt om mit yndlings-HJN-værk, den lille "dokumentar-roman" om overdadaen Johannes Baader, Diletariatets proktatur, i Danske digtere i det 20. århundrede og antologien Portræt af et forfatterskab, foretog jeg de første spadestik til en kreditering af citaterne i Diletariatet: "Jeg har ikke nærlæst alle berlinske dadaisters fælles- og enkeltarbejder (...)" besværger jeg i antologien, men det har Thomas HK, plus alt andet remotely relevant, hvilket muliggør, at han som apendiks til sin afhandling kan præsentere en "Liste over approprierede stykker i Hans-Jørgen Nielsens Diletariatets proktatur" med kun 16 ikke-lokaliserede stykker ud af 85 - fx denne, som I derude hjertens gerne må bide spids på: " pseudologi, mystematisk sytologisering" - det kalder jeg Sherlocksk tekstvidenskab.

Det eneste reelle problem, jeg har med Hvid Kromanns afhandling er, at mere vil have mere, med det samme! For trods alt har der, både i samtiden og de senere år, været en hel del opmærksomhed omkring selve HJ Nielsens og Kirkebys gyldne (og BLÅ) tresseravantgrade (men de 30 år mellem 70 og 00 så godt som ingenting, sandt nok!) - og tre ud af de syv centrale nærslæsninger er læsninger af værker af Hans-Jørgen, hvoraf de to, hvidbogen og Diletariatet, altså er blevet læst før, sjusket!, men dog læst; igen er det bare fordi jeg bliver så glad og forbandet rørt over at opleve totale (litteraturhistoriske) freaks som Vagn Steens Skriv selv og Per Kirkebys blå trilogi og Bjørn Nørgårds udleasede roman Sommeren der gik behandlet med den respekt og omhu, værkerne fortjener. And I want more, som Iggy synger. Og fordi 70'er-avantgarden - med undtagelse (og dog!) af HøeckLaugesenTurèll (og dog! fordi hverken Turèll eller Laugesen endnu er (litterært) monograferet) - hverken blev læst dengang eller i nogen ambitiøs, nysgerrig grad bliver det nu eller bare bliver KORTLAGT (jeg har faktisk et 70'er-avantgarde-kort, lige her under skrivebordet, tegnet på to to Testrup Højskole-plakater til et foredrag for tre år siden) - og det ved jeg godt - delvist! - er min jobbeskrivelse, og jeg får sådan en frygtelig dårlig samvittighed!

Bjørn Nørgaards roman Sommeren der gik kendte jeg ikke noget til (jeg anede akkurat dens eksistens, vistnok), og selvfølgelig anskaffede jeg mig straks bogen antikvarisk, især fordi Hvid Kromann markerer en vis skepsis overfor de litterære kvaliteter, da han afrunder sin (i forhold det store nummer, der er Diletariatet) kompakte præsentation:

Sommeren der gik er interessant som en variation af afpersonaliseringen, en kritik af forfatterrollen og værkkategorien, men er, som en naturlig konsekvens af værkets poetik, mindre interessant som værk som helhed, hvilket skyldes at værket er usammenhængende, springende og mange af teksterne er sjusket skrevet hvilket igen delvist kan legitimeres af den processualitet og kollektivitet, der er en betragtelig del af værkets poetik [romanen består af tekster skrevet (eller stjålet) på bestilling - til bare at fylde 5 sider - af venner og bekendte og hvem som helst LB].
Egentlig kan det dog undre, at Nørgaard placerer sig selv som "forfatter", idet kritikken af forfatterfunktionen derved kun sker indirekte gennem forfatterfunktionen. Sommeren der gik er et forsøg på at nedbryde grænsen mellem kunst og liv indefra ved at Nørgaard overdriver, ja fordrejer udstyrssiden af værket, idet indholdssiden dementerer formen. Men immervæk bibeholdes den traditionelle publiceringsform frem for at forsøge at realisere en ny praksis. Alternativt kunne Sommeren der gik have været en anonymt publiceret ramme for et kollaborativt projekt uden ansvarshavende redaktør(er) som tidsskrifterne ta' BOX (1969-70) og bladet Hætsjj (1968-70), som Nørgaard havde været involveret i i årene forinden. Eller projektet kunne i stedet været udformet som "et komplet udtryk af lejravisen fra Thy trykt på den billigst mulige måde", som Hans-Jørgen Nielsen foreslår i sin anmeldelse af Sommeren der gik i Information d. 8 december 1971.
En plads i en litterær kanon vil et værk som Sommeren der gik selvsagt aldrig få, men for det første figurerer værket i denne afhandling mestendels som et dokument fra perioden, et eksempel på et forsøg på gentænkning af forfatterrollen og værkkategorien. For det andet er det jo just disse finlitterære og eksklusive kanondannelser, der er forbeholdt de få, som står for skud. Det er denne demokratiseringsutopi, der ligger til grund for Sommeren der gik.

Interessant hvordan forventningshorisonter vinkler læsebrillen, provokeret af Hvid Kromanns mere-Nielsen-end Nielsenske kritik af Nørgaard for manglende konsekvens, følte jeg mig faktisk glimrende underholdt - selv når jeg reelt kedede mig! - af Sommeren der gik, og frem for alt oplevede jeg den finlitterære, eksklusive udstilling og indramning og organisation - kapitelinddelingerne brutalt på tværs af de vilkårligt sammenkittede tekster - som en afgørende faktor for min fornøjethed: pele melet af Bibeltekst og menneskerettigheder og tyske og engelske brokker og forævlet 70'er-hejs sat på de kønneste bog-stylter som en essaysamling (snarere end en roman, sådan rent stilmæssigt) af Jacob Paludan eller Knud Sønderby udkommet på Thanning & Appel. Og så er den allersidste tekst, som Hvid Kromann også citererer, altså ret suverænt drilagtig og nonchalant i sin bad boy-Højholtagtighed (jf. fx PH's tekst "ingenting" i Stenvaskeriet og andre stykker) og et eller andet sted hele den enerverende bog værd, hvem der så end har skrevet den (Hvid Kromann er garanteret også bare tekstarkæologisk sur på romanen: for få tekster kan med nogen sikkerhed krediteres); så dead on går slutningen til værks:

Gad vide hvad side du er på. Se lige efter. - Tak. Nu ved du, hvad side du er på. Jeg ved det ganske vist ikke, men det gør ikke noget. For jeg ved noget andet. Jeg ved noget om dig. Jeg ved, at selv om du ved, hvad side du er på, og altså hvor mange du har læst, så læser du alligevel videre. Og det gør mig glad for, at jeg ikke kender dig personligt. Du er nemlig af den frustrerende handlingslammede type, der læsere videre, selv om det egentlig indest inde er gået op for dig, at heller ikke denne bog vil kunne skabe handlingen i dig.

Og nå ja, Critic's Cut:

Ved forsker-digteren Thomas Hvid Kromanns ph.d.-forsvar stod kampen mellem litteraturhistorisk kanon-patos og hybrid-avantgardistiske neon-noter

Tomme bøger tæller!

Af Lars Bukdahl

Jeg har i min besiddelse en tom bog, som hyper-smal prosaist og nyslået ph.d. i tomme bøger – med afhandlingen Appropriering, system, bogobjekt. Litterære afpersonaliseringsstrategier hos den danske tresseravantgarde 1964-1970 – Thomas Hvid Kromann garanteret ikke kender til. Trykkeåret er 1960, titlen Hodayot, Psalms for Qumran og forfatteren kirkehistoriker Svend Holm-Nielsen. Hele indramningen – det litteraturvidenskabsfolk kalder para-teksten – er artigt på plads: Titelblad, dekanens antagelse af afhandlingen til doktor-forsvar, indholdsfortegnelse, forord. Men så begynder tomheden ellers og forsætter ubrudt (og upagineret) de næste ca. 350 sider. Den håndskrevne dedikation allerforrest – til, formoder jeg, min far – har følgende ordlyd: ”måtte dette værk blive til lykke og velsignelse ved flittig brug/ 10.XII. 1963/ Svend Holm-Nielsen”.
Hvid Kromann inkluderer i sin afhandling de snævert vitsede tomme bøger, der fx kan hedde The Official Government Nucelar Survior’s Manual; Holm Nielsens tomme bog tilhører en (tom) kategori, Hvid Kromann ikke har fået med, og som vi kan døbe Den (i 1 eller flere eksemplarer) Fejltrykt Tomme Bog – i dette tilfælde hverken smidt ud eller makuleret, men tværtimod forsynet med en ekstra, egenhændig signatur!

Til gengæld havde jeg så aldrig hørt om K.J. Almqvist, dansk billedkunstner og tom bog-pioner med flere hel- og halvtomme bøger på samvittigheden, bl.a. Den store Sandhed, 1933, og Demokrati, 1951. Og hvor jeg er glad for nu at høre om ham, og for at Hvid Kromann har gjort sig den ulejlighed at opspore og præsentere hans tomme forfatterskab: det er jo ikke fordi nogen ville have savnet ham, hvis han var blevet sprunget over, ikke engang jeg!
De fem tomme bøger, afhandlingen kanoniserer og nærlæser eller nærkigger, er Vagn Steens Skriv selv, 1965, Hans-Jørgen Nielsens vedr. visse foreteelser/ en hvidbog, 1967, og Per Kirkebys såkaldte ”blå trilogi”, Blå, 5, 1965, Blå, tid, 1968, og Blå, ornament, 1969. Mindst tre vidt forskellige slags tomhed er på færde: Steens højlydt indrammede, rent tomme kalenderblok, som læseren opfordres til at udfylde med egen ”skrivsel”; Nielsens konkretistiske bønnebog: fire papirstrimler, på de 12 tomme sider, er skjul for henholdsvis copyright-oplysninger, linjen ”hvidt – det usynlige nærvær af alt”, slet ingenting og linjen ”hvidt – det synlige fravær af alt”; Kirkebys tre blåninger: større og større blåt kvadrat, lutter heltblå sider og et endeløst sig-selv-gentagende blåt ornament.
Fordi de tomme bøger snarere forholder sig til en international kontekst og (avantgarde)tradition end til noget nationalt sækkevæddeløb, og fordi de som ”bogobjekter” – værker hvis konkrete fremtræden som bog, deres boglighed, er en afgørende del af deres udsagn eller mangel på samme – agerer både litteratur og billedkunst og hverken eller, bliver de hjemløse i de traditionelle litteratur- og kunsthistorier, der kun opererer med enten eller og primitive generations-plots. Det er for galt, synes Hvid Kromann – og det synes jeg også! Hvid Kromanns løsning er at skrive hverken kunst- eller litteraturhistorie og både og - ved nemlig at skrive (ind i en) transnational avantgardehistorie.

Som det fremgår af titlen, handler afhandlingen om mere end tomme bøger; Hvid Kromann fikserer ”afpersonaliseringsstrategier” – strategier til detronisering og nedkøling og anonymisering af kunstner-egoet - som det centrale projekt hos det, han kalder ”den danske tresseravantgarde 1964.1970”, som ret cirka var flokken af forfattere, billedkunstnere og komponister omkring Eks-skolen og tidsskriftet ta’ – og talrige løse fællesaktiviteter – med Hans-Jørgen Nielsen og Per Kirkeby som to af de tydeligste og flittigste aktører.

Tre litterære strategier kondenserer Hvid Kromann virvaret til: 1. appropriering: at lave en tekst ved at stjæle (fra) andre tekster, eksempler: Bjørn Nørgaards rodebunke-”roman” Sommeren der gik, 1971, og Hans-Jørgen Nielsens dada-montage (og en af mine absolutte yndlings(ikke)bøger) Diletariatets proktatur, 1969. 2. Systemer og spilleregler: at lave tekster ved hjælp af sådanne, eksempler: Nielsen og Henning Christiansens nul/prik-tekst med noder Informations og Nielsens pop-kværne-roman ”Den mand der kalder sig Alvard”, 1970. 3. Bogobjekter: tekster, hvis pointe er deres særlige boglighed, eksempler: de tomme bøger af Steen, Nielsen, Kirkeby.
Udpindingen af de tre strategier er afhandlingens hovednummer - og med sin hvirvlende diskussionslyst, sit olympiske udsyn, sin entusiastiske opdagerglæde (K J. Almqvist!), sit (spøgelses)fluekneppende nærsyn og sin detektiviske vedholdenhed (nu er så godt som alle tekststykker i Diletariatets proktatur identificeret!) et grande nummer! Af øvrige bedrifter kan nævnes den sensationelle afsløringen af de svenske aner til Hans-Jørgen Nielsens kodeord Attituderelativisme og krøniken om ”Tresseravantgardens omkalfatring og opløsning [i politisering LB] omkring 1970” elegant fortalt via gennembladren af tidsskrifterne MAK og ta’ BOX – ved sit forsvar plæderede Hvid Kromann for en Avantgardetidsskriftshistorie (firserblad: Flækket pik!). Hørt! Men den kan han værsgo selv skrive!
Jeg havde endnu ikke fået afhandlingen i hænderne, da jeg en trykket maj-eftermiddag valfartede til RUC’s universitetsfabriksbygninger, men alligevel formåede forsvarshandlingen at engagere mig i en grad, så jeg, før jeg vidste af det, stod på scenen som opponent ex auditorio!

Inden det kom så vidt, havde doktoranden sobert og kun en smule spidst præsenteret sin afhandling, hvorpå første opponent, Marianne Stidsen, trådte op og affyrede en traditionalistisk totrinsraket:
Hvorfor, spurgte hun, er de kanoniserede systemdigtere Inger Christensen og Klaus Høeck ikke taget med? Fordi, svarede Hvid Kromann, de ikke bruger deres systemer til at afpersonalisere, men til at frisætte en ny patos. Men hvad er det gode egentlig ved afpersonalisering, ville Stidsen så vide, hvordan gør det os klogere på verden og livet, hvorfor bruge så meget tid og så mange kræfter på så lille og uattraktivt hjørne, hvorfor er det så fedt?
Jeg måtte fysisk holde mig selv for munden for ikke at blande mig med uartikuleret, lyddigterisk rablen, men Hvid Kromann holdt sig heldigvis cool, også for cool, syntes jeg, og indrømmede, at der var tale om et lille felt, der til gengæld peger ud i den store verden og den store (avantgarde)historie på en måde, som det ikke er vanligt at fokusere på i dansk sammenhæng. Og så mente han ellers, at afhandlingen talte for sig selv: hvis han kunne skrive 100 sider om tomme bøger, og blive ph.d. på det, så måtte der ergo være noget ved tomme bøger – ud over tomhed!
I pausen meldte jeg mig på falderebet som ex-skole-opponent, men smart nok på kom jeg først på efter anden opponent, Per Stounbjerg, der ikke som Stidsen gik efter at provokere avantgardist-segmentet blandt tilhørerne (som ud over mig selv blandt andre talte akademikerne Max Ipsen og Tania Ørum og praktikerne Martin Glaz Serup og Henrik Have), men engageret foreslog alternative overskrifter og typologier: burde fx ikke tilfældighedsæstetik være sin egen strategi? Tjoh, men er det ikke faktisk en spilleregel?
Så var det chokerende nok min tur, og eftersom jo opponenterne ikke skal yppe kiv med hinanden, men med doktoranden, opfordrede jeg Hvid Kromann til at give Stidsen, der som lektor i ny dansk litteratur på KUA og forfatter til det postrmoderne afsnit i Gyldendals Hovedsporet repræsenterede selve Litteraturhistorien, kanonisk og effektivt svar på tiltale: Hvorfor er tomme bøger fede, og hvorfor er nogle federe end andre? Sådan at min søn, når han om føje år skal i gymnasiet, ved siden af Anders Bodelsen-noveller om velfærdssamfundet tvinges til læse Hans-Jørgen Nielsen-hvidbogen om ingenting, også bare fordi den er så utroligt fin og nysselig at fingerere – en ægte konkurrent til hans I Pod Touch. Men Hvid Kromann forblev uinteresseret i nationale litteraturhistorier og indoktrinering af uskyldige små, han foretrak at groove minutiøst videre i sit hippe, globale netværk, hvilket det sgu er svært at bebrejde ham.

Da jeg så omsider faktisk læste afhandlingen, viste den sig selvfølgelig at indeholde et skarpt, lille afsnit om ”parametre for tomme bøger”, der citerer Hans-Jørgen Nielsen for, at et muligt vurderingskriterium er ”handlingens grad af alibi og præcision. Er den ramme, ophavsmanden har stablet på benene, interessant nok til at kunne legitimere handlingen, og er realisationen i overensstemmelse med rammen? Det er for så vidt gode værdikriterier på kunst i det hele taget. Og der findes både gode og dårlige tomme bøger.”
Fjerde og sidste opponent var Anne Birgitte Richard, der frem for Hvid Kromann internationale og avantgardistiske kontekst gerne havde set noget mere lurmærket samtidshistorisk kontekst, velfærdssamfund, ungdomsoprør, kvindefrigørelse etc; og ligesom Stidsen fandt Richard det lettere komisk med Hvid Kromanns passioneret tekstarkæologiske grundighed: Hvorfor er det vigtigt at få at vide hvilken lyskunst-udstilling af Dan Flavin nøjagtigt, det mystiske blånende (!) foto på forsiden af ”Den mand der kalder sig Alvard” stammer fra (”Dan Flavin: alternating pink and gold” på Museum of Contemporary Art i Chicago, 9. december 1967 – 14. januar 1967)?

Fordi det billede er en vigtig, foruroligende del af oplevelsen af Nielsens ondt forrygende bog, og fordi bogen er forbandet ondt forrygende, hvilket er et kanonisk kvalitetskriterium, og fordi man bliver klogere på en bog af at blive klogere på en bog!
Af Hvid Kromann afhandling er jeg blevet bedre til at læse mine tomme bøger, fordi han forklarer og demonstrerer, hvordan ingenting skal læses omhyggeligere end noget og har mindst lige så meget at skulle have sagt, rent kunstnerisk, - med det samme er Svend Holm-Nielsens Hodayot. Psalms for Qumran [tom udgave] rykket ind på mine skønlitterære hylder, mellem Benn Q. Holm og Hanne-Vibeke Holst.

Dagens digt, årets rim

2009-07-16T01:05:00.000-07:00

On the cover of Hvedekorn!?

Jeg har en enkelt patron for Messerschmidt,
for han snakker masser' shit

- 11-årig dreng på sommer-rapskole i Århus, som derfor blev lukket (altså sommer-rapskolen, ikke Århus)

Absolut sommerperformers

2009-07-06T02:21:00.000-07:00

En rampelysende kanon 1-9

SOMMERENS BEDSTE LIVE-PERFORMERS i PRIORITERET RÆKKEFØLGE

1. Jørgen Sonne
Ildfuldt hviskende og råbende digte & cantos af Ezra Pound onsdag 10. juni i et tårnværelse ved Søtorvet

2. Karen O (fra The Yeah Yeah Yeahs)
Oprømt energisk bag slør og neon-maske og med åbent ansigt søndag 5. juli på Roskilde Festival

3. Jesper Bruun Rasmussen
Flamboyant og vittig auktionarius ved Bruun Rasmussens auktion for moderne kunst onsdag 24. juni i Bredgade

4. Chrissie Hynde (fra The Pretenders)
Driftsikker, cool og sexet levering af klassikerne fredag 19. juni på The Train i (sgu) Århus

5. Poul Reumert
Eller rettere: Thomas Corneliussen virtuost stumfilmsmimende til små og lange lydklip med Den Store Skuespiller i forestillingen Reumert Remix på Portscenen i Det Kgl. Teater på Skt. Annæ Plads

6. Jarvis Cocker
Kosteligt skabagtig og forunderligt beleven (før koncerten tilbød han publikum frugt!) søndag 31. maj i Lille Vega på Enghavevej

7. Morten Søndergaard
Lyddigterisk præcist amok tirsdag 2. juni ved receptionen for må sort dreng dø ren? på Underwood i Ryesgade

8. Kurt Ravn
For fuld hammer og fuld hals "Kurt Ravn" torsdag 28. maj i Det Kgl. Teaters revy på store scene.

9. Knud Steffen Nielsen
Sidesteppende nye tekster gennem sidebenet lørdag 27. juni ved recpetionen for Standart på Underwood

I SKULLE HAVE VÆRET DER, ALLESAMMEN, OVER DET HELE!

Engle på stylter

2009-07-06T02:12:00.000-07:00

Line Knutzon + Romeo og Julie + dukketeater + Frilandsmuseet = WHA-HA-HA-AT!?

Von Haekkenfelds Dukketeater: Romeo og Julie. Skrevet (efter Shakespeares foræg, ja, ja) af Line Knutzon, instrueret af Lars Knutzon, spillet af Heid Colidng Hansem, Casper Crump og Peter Darger. Frilandsmuseet, tirsdag, onsdag, torsdag kl. 11 og 14, lørdag kl. 14, søndag kl. 12 og 14, indtil 16. juli

Er man fan eller man ikke fan! Jeg er fan af Line Knutzon, ergo var der ikke nogen vej udenom at tage til motherfucking Frilandssmuseet og i stegende hede og i selskab med indtil flere børnehave-ekskursions-hold og på bittesmå, skrøbelige træbænke overvære Von Haekkenfaldts Dukketeaters opførelse af Lines versionering af Romeo og Julie. Heldigvis! For jeg morede mig strålende, og det samme gjorde børnehave-ekskursions-holdene, jeg var så bare noget mere højlydt og ukontrollabel i mine latteranfald (jf. anmeldelsen af Lines Håndværkerne i The Daily Avantguardian 32) hvilket, bildte jeg mig paranoidt ind, resulterede i skeptiske blikke fra flere voksen-ledsagere (hvor var også de børn, jeg ledsagede!? Indeni!). Lines R&J er en punket-speedet komedie-version, med flere serlvopfundene, rent absurde - og hylende morsomme - (gentageses)numre: Julies far som opfinder af elastikken, Romeos far som opfinder af pudeholderen (Mercutio: Elastikken er en dille, glemt om tyve år), Mercutio der ikke vil være ved, at han konstant går til frisøren, eller bare den jyske betjent i starten, der skiller Thybalt og Mercutio ad: det' forbudt, det' forbudt (efter Romeo og Julies fædre er blevet uvenner, fordi de via Thybalt og Mercutio begge snyder i fisk!) I balkon-scenen siger Lines Romeo ikke et ord om om rosen, der med et andet ord ville dufte lioge så sødt, men foreslår i stedet, at de kalder sig Romeo Jensen og Julie Jensen og får en hund, der også hedder Jensen, og en Volvo, ærke-Knutzonsk! Line og instruktøren/spillerne har det - midt i al den kvikke, grove morskab - noget ambivalent med parrets renfærdige kærlighed: det ene øjeblik forelsker Rome og Juli sig i ordløs dans som dukker, det næste, efter brylluppet (hos storpruttende (Will Ferrell er en større inspiration for Line end Wililam S)) Fader Lorenzo), grimasserer de sig (herligt) åndssvagt og igen ordløst gennem deres første kys som humanoide skuespillere. På et tidspunkt begynder Line decideret at gøre grin med Romeo, der frempludrer blød new age-speak om, at hvis folk bare tog et kommunikationskursus, så ville de komme bedre ud af det med hinanden, hvorpå Thybalt tophysterisk vælter og ind og forlanger svar på, om Romeo har snavet med Julie! De kun tre spillere, der for fanden også er dukkeholdere, holder løjerne virtuost i gang foran og bagved og rundt og rundt om scenen, med mange fine sær-tricks undervejs (Romeo med humanoid-overkrop og dukke-underkrop syngede og dansende). Og selvom børnene hele tiden bliver advaret af den stortudende og hovedbankende (et centralt dukketeaterelement: at banke hovedet i scenekanten, igen og igen!) fortæller om, at det hele ender sørgeligt, fornemmede jeg, at mange lige slugte en klump,. da Romeo oig Julie rent faktisk og uigenkaldeligt var, men smart tænkt og smukt udført derfor med engle-forvandlingen til allersidst! Hun kan selv være en engel, Line, levende af grin!

Metro-poesien i fuldt format

2009-07-03T02:02:00.000-07:00

Critic's Cut af dagens groft tilskårne Martin Larsen-anmeldelse

DIGTE TIL TIDEN Martin Larsen kæmper den gode kamp i Københavns undergrund: skriver gæv metropoesi mod (og med) de forpulede gratisaviser - på kukket fransk finmekanik (se denne)

Må stå!/ Fordømt!/ Der skubbes./ Øv!

Martin Larsen: Noter til mere perfekte liv. 178 sider, kun 180 kr. Basilisk

Fire franske digtere. Udvalgt og oversat af Merete Nissen. 140 sider, kun 150 kr. Legenda 7/ Forfatterskolens skriftserie

Af Lars Bukdahl

Martin Larsens svalt fornøjelige Noter til det mere perfekte liv, med undertitlen ”Metrodigte” (som jeg i den grad nok skal forklare nærmere nedenfor), er by far mandens mest traditionelle, digtsamlingsagtige bogtingest siden den sene debut med .det stof alting er gjort af (på decideret Gyldendal og præmieret med motherfucking Rifbjergs Debutantpris), i 2002, i mellemtiden er bl.a. og først og fremmest kommet de to kære monstre, Svanesøsonetterne, 2004, en rigsarkiv-æske med den 60 ark lange, grundigt sammenkrøllede kladde til en sonetkrans, præmieret med Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris 2005, og Monogrammer, 2008, otte bind lutter frie og unikke navne, stadigvæk favorit til Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris 2009.

Noter til det mere perfekte liv er 1 bog, proft limet sammen, på 177 sider, hvilket er ret meget for en digtsamling, men i Klaus Høecks og Ursula Andkjær fædreland ikke vildt meget, og på langt de fleste af de sider står pænt og ordentligt to firelinjede digte. Det er med andre ord en bog, de godt kan finde ud af at læse og måske endda anmelde på Politiken, men om de kan finde ud at goutere dem, er en helt anden sag, for også Noter er et radikalt påhitsomt værk. Den er det bare ikke udenpå, men kun indeni, og så er den ikke Larsens eget påhit, men baseret på et påhit opfundet til almindelig afbenyttelse af den franske digter Jacques Jouet, påfundet Metrodigtet nemlig, som går ud på, at man skriver en linje imens og hver gang toget holder på en metrostation, mens toget kører, må man gerne tænke på og planlægge sit digt, men ikke skrive på det (mens man skriver, må man til gengæld ikke tænke!), sidste linje skrives på den station, man står af på.

Fordanskninger af Jouets metro-digte finder man to steder, i tidsskriftet Passage 49, 2004, hvor Peter Borum gymnastisk har oversat et mega-metrodigt, der i løbet af en lang dag er skrevet på samtlige stationer i Paris’ metro, og i den nye antologi Fire franske digtere (der har besøgt DK og Forfatterskolen), hvor Jouet, i Merete Nissens nænsomme oversættelse, er præsenteret med bl.a. 10 mindre parisiske metrodigte og sensationelt nok en københavnsk metrodigt-serie, her er digtet til/på ruten ”Vestamager – Kongens Nytorv”:

”Der er alligevel en metrostewart iført en jakke forsynet med et rødt M./ Han er der måske bare for at kompensere for at der næsten ikke er nogen/ rejsende her ved endestationen. Om styrbord bygges der,/ ruderne bærer endnu deres mærkes sommerfugl. Lidt længere væk må/ murstenen indrømme, at den kun er et lille stykke hud på de præfabrikerede betonelementer måske …/ I et metrodigt kan man aldrig efterprøve noget. Derfor alle disse måske’er./ Det er lørdag. Så der er mange børn i metroen.,/ de betragter sig selv i rudernes spejlflader, mens de laver kinetiske klovnenumre.”

De københavnske metrodigte fokuserer mere på omgivelserne (og sig selv) end de parisiske, der vrimler med løst grubleri og kvik fabuleren (hvilket jo ligner en regel, om fremmede og hjemlige metroer). Jouets linjer, i Paris såvel som København, er pænt meget længere end Martin Larsens, hvilket kan have noget med træning, metrodigttræning at gøre, eller med temperament, espirit, hvis det ikke simpelthen skyldes – hvad skal man kalde det – rejseomstændigheder: Jouet tager metroen flanerende, bare for at skrive, Larsen tager metroen, om morgenen og eftermiddagen, for at komme til og fra sit arbejde som ord-kontrollør/programmør på Krydsordsforlaget, hvilket også er grunden til det faste linjeantal på fire, ”Forum/ Frederikberg/ Solbjerg/ Lindevang” som et offensivt uinspireret metrodigt lyder.

Hvor Jouet er elegant og vidtløftig, er Larsen studs og ordpåholden på grænsen til det punkede: han nyder ikke sin rejse, ved at skrive, han overlever den, ved at skrive, og i høj grad ved at afskrive: effektivt automatpoetisere folks (mobil)snak og gratisavisers overskrifter, når ikke lige han hjemsøges af eksotiske krydsordsord eller besværer sig over mas og støj (jf. overskriftens metrodigt) eller, en sjælden gang, finder fred til at gøre sine egne, indre betragtninger om poesien og verden. Det er en stikkende livlig og akut øjeblikspoesi, udstrakt og drypvist akut, så sandt som man har disse (usynlige) stræk af tvangs-tavs tid og transport mellem hver linje, der jo skaber en særlig slags poetisk suspense: kan tankerækken holdes (også fra morgendigt til eftermiddagsdigt), eller skal vi springe hektisk og langbenet af sted, som over store vandpytter? Her en eksemplarisk sekvens på fem digte fra sidst i bogen (der er delt op i tre sektioner, efter ansættelsesperioder: I. 12/6 - 31/8, II. 1/10 - 1/12 2006 og III, der bare er dateret 2006, rimeligvis en trykfejl for 2007):

”Der er ikke meget sprog omkring mig/ Her til morgen. Sproget holder ferie/ Og lader sig nødigt lokke frem./ Åh nej, det regner herude!// 8.55” & ”Det regner stadig lidt herude./ Ikke meget. Det skulle ikke undre mig om det nu/ Regner meget mere inde omkring Nørreport./ Det vil dette digt aldrig få at vide.// 14.17” & ”Jeg kunne godt huske vi skulle af på Forum./ Australien er langt borte./ Det her er hip luksus [god poesidefinition! LB]./ Nul tillæg.// 8.55” & ”Jeg har hørt om dem på nettet./ De har en partner i Spanien./ Det er et andet problem, det er jeg opmærksom på./ Selve oprettelsen er gratis.// 14.48” & ”Er det så næste gang?/ Er det så næste gang?/ Er det så næste gang?/ Pige med bamse”

Det sidste digt er jo sgu et perfekt enkelt og enkelt perfekt metrodigt, men igen og igen effektuerer metropoesien samme mekanisk-magiske oplevelse af real time i øjnehøjde, mens virkelighed på godt og ondt (for digteren, ondt for digteren kan gerne være godt for læseren) og helt konkret tvinger sig på, en væsentlig forskel i forhold til Klaus Høecks ellers nærtbeslægtede haiku-kvartetter, som de uforstyrret skrives på hans fynske landsted, de udsættes ikke for ”Metro-nedbrud/ 30 graders varme./ Solstik/Solbjerg/ Snart: Trepanering.” Ikke fordi metrodigte ikke sagtens kan være solide idyller (og kan man overhovedet skrive andre digte end metrodigte om små piger?): ”Lille utroligt sød (somalisk?) stærkt skelende pige i bussen./ Tanker om en bog./ Blomster i håret./ Gråvejr.”

Ingen tvivl om, at dansk poesi ville opleve et massivt kvalitetsløft, hvis danske digtere i et halvt år blev tvunget til at skrive to metrodigte dagligt, med Martin Larsens regelret inciterende bog er afsporingen for alvor på skinnerne!

(og lad mig så lige på falderebet anbefale de øvrige digte og digtere i Fire franske digtere: Jean-Michel Espitalliers højstemt logisk svimlende ”60 påstande om livet og døden”: ”Livet kan dermed defineres som det samlede antal situationer, der har modsat sig døden”, Jacques Jouets isnende pseudo-konceptuelle ”99 forberedende noter til destruktionen af Hiroshima og Nagasaki”: ”Kyoto er for betagende, man ville tro vi var barbarer. Kokura er dække af tåge; det bliver Nagasaki”, Jean-Michel Maulpoixs (vel) veltalende lyrismer om især poesifarven blå og Nathalie Quintaines fine, fine, elementære finurligheder om biler, huse og kroppe: ”Når jeg går er der altid en af mine fødder, der er forsvundet bag mig.” Ny fransk poesi kan læses, livet, mellem stationerne, er mere end langt nok!)

! ! ! ! ! ! ! !

2009-07-03T01:59:00.000-07:00

AND THE BET GOES TO:

1. BIND: LARSENS
2. BIND: MONOGRAMMER
3. BIND: SCORER
4. BIND: BUKDAHLS
5. BIND: BET -
6. BIND: DEN
7. BIND: SMALLE
8. BIND: LITTERATURPRIS

Spoilerguide

2009-07-01T01:56:00.000-07:00

Konkurrerende blog røber vinderen af Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris, og det er så OK!

Vi havde i mandags ved det improviserede LANGbord på SMALLEgade en fantastisk hygsom og spektakulær udddeling af Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris. Prismodtageren Xxxxxx Xxxxxx var glad, og prissamlerne og -uddelerne Lars og Jens B var maniske og de jo heldigvis ikke utallige gæster var animerede (af Pixar!). Traditionen tror bliver vinderen første offentliggjort sådan rent officielt i den reportage eller rapport måske snarere, som WA Bøger bringer over et helt opslag på fredag, men i disse virtuelle paparazzi-tider er det svært at holde en god nyhed nede, så hvis I, hvad jeg sagtens forstår, slet ikke kan vente, er det bare at klikke sig ind på Bet-gæst og anmelder- og blogger-kollega Kamilla Löfströms blog på Information, dér bliver alle bønnerne spildt, som de siger på amerikansk, i farver, og hvis I ydermere er ven med mig (kom nu, bliv min ven!) eller gæsterne Malene Kirkegaard Nielsen og Hans-Henrik T. Ohlsen på Facebook, er der mulighed for at studere en hel billed-kollektion + en decideret video, 20 minutter lang, fra det smalle cirkus.

The Daily Avantguardian 32½, Xtraudgave i sørgeflor

2009-06-29T01:53:00.000-07:00

Nekrolog over et forlag på ingen alder

Rastløst surfende i går aftes opdager jeg, at forlaget 28/6 pr. den dags dato, nemlig 28/6, er opløst, og det er da virkelig, i ordets rent negative forstand, en bet for den ungsmaleksperimenterende litteratur, og hvad er det også for en deprimerende timing: dagen før uddelingen af Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2009, der nemlig finder sted i dag klokken 13 ved Café Svejk i Smallegade, hvor en eksemplarisk og fremragende smal 28/6-udgivelse, Rasmus Graffs patchwork, er en af de 13 nominerede værker: nøjagtigt 1 år var åbenbart, hvad stifterne Rasmus Graff, Sigurd Buch Kristensen og Martin Johs. Møller havde givet sig lov til at gide - og måske har de også tidligt eller sent proklameret, at det skulle være sådan, det har jeg så bare nægtet at compute - men succes må da også have noget at skulle have sagt, og 28/6 har i imponerende grad været i stand til at sætte en både konsekvent og uforudsigelig dagsorden (også rent bog/hæfte/mappe-materielt, herunder bare bog/hæfte/mappe-kønt) for den ungsmaleksperimenterende litteratur og få den til effektivt at resonere, fra midaldrende mere eller mindre (selv)gennemhullede statesmen (Kodal, Thykier) over crazy, lonely riders (Hjort, Halling Nielsen) til bravt fremadsnublende ungdom (redaktørerne, G. Christian). Forlaget nåede at signere lige 14 udgivelser, hvilket alt andet lige er grumme flot gået, og sådan her lyder min 28/6-kanon 1-5:

1. Rasmus Graff: patchwork
2. Jan Hjort: nipsetc.
3. Mikkel Thykier: Skyggeboksning
4. Rasmus Halling Nielsen: Bidrag til Niihsø 98-09
5. Glenn Christian: Moro forsvandt

Med Christian Bjoljahn og Martin Johs. Nielsens generøst øretæveindbydende Flytning og tidsskriftrodebunken 28/6, som det hele startede med, boblende lige bagefter, og det må være muligt at finde et sidste, sørgende trut nede i rodebunken, jeg slår tilfældigt op (først én gang og så en til gang, sådan skal tilfældighed altid manipuleres EN SMULE), og voilá Robert Henningssons "Klaatu barado 5/2008":

Klaatu barado niktu vub
zoom vuusj klik börka
krunsj klonk zoom kövök
vulöffa pizzaro l'nef
klaatu barado vilcabamba
klik krak ups
m'forlu m'narm laab hoolu
klang klang klanketi-plump
rumle kabum svusj
bip bip bonk slurp
jeg er et søvningt lille stjernedrys
minor minor manko kapak
klaatu barado gurgel plask

Og jeg ved godt, at jeg ikke har fået anmeldt Janus' Tokyo endnu, jeg ved det godt, og gad vide. hvor mange 1000 kroner jeg skal betale antikvarisk for Sigurds og Martin Johs.'s udsolgte skriftrulle han har sit eget tog kørende om ti år? Jeg foreslår, at I/vi ca. klokken 16.00 ved Café Svejk på Smallegade spontant opretter forlaget 29/6. Vi skes!

The Daily Avantguardian 32

2009-06-28T01:44:00.000-07:00

Fredag 10. april (falsk dato 30): Line Knutzons hilarious Handymen

Line Knutzon: Håndværkerne. 125 sider, 198 kr. Forlaget Drama, 2009

Jeg lå i morges inde i min seng og læste i en vis fart - men forsøgte hele tiden at stalle - Line Knutzons skuespil Håndværkerne, opført på Det Kgl. sidste år, og skralderlo, som jeg aldrig har skralderleet over skrift - af andre end Line, og Charles og Jens. I sommers på Testrup sad dramatikeren i tide og utide og kæmpede med 2. akt og klagede sin nød ved de opulente måltider i spisesalen, og til morgensamling den sidste dag læste hun - på utallige opfordringer - op fra manuskriptet, de første scener i første akt, så vidt jeg husker, hvor de håndværkerplagede hovedpersoner Alice og Manfred viser "vennerne", skrydende Karl og absence-forsvindende Magrete (typisk Line med det manglende 'r') rundt i deres langt fra færdigindrettede hus, og jeg skralderlo lige det farlige nøk mere end i morges, som betyder, at man rent faktisk riskerer sit liv, fordi Line er så skræmmende ubændigt og frenetisk god til at give sine personer mæle, i munden på hinanden i munden på Line; jeg kommer til at le i sådan nogle små, hidsige, hysteriske anfald, en slags styrtlatter kunne man måske kalde det. Her et lille udsnit fra 1. scene, med Karl i centrum, og I er advaret:

KARL: Sååååå Manfred, ikke så trist
MANFRED: Jamen jeg er ikke trist
KARL: Gu er du så! ... Nogengange så tvinger jeg mig selv til at smile. Så smiler jeg helt sindssygt, selvom jeg bare har lyst til at ... uhhh, du ved, bare smadre næven ind ind i noget, så smiler jeg vreden væk, og det virker sku', ikke Maggie???
MAGRETE: Jo
ALICE: Men Karl, vi er ikke vrede
KARL: Gu er I så, alle er vrede, dig, mig, dig og dig og alle, ALLE er vrede ... (for sig selv:) Jeg orker ikke mere, skridt med jer ... Nå nej. Det er os! Vi ses på lørdag
KARL går uden MAGRETE
MAGRETE: KARL???? ... nå ...
MANFRED hjælper hende op
MANFRED: Farvel Lille MAGRETE
MAGRETE: Farvel, vi ses på lørdag

Og lad os opfinde den regel, at jo mere Lines personer RÅBER (MED STORE BOGSTAVER) jo farligt sjovere er stykket, for de RÅBER - eller RÅVER som Line vil bogstavere det - så TEMMELIG meget i Håndværkerne. Ikke mindst de elendige, idiotiske og udspekulerede klamphuggere, der er selve håndværkerne, som i første akt terroriserer Manfred - der skiftevis protesterer og resignerer - og Alice - der forsøger bare at være servil og i anden akt, blodigt, terroriseres igen (ved siden af at der skal RÅVES meget, mindst, er det en regel, at en mindst én af personerne mindst én gang i stykket umotiveret skal tale svensk, ét ord er nok, men her er det, og desto sjovere så, en hel sætning på et særdeles kritisk tidspunkt). Og jeg kan ikke huske, hvad det var anmelderne, TEATERanmelderne, i sin tid var skeptiske overfor, sikkert noget med dybden, der var for lav, men i virkeligheden var de stensikkert bare fornærmede over, at det er så drabeligt sjovt og sjovt drabeligt, som det faktisk er, hvilket jo nemlig også BETYDER noget, noget RÅVENDE noget, som jeg ikke ved om er dybt, men det er i hvert fald til at blive høj over, sortnende høj, fordi mest præcist er det måske at sige, at stykket er desperat sjovt, for alle enhver kan være desperat, men det er en nådesløst (overfor såvel os som hende selv) stor digter, der kan lykkes med at være sjov desperat.

Den mest avantgardistiske genre overhovedet er det bogudgivne skuespil, det er der INGEN, der interesserer sig for, og INGEN, der anmelder, heller ikke ude på avantgardistiske blogs eller i Standart eller andre tågede blindgyder; ny dramatik udgives troligt og trofast af det llille forlag Drama, uden hensyntagen til det enkelte stykkes dilettantteatralske potentiale; det er engang imellem lykkes mig at smugle anmeldelser ind i WA Bøger, af især Line, men denne gang har redaktøren givet mig klare ordrer om, at hverken Håndværkerne eller Jokum Rohdes to på en helt anden led skidegode (og -sjove) spil Darwins testamente og Rød oresti må anmeldes, fordi vi har hørt nok om dem af teateranmelderne, SOM OM. men den ordre nægter jeg at adlyde, lige om lidt er redaktøren på sommerferie, og så slår jeg til, ligesom Manfred og Alice dér hen mod slutningen, da de er er faldet ned MED lysekronen, bare konstruktivt i stedet for destruktivt (når Manfred er trængt op i en krog og/eller bliver aggressiv, taler han om sig selv i tredje person):

MANFRED: SÅ ALICE NU ER MANFRED BLEVET RIGTIG SINDSSYG, NU DRÆBER JEG DEM, NU SKAL DER DRÆBES
ALICE: Jamen nej, jamen jo, men hvem skal så lave det færdigt, Manfred? Hvem skal lave det? Vi er så tæt på
MANFRED: ER DU DUM ELLER HYVAD. ER DU DUM ALICE? KAN DU IKKE SE DET, DET BLIVER ALDRIG FÆRDIGT FORSTÅR DU DET IKKE NU SKAL HAN FANMA DØ DET SVIN
ALICE (hysterisk): JEG VIL HA MIT HUS, JEG VIL HA MIT HUS JEG VIL HA DET!
MANFRED: Jeg ordner det! Manfred ordner det. Om han så skal slå hele håndværkerstanden ihjel, så ordner han det.

- Den der ler spidst, ler blæst!

The Daily Avantguardian 30 (men ingen slutning i sigte)

2009-06-26T22:21:00.000-07:00

Onsdag 8. april (falsk dato 28): Carsten René Nielsens prægtigt diskrete, fordi tyst udpenslende prosadigte

HUSMUSE Carsten Renè Nielsens kortprosaiske groteske-virksomhed tysser sig effektivt ned til en kun lettere foruroligende, men absolut fordrømt suk-realisme

En container fuld af tavse sagførere

Carsten Renè Nielsen: Husundersøgelser. 49 sider, 150 kr. Borgen

Carsten René Nielsen er en digter, der har valgt at specialisere sig: efter fem klodset og rastløst flaksende digtsamlinger 1989-95, slog han igennem med prosadigtsamlingen Cirkler, 1998, og siden har han udelukkende skrevet grotesk/humoristisk fabulerende/tableau-udpenslende prosadigte af højeste karat; i 2001 kom Clair Obscur (indeholdende prosadigt-grotesker forklædt som ”almindelige (dvs. bare højreside-flossede) digte), i 2005 samlingen 41 dyr, og nu er et nyt nummer i føljetonen på gaden under den fyndige titel Husundersøgelser.

Man kunne godt mene, at det for både digteren og læseren er blevet en lige lovlig tryg nichevirksomhed, men på den anden gælder side vel også for digtmaskiner de vise ord: if it ain’t broke, don’t fix it, og faktisk har Nielsen hver eneste gang gjort sig bravt umage med at organisere og differentiere den enkelte bog og dens grotesk/humoristisk fabulerende/tableau-udpenslende prosadigte af højeste karat: de encyklopædiske serier i Cirkler, yin yang-parrene i Clair obscur, den zoologiske polyfoni i 41 dyr: Systemsyret omhu så sandelig.

Den nye bogs titel og pressemeddelelse: ”Rammen (…) er et kvarter i en by i Danmark” lover en hårdere og klarere organisation end bogen kan holde, hvilket er så absolut OK, når den vage orden, vi får i stedet, er kvalificeret vag: som nemlig hin gamle gode vage orden, der er den moderne centrallyriske: fremmedgjort, bymæssig melankoli med og uden jeg (ret præcist 50 % med og 50 % uden). Og som prosadigt-omvendingen vel oprindeligt var en flugt fra! Nu træder digteren så baglæns ned i sine gamle fodspor, og det er en meningsfuld, måske endda direkte moden gangart: grotesk/humoristisk fabulerende/tableau-udpenslende CENTRALprosadigte af højeste karat. En lille flok butiks- og sted-tekster optræder, ”Blomsterbutik”, Stoppested”, ”Bank”, ”Parkering”, men langt snarere end byrummet er bogens samlende faktor bare stemningen af – jeg havde nær sagt – stemning, af fremmedhed, melankoli, hensmægten, hjertesmerte, af motherfucking (som teksten efter teksten ”Skumring” hedder) ”Vemod”, men sikke paradoksalt friskt og radikalere endnu: sjovt sgu det vemod:

”Ovre på havnen, på en bænk med udsigt over havnebassinet, sidder der en svømmepige. Hun er iført badedragt og badehætte, hendes hofter er brede, brysterne små. Allerede før landet og skovene, før dalene og bakkerne, før stier blev til veje og bopladser til byer, sad hun her, men dengang var alt dette hav. ”Man siger pænt goddag,” får børnehavebørnene på udflugt at vide, og de siger pænt goddag, når de hånd i hånd går forbi. Det er egentlig ret uforskammet, synes jeg, at hun aldrig hilser tilbage, men sådan er det, og hvorfor ved jeg ikke. Selv har jeg aldrig forstået de vemodige: Min hukommelse er så dårlig, at jeg sjældent husker, hvad det er, jeg længes efter.”

Hvilket vel kun gør ham endnu mere vemodig, digterjeget: hypervemodig, derfor skal vemodige digte ikke bare skrives, men også findes på, fremfabuleres, med stil.. Og stilen er overalt den samme dirrende sirlige, lettere omstændelige som i de tre tidligere prosadigtsamlinger, men den hviler mere i sig selv i Husundersøgelser, måske fordi fablerne og tableauerne også mere hviler i sig selv, de har ikke længere travlt med at opliste og forvride og pointere deres påfund, de lader dem stille og roligt sige og være sig selv. Cirkler navnedroppede surrealisterne Yves Tanguy og Man Ray, den nye bog nøjes med René Magritte, jf. bare nævnte ”Skumring”, tystere bliver surrealisme ikke, og jeg kommer i tanke om en anden Magritte-beundrende, tyst surrealistisk poet, salig Uffe Harder:

”Mens jeg sidst på eftermiddagen ligger fuldt påklædt på sengen ved vinduet og sover, glider skygger fra drivende skyer over mine lukkede øjenlåg. Så let, som var den lavet af silke, svæver en tuba over trætoppene, og det er lamper af rispapir, der nu langsomt stiger op på himlen. Længe vil det ikke vare, før de tændes.”

Der er jegerne i kvide og knibe, der er de tavse og/eller insisterende flokke af politibetjente og borddamer og sagførere og søvngængere, der er de menneskelige og umenneskelige syner, som dukker op og/eller driver forbi, der er de labyrintisk, mekanisk muterende omgivelser. Der er alle modernismens usual suspects, og de er der bare, og det sker bare, som og i grotesk/humoristisk fabulerende/tableau-udpenslende prosadigte af højeste karat, med den selvfølgeligste mærkværdighed, den evidenteste anelsesfuldhed, den vitterligste drømagtighed.

Carsten René Nielsen har hverken opfundet prosadigtet eller den dybe tallerken, men når firkanterne snurrer i det sørgmuntre køkken, morer denne læser sig ekskongeligt:

”Bagerst i butikken hvor støvet porcelæn var stablet fra gulv til loft, fandt jeg en tallerken så dyb, at jeg en dag i mit køkken kom til at tabe et helt blomkålshoved i den og først fandt det igen flere dage senere, da jeg kravlende på alle fire nede på bunden af tallerkenen, var nået frem til kanten, hvor der, i et strålende lys og så langt øjet rakte, hang tynde, hvide gardiner roligt vajende frem og tilbage, som var det selve rummet, der tippede fra side til side.”

Fantomsøsyge!

- skrevet til WA-bøger, men lagt i mølposen indtil NU!

The Daily Avantguardian 29

2009-06-26T22:16:00.000-07:00

Tirsdag 7. april (falsk dato 27): Thøger Jensens viljestærkt nysselige kortprosa

FORT ROSA Thøger Jensen demonstrerer virtuost og helt enkelt, hvordan (og hvorfor) kortprosa kan slå en yndefuld krølle (eller 3) og helt lade være

Opad klitten i stepsko

Thøger Jensen: Høfde Q. 62 sider. 175 kr. Borgen

Lad os forsvare Thøger Jensens ret til i sin, nye kortprosa(op)samling Høfde Q at være sød, endog kær; en hel tekst hedder faktisk, og det er egentlig en præcisere genrebetegnelse end ”prosa 1998 [året, Jensen debuterede med den navnkundige kortprosasamling I vores familie kan vi ikke lide ubåde (jeg skal altid lige tjekke om han staver ’ubåde’ med bindestreg, det gør han selvfølgelig ikke)] - 2008”, hedder faktisk ”Søde opstød” og former sig som en fabulerende fodnote til Jensens forrige bog, kortromanen Fugle i frostvejr, 2006, der udspillede sig for foden af Cézannes Mont Sainte-Victoire, og jeg er bange for, at jeg ikke kan lade være med at citere den hele, skønne tekst:

”Engang sagde Paul Cézanne: ”Min hustru elsker kun Schweiz og limonade.” Som om det ikke var nok. For når jeg tænker tilbage på Den 16. Tekstilbiennale i Lausanne. Katarina stod på toget i Bern og var en af den slags kvinder, man enten vender ryggen til eller skænker umådeholden opmærksomhed. Jeg satte en tankestreg i min interrailbillet, og så inviterede hun mig med til ferniseringen. Der var gule, røde og blå drinks med sukker på kanten af glassene. Da jeg havde fået nok, var gulvet i udstillingsbygningen blevet så klistret, at jeg måtte efterlade mine vandrestøvler ved siden af hendes installation, der var en malkeskammel hæklet af kønshår, og jeg kom på den måde næsten uforskyldt til at bidrage til værket. Mens jeg fortsatte min rejse til Aix-en-Provence, blev smagen af Schweiz og limonade ved med at klæbe til både mine tænder og min blyant. Det var stadig i fin overensstemmelse med Tekstilbiennalens koncept, da jeg et par dage senere besteg Cézannes yndede Mont Sainte-Victoire i strømpesokker.”

Det er en sød, endog kær tekst, men den er ikke klistret, endsige kælen, takket være den fine humor og lette elegance (og i parentes bemærket: umærkelige melankoli), hvormed kunstfærdigheden er kreeret: fra Cézanne-citat om limonade og Schweiz via charmerende kvinde i togkupé til drinks med sukker på i Lausanne-galleri til fastklistrede vandrestøvler og strømpesokker på Cézanne-bjerg: ikke nur behändigkeit, også en smule hexeri. Og sjovt som vandrestøvlerne står langt klarere, klokkeklart, på nethinden end den jo spektakulært spøjsere malkeskammel, men intet slår naturligvis strømpesokkerne, der er selve tekstens raison d’être, selvom det er som pludseligt, overrumplende bonus, de slår til.

Ellers er jo også kortprosagenren noget skummel og skumlende i DK, fra blakket realistiske Hans Otto Jørgensen over grelt surreelle Carsten Renè Nielsen til morbidt gotiske Preben Major og Harald Voetmann; ud over Louis Jensen i sit helt eget firkantede miniature-univers har vel Thøger Jensen kun Eske K. Mathiesen, hvem en ivrig tekst i Høfde Q er tilegnet, på sin og sødmens side; Eske er mere karsk og mere barok, men lige så fodrapt stilig og lige så fugle- og fauna-kær.

Debutbogens stykker koncentrerede sig vældigt, herunder vældigt spøjst, om deres hyper-minimale pointer og konkreter; siden har Jensen skrevet fire kortromaner, foruden Fugle i frostvejr, Så melder Rolandas sig ind i en faldskærmsklub, 2000, Serpentine, 2002, og Ludwig, 2004, med hver deres hyper-minimale plot (som regel noget med et fremmed/nyt sted og en kvinde) og løse/organiserede sværm af konkreter, og i disse nye stykker, der blevet til langs med og efter romankvartetten, oplever man en velgørende frigjorthed i forhold til formatet.

For ikke at sige feriestemning, eftersom flere af teksterne, trip, trap på steppende træsko, handler om små ture ud i danske landskaber, og jo bare fx titlens Høfde Q ovre på vestkysten ved byen med det ”fjollede” navn Fjaltring (hvor jeg netop har holdt foredrag, men da var vejret roligere); teksten må gerne, men behøver ikke at slå krøller med pointer og skrue øjet i konkreter, den kan sagtens nøjes med at holde sig present zigzaggende eller lige ud af landevejen, men OK, altid bliver det hos Jensen lige den dirrende grad tydeligere end som så, som her til sidst i Høfde Q-teksten ”Kuling”:

”De sidder lidt og kigger på det uden at sige noget. Frådende bølger vælter ind over høfdestenene. Bølgesprøjtene blæser helt op ad skrænten og rammer forruden. Han lader vinduesviskerne køre et par gange. Naturligvis er der ingen der bader, men på parkeringspladsen holder der 4-5 andre biler med folk, der ligesom dem sidder og ser på sceneriet. På grund af alt det sand bølgerne pisker op, er havet helt gult inde ved strandkanten. Kvinden i den hollandske bil ved siden af er ved at ryge en cigaret, som hun holder ud af vinduet. Det er heldigt for hendes mand, tænker han, at hun har så lange arme.”

I al beskedenhed bliver denne lange, hollandske arm ud af vinduet et mindst lige så fyndigt image som de fastklistrede vandrestøvler og strømpesokkerne på bjerget.

Teksterne er vel ca. 50/50 jegfortalt og 3. person-synsvinklet og kun en fjerdel (ligelige fordel på de to grupper!) opleves som egentlige fiktioner; ”Søde opstød” fx er nok totalt kunstfærdig og i en eller anden objektiv forstand ”usand”, men synderligt fiktiv virker den på den anden side ikke, dertil er jeget simpelthen for alter egoistisk Thøger-agtigt. Endnu en forskel i forhold til debutsamlingen – men ikke så meget til romanerne, der hver gang har en mildt excentrisk ca.-Thøger i hovedrollen – i et par tekster outer forfatteren sig direkte som den specifikke forfatter TJ med titlers nævnelse. Og jeg synes, den klæder ham rigtig godt, denne letfærdige, men adrætte selvsikkerhed som pilgrimmen Jensen såvel som artisten ”Jensen”. Som en selvfølge er det begge de herrer, der signerer bogens korteste tekst, ”Når man er der” (også en slags poetik):

”Først en, så tre, altså fire svaler, da han på cykel ad små ulige veje nærmede sig Pederstrup. Det havde således slet ikke været nogen omvej, men en genvej, ofte er det svært at se forskel, før man er der, det var landsvaler.”

Frem og tilbage fra Pederstrup til Mont St. Victoire er præcist lige langt – sødt nok!

- Skrevet (til tiden) til WA Bøger, men lagt i mølposen indtil NU!

The Daily Avantguardian 28

2009-06-26T22:10:00.000-07:00

Mandag 6. april (falsk dato 26): Birgit Munchs ondt gensplejsende roman-groteske

MUNCHEHVIRVLEN Birgit Munch forsøger virkelig (IKKE) at få ordentlig romanmæssigt styr på sin endeløst kortprosaiske flintren; stadig tummelumske(lige)re lykkes det (IKKE)

Til bablebal med Tintins 114 enker

Birgit Munch: Piratdans. 74 sider. 200 kr. Borgen

Pludselig synes jeg, at Birgit Munch meget mere end samtidige skæv-ånder som Major, Grotrian, Munksgaard, Voetmann minder om STORM P., ikke så meget flue- og vittigheds- og tegneserie- og opfindelsestegneren som kortprosaforfatteren Robert Storm Petersen og dennes tendens til løbende og på mindste foranledning at gå i barokt-digressivt selvsving; dette er f.eks. afslutningen på teksten ”Et slags foredrag”, et foredrag om og travesterende foredragsvirksomhed:

”Som et lille Kuriosum kan her berettes om et Foredrag, som i sin Tid blev holdt af en Væver i Grenaa, der førte ham til Æbeltoft over Skyerne i Stratosfæren, derfra gennem Biavlens Mysterier til Udlejning af Garager og Brolægning i Odense, hvorfra han forlagde Emnet til de smaa Haver i Pilealléen og derfra til en Barberstue i Aarhus, hvor han sluttede med at tage Toget syd paa – hvor han nu er henne, er der ingen, der aner.”

Linket ’Biavlens Mysterier’ bringer os direkte videre til sjette kapitel eller fortælling i Birgit Munchs nye, utrolige bog Piratdans, der mildt ordspillende bærer titlen ”Tidslommetyveri”:

”Ved at danse med bier via en fjernstyret bidukke kom Jonathan i forbindelse med 75.000 biers dansebevidsthed. Og gennem en fremtidslomme kom han direkte kontakt med Noahs rumraket hvorved han kunne steppe med himmelaber, valse med helvedeshunde og hiphoppe med den almægtige vampyrblomst sprukket af 50.000 jordmødre gået op i en spids af selvmyrdede ærkeengle i skærsildens fatwa morgana.”

Munchs første sætning om at danse med bier er umiddelbart svært sær, men dog til at fiksere som 1 stykke episk information/begivenhed, sluttet og overskueligt, men så går rutsjebanen bardus op i verdensrummet til Noahs rumraket og lige lukt ned (eller bliver den deroppe? hvor præcis mellem himmel og helvede befinder sig den almægtige vampyrblomst?) i skærsildens ”fatwa morgana”, vs. kapiteloverskriften ikke noget rart ordspil så sandelig.

Storm P.’s væver fra Grenaa nøjes bierne med at føre op omkring et skydække og lidt rundt i kongeriget, fra Jylland til Fyn til Sjælland og tilbage til Jylland, før han forsvinder mod syd. Det er forskellen mellem Storm og Munch: den ene syrer jordbundet rundt i det lokale, den anden syrer himmel(op)sprættende 114-kantet (mindst) i uendeligheder (af enhver trosretning og mangel på samme (herunder en mild sagt karnevalistisk obskønitet)).

Modsat Munchs første tre bøger 2000, 2002, 2005, skal Piratdans forstille faktisk at hænge sammen som naturligvis ikke en roman (selvom den med statsgaranti bliver indstillet som sådan til Jørgen Fegge-Hansen-Medaljen – Den Innovative Litteraturpris 2009), men ”En fortællekredsen”, hvilket faktisk er et meget præcist ord(spil) for den (anti)narrative aktivitet på tværs af bogen: Munch kredser amokgående omkring 1 kærne(spaltning) af en Messias-fortælling: Et kvindeligt jeg, primært alias: Eva, stjæler en dreng, primært alias: Jonathan, destineret til at blive verdensfrelser.

Overordnet set kommer historien ingen vegne, der kan godt, især i starten, ageres links fra et tekststykke til et andet – ”Min søn hed nu Per” – men det holder aldrig et helt stykke igennem, så hurtigt så muligt er udsusning og/eller sammenkrakning, for nu at opfinde et par sympatiske ord, i gang, ud i det blå og/eller helt ad helvede til. Og lige så tit og i stigende grad begynder stykket eksplicit HELT forfra på en ny version; mens de små stykker i starten er meget ”rent” Munchske, sniger et vist pastichepræg sig ind over (begyndelserne på!) håndfulden af længere, mere selvstændigt (igen: selvstændigt begyndende) stykker: ”En dreng voksede op i bunden af Folketingets talerstol (..)

Sådan kunne en Svend Åge Madsen-historie godt begynde, og sådan fortsætter den også lige 1 side, førend opløsningen flintrer i omdrejninger, og meget snart står der fx: ”Rul mig i opstandelsens løvstikke. Rasp mig i nådens bukkedans. Ritt mig i de oversavede damers oprør mod sammenhængens diktatur. Rids mig i lærkernes skuldetræk. Rynk mig i stemmeseddelmasturbationens skrupsuttende mintdukkecølibat. Raml mig i ænsekloden. Rim mig I’ets fødder irisdækkende mod prikkernes skyløft.” ETC.!

Beskidte yndlingstricks til stadighed, de fleste demonstreret ovenfor: bogstavrim, ordspil (helst tre-i-én), sammensatte neologismer (jo længere, jo lykkeligere), manisk halsende syntaks-omstændelighed, remserullende listemageri. To modsatrettede nyheder: reel, renfærdig poesi lige pludselig: ”Rids mig i lærkernes skuldertræk”, det kunne stå i en Grotrian-salme, og revy- og rap-agtig aktualitet med navns nævnelse: ”Ritt mig i de oversavede damers (…)”. Velkommen til begge!

Til enhver tid nyder jeg at fortumles fakiragtigt i Munchskriftens turnerende tegnestift-mumie (!?), men det særligt forunderligt ved Piratdans er den sgu den ØMHED, som relationen Eva-jeg og Jonathan-dreng genererer, og som hverken døves eller underløbes af nok så pyramidalsk forsplintring (!!??), men faktisk bare bliver stærkere: ”Regn mig i genernes uldne ekko.”

Det kan kun gå for langsomt med åbningen af Birgit Munch-museet på Mars Runddel!

- Skrevet (til tiden) til WA Bøger, men lagt i mølposen indtil NU!

The Daily Avantguardian 26

2009-06-26T22:03:00.001-07:00

Lørdag 4. april (falsk dato 24): Mia Helmers sardonisk aflyttede maskuline fiksering af andenhånds-kvindemennesker

Mia Helmer: She was not important. 100 stories about women told by men. 100 sider (/opslag), 200 kr. Forlaget MegaEgo (ingen hjemmeside, forfatterens e-mail er miahelmer@gmail-com )

Et skarpt og sjovt stykke konceptuelt (serie(kort))prosa skrevet (på engelsk) og udgivet i et fikst, buttet paperbackformat (med guldryg!)af Mia Helmer, fjerdeårsstuderende på Det Fynske Kunstakademi, til en maj-udstilling i akademiets FAA Project Room betitlet "Innocent no found" og efter endt udstilling sendt videre til mig på The Daily Avantguardian, og tak for det! Det er et herligt simpelt koncept, som undertitlen, med al ønskelig tydelighed, skærer ud i pap: 100 historier om kvinder fortalt af mænd. I sit følgebrev besværger forfatteren historiernes andenhånds- for ikke at sige tredjehånds-autenticitet: "Alle 100 historier er fortællinger om kvinder, som mænd har fortalt mig på et eller andet tidpunkt af mit liv. Så det er min hukommelse/erindring af [mændenes historier om LB] de her kvinder, som jeg aldrig har mødt (de fleste i hvert fald)." Alle historier er fortalt i en nøgtern, utral-cool minimal-tone (som lige får den ekstra distance af det engelske, og desto mere når miljøet er markeret, navngivet dansk)). Ingen historier er længere end en halv side, og flere nøjes med kun en enkelt (kort) linje; det samme stræk finder man i genrekarakteren: fra skæbneanekdote til wisecrack. I kun halvdelen ca. af historierne indgår den fortællende mand explicit, så en stor og vigtig del af læseaktiviteten er at huske at tænke de ham'er med: samtlige historier forbliver bliver mandlige versioneringer, med alskens mere eller mindre klare dagsordener på drengen. Men så er der lige den håndfuld tekser, hvor et jeg, Mia-fortællerens nemlig, højst uuskyldigt kommer på banen, og den stressede læser erindrer sig, at de mandlige versioneringer i næste omgang er re-versioneret af en kvinde, der i den grad kender sin lus på travet og i flere tilfælde har en personlig intersse i sagen: der er mænd og hendes mænd, og der er kvinder og hendes mænds andre kvinder. I et velpudset spejlkabinet bliver kønnetheden formelig skeløjet! Her fem tekster i sekvens:

She was too chubby for his taste. He thougt sleeping with her would help him foreget about me. She met him in a bar.

She was in the beginning of her fifties and there were still something really wonderful about her. She had seen him many times around town. And now they were suddenly colleagues.
They had something special together, but a real relationship were probably out of the question as she already had a partner, which she used to drag around to different social arrangements. Even though this man seemed like a wreck, she stayed with him. Maybe she was the kind of woman who tend to find fucked up men who they believe they can save.

She met him on a dating site for very intelligent people. She never really liked his guinea pig or his daughter.

Years after they split up she became a well-known artist. At least she was a name on the Danish art scene.

She was the granddaughter of a famous architect. During the one night they spent together she told him the story of her grandfather and how the family had lost the rights to his products as a result of some very coincidental and private affairs.

- Hvem satiriserer sørgmuntert og syleskarpt hvem? spørger læseren, og vender sig hurtigt om!

The Daily Avantguardian 27

2009-06-26T22:03:00.000-07:00

Søndag 5. april (falsk dato 25): Co.'s ivrige sprællen i Mette Moestrups (og uddøde indianeres) ord-net

Mette Moestrup og alle mulige: http://web.archive.org/web/20091118180206/http://www.kollektiv-anonymt.dk/

Jeg forlader med det samme min tekst og går ind på den hjemmeside, kollektiv-anonymt.dk, Mette Moestrup skabte i marts sidste år, og som stadig skal forestille at være i funktion - øjeblik! - og NU er jeg tilbage igen; jeg scrollede (hedder det ikke det?) dernedad et pænt stykke og klikkede mig ind på et af de mere populære ord, "Du", hvorpå følgende intruktion poppede frem: "Du/ Skriv en sætning, hvordet valgte ord - Du - indgår./ Det, du skriver, skal være sandt for dig// [lang tom firkant at skrive i]/ Tilføj tekst [i lille grå firkant at trykke på]// Eksempel:/ Det valgte ord er "armbånd."/ Sætningen er: "Jeg så et oldgammelt armbånd på Djurslands Museum."/ Du må godt ændre ordets form, altså fx skrive armbåndet eller armbåndene i stedet for armbånd." Jeg skrev: "Jeg skriver om dig lige nu, Mette, på http://web.archive.org/web/20091118180206/http://www.weekendavisen.dk i den tomme firkant, for det var i hvert fald ikke løgn, og trykkede på "Tilføj tekst" og blev bedt om at rette i min sætning eller gå videre, jeg gik videre, og vupti, var min sætning - og denne blogpost - en del af det aldrigfærdige kollektive og anonyme værk (selvom den selvfølgelig ikke er helt anonym, sætningen, i hvert fald ikke hvis man har fulgt linket og læser med her nu!).

Udgangsspunktet og - hvad skal man kalde det? - værk-nettet (det er så meget bedre med grid på engelsk) i kollektivt-anonymt.dk er 192 ord, som Moestrup har oversat fra en ordbog over et uddødt indiansk sprog, hun faldt over i Argentina. Søsterværket (helt ud i titlen jo) er det grande. vægtige nummer "Primitivt-privat" fra Moestrups prisvindende digt- og tekstsamling kingsize, 2006, hvor værk-nettet udgjordes af fragmenter fra Knud Rasmussens opslagsbog 500 Leveregler, gamle Ord og Varsler; forskellene er flere mellem de to aktioner: i "Primitivt, privat" er der 1 svar eller udsagn pr. fragment (højst, flere er ubesvarede) pr. fragment, i kollektivt-anonymt.dk kan der skrives så mange sætninger som overhovedet muligt; i "Primitivt, privat" er det digteren selv og ingen anden, der skal (forestille at) skrive sande (primitive og private) udsagn, i kollektivt-anonymt.dk er det hvem som helst, der besøger siden (inkl. gymnasieeelver, som tvinges af deres dansklærer!), der skal skrive sande (og ikke nødvendigvis primitive og private) sætninger, og hvor fragmenterne i "Primitivt, privat" fluktuerede mellem et og flere ord og mellem enkle og komplekse set-ups, er ordene i kollektiv-anonymt.dk enkeltord (nu og da bestående af to ord!), allesammen elementære og de allerfleste betegnende konkrete fænomener - kroppen fylder meget (albue!) - og handlinger. kollektivt-anomymt.dk bliver dermed helt anderledes broget og kaotisk og kantet (albue!) myldrende end "Primitivt, privat", men overraskende nok rent kvalitativt litterært akkurat ligeså vellykket.

Og jeg tror vellykketheden har meget med konkretionen i ordbogsordene at gøre; de anonyme forfattere tvinges igen og igen til at tænke og formulere sig konkret og direkte i stedet for tåget "lyrisk" og forgrublet; ikke fordi der ikke også er masser af tågesnak og fis og ballade og politisk propganda og obstruerende vrængen i gang, det er bare altsammen (også tilsammen) i mindretal i forhold til alle de skægge og rørende og foruroligende specificiteter, som dynamsik og musikalsk sætter hinanden i spil i både det enkelte ord-afsnit og det hele eksploderende spørgeskema. Og virkelig mærkeligt og virkelig virkelig tankevækkende, at det ikke bare som konceptuelt koncept, men også nede i og henover teksten opleves som så umiskendeligt, råt og intrikat Mette Moestrupsk:

Kindben. Mine kindben stikker frem, som smilet på en sindssyg Pjerrot. Hvem der bare havde kindben som dine. Kindbenene vender nærmest omvendt, de huler ligesom indad bag rynkerne. Jeg slutta og spise--og fikk nye kindben-- Høje kindben er sexede, de der ikke er høje ser jeg ikke. Det er længe siden,at mine kindben har modtaget en kindhest Jeg brækkede hans kindben med et alubat Knæhase. Hendes knæhase er blød som smør, men tør, men glat som skinke, let behåret som en plantestilk. De fleste kvindelige Hollywood stjerner har en mandlig knæhase-stunt. Jeg ville ønske, at du helt af dig selv ville kysse mig i knæhaserne. Jeg sveder i min knæhase

Jeg prøver lige én gang til:

Er det løgn at min lillesøster havde en dukke med en pladespiller indeni?

- Åh nej, jeg skulle have skrevet 'grammofon'.

The Daily Avantguardian 31

2009-06-26T01:42:00.000-07:00

Torsdag 9. april (falsk dato 29): Erik Helgers 70'er-avantgardistiske eftermiddag-bebop i skov-pavillonen

Erik Helger: Jordens låge. 62 sider, 125 kr. Attika , 2008

Dårlig samvittighed har jeg til overflod og i læssevis i forhold til Erik Helger, fordi han er en ægte 70-avantgardist, født 1948, debuteret i Hvedekorn 1969, sit første undergrundshæfte, Med søer og grønne dale, ude på Jorinde & Joringel i 1975, en god håndfuld digtsamlinger på ultracoole After Hand og (mere eller mindre) egne forlag de sidste 30 år, og selvom jeg vist nok ejer det hele forfatterskab (undtagen en Tintin-quiz-bog, den skal jeg nok få fat på!), har jeg ikke fået læst det systematisk igennem, og endnu mere krimnelt har jeg heller ikke, før NU, anmeldt nogen af mandens bøger, og jo bl.a. fordi jeg først lige skulle læse forfatterskabet systematisk igennem, og det var så heller ikke fordi der var nogen - andre end mig selv - der gjorde gældende, at det var en digter, der burde anmeldes, men netop derfor burde jeg have anmeldt ham, igen og igen, og derfor gør jeg det hermed og omsider, nej, jeg gør det, fordi han er en lige så forbandet god som forbenet typisk 70'er-avantgardist, Helger, også i det seneste opus, Jordens låge, der kom på Attika sidste sommer. Og sigende nok har jeg et forpulet besvært med præcist at få pindet hans særegenhed ud; jeg sidder hele tiden og sammenligner med de 70'er-avantgardister, jeg kun alt for godt kender på deres gakkede gangarter, Viggo Madsen, Peter Nielsen, Henrik Have, Knud Steffen Nielsen, Eske K Mathiesen, som han allsammen ligner i glimt - ligesom de i glimt ligner hinanden og Helger - og det kommer næsten, kan jeg høre, til at lyde negativt, hvis jeg siger, at Helger er hurtigere, mere henkastet skæv og/eller præcis end de nævnte, uden dog at være i nærheden af (eller interesseret i) den ubændige energi, hvormed Peter den Store Laugesen sjasker; det er med blyant og ikke på hakkebrædt, Helger skriver (sig) løs, i hvert fald billedligt. Yderlighederne er typisk 70-avantgardistisk (måske er problemet, luXusproblemet, at Helger FOR selvfølgeligt er FOR typisk grænsende til konsensus-70'er-avantgardistisk?) en forfinet, stoflig naturlyrik og en springsk, excentrisk hermetik, med en stor bunke ret ligefrem fyndig- og vitsethed midt imellem plus pludselige, ondt flossende raserianfald. Bogen starter lumsk med skønno, bittesmå naturidoler - "Nede under stadig dunklere/ tungere tæpper af nætter/ begyndte små selvopklaringer/ belysninger at hæve sig/ horisonten rundt mellem sprækkerne/ af de pressede omtrent udviskede/ næsten forladte kanaler/ med strømninger under de løftede/ broklappere i glimt", men så en ti sider inde trækkes græstæppet væk under læseren med med et brutalt snapshot: "Steningen tager ½ time./ En kvinde sænkes ned i et hul/ og dækkes op til brystet/ til med jord". For så har digteren os, hvor han vil have os, i en lysvågen forvirring, som han rastløst sidesteppende holder i ånde bogen ud, hvad fx bare med disse to vidt forskellige nær-epigrammer, der står ved siden af hinanden på side 31 og 32, den ene dejsende visionært, den andet sølverne underfundigt, Johs L. Madsen jr. vs. Spørge-Jørgen sr.:

Landet der løftes i livets glas
af sandet ud mod det blå,
vil altid søge at være lykkelig
i de røde fugle

hvorfra ved
det indiske ocean
det ikke er stillehavet

hvorfra ved trompeterne
de ikke på bunden er koraldyr

De stærkeste digte, dvs. de mest Helgerske (dvs. de mest prototypisk 70'er-avantgardistiske?) er naturligvios yderligheds-hybriderne, hvor Helger på samme tid digter natur-konkret og fabel-abstrakt, i en hvirvlende ruf; endnu en formel: Lynsnart virvar! Som i dette glimrende digt sidst i bogen, der næsten kommer op på siden af sig selv og sin erfarne mangel på metode (og så skide være med at "glemmesteder" i forbifarten er tyvstjålet fra 70'er-klassicisten Henrik Nordbrandt!):

Stoppenålene kommer hvirvlende
så lette som dun.
Stikkelsbærret vinkede og råbte:
Dueller er stivhåret trætorn.
Vi bruger aldrig trapezer
men glemmesteder.
Vi bruger mystik som våben
og blæsten som pile.
Det larmer infiltreret
i vores kamre.
Harlekinsommerfuglen skræller os
til solen
og drikker vores sjældne vin.

- Ja, den gør nemlig så; nedskrællet læser jeg videre på lektien som en god dreng - og glad!

Young Blogdahl 2008-2009

Young Blogdahl rekonstrueret

St. Naja

(2. blogpost på Blogdahl. den fri version 2.0. 1./2 2009)

Forumprotestdigtning

Ingen pis * Pia Vandt!

Solen stammede

Absolut jolifanta

HVEDEKORN ER FANDME TIL

Hvedekornskomiteen now in session

(!)

...

Dobbeltpoetisk Vega this evening

Evig skildpadde og udødelig flodhest

Rocker-fuckere, en hymne

Fab ab

ABONNEMENTSTEGNINGENTEGNERLYST!LYSTEGNINGENTEGNERABONNEMENT!

Efterstræbt mobbeoffer

Seventy Years' Madness

Digtstøtte

Ud & Se, men ikke læse

Åbent gavebrev til hvilket som HELST forlag

OG HVEDEKORNET DØR IKKE

Konkret tillykke til kraftpræstationen Tania

Vahlstrøm-korrespondancen

Hvedekorn 2, 2009, FINDES!

En hvid by

Hitlists for Misfits

Hvis den

4 (- 1) x 7 Johannes L. Madsen

Populær- vs. Pupillærlitteratur

Forår

Dette for det

De vidste hvad de ville have

Fortabt sonet

Laugeseniana 2

Priser og atter præmier

Stem på Pia lige om lidt

Bonjour monsieur Jehova

Poesien i Fredericia

Poesien på Blågårds Plads

Poesien på KUA (Københavns Universitet Amager)

Poesien i Brønshøj

Pop og diskutere

Late Night Kanon

Primetime Kanon

War is over (if you want it)

I GÅR KLOKKEN NITTEN TOOGFYRRETIL EROTIK-TAKI HUSET I MAGSTRÆDEGAV SUT MIG HÅNDEN (OG JEG BEHOLDT DENI MØRKET)

Poesien i Fårevejle

HANS OTTOMAN!

WOW!

Cowboys i ny, dansk litteratur

Anmelderspoiler, spoileranmelder

Åh nemlig

Kvalitetsspoiler!

Rimer på Krodrøm

Forlag og FORLAG

ØK lever LIVE

mig er skrift

At læse en stavelse og fatte en brik

Resumé kort

Tåreperserpis

Arktiske aber

Dyreborg omtalt i TRE, nej vent F-I-R-E aviser, 5!

Hun har sild i røven

Akut ordknæk

Første blogomtale (ud over hans egne) af Harald Voetmanns Trivia 2: Høvisk kærlighed

41 ord!

Det er sent og kokkene er mange,men den stædige lagkage, jeg er,nægter at gå i seng, så længedet hvide i mine øjne ikkeer pisket til flødeskum af denelendige håndmixer: tastaturet.

Gaveøst og -vest

Digtet er en hårtørrer

Sæsonstartvris

men jeg har landet Anne-Louise Bosmans,og hvis hun, Leonora, bare havde den mindste anelse,om hvad hun dermed går glip af, ville jeg væreendnu meget gladere, skal der være krig,skal der være blitzkrig, fuldt illumineret gadekamp!

Efterårsreceptionen der glimrer ved sit fravær

Men uden Jacwhat is helt ærligt the point!?

I dag fylder Jens Blendstrup 41 år

Hovsa,komodovaran!Livet halserhovedløst!

Såkaldt sommertekst 2

KANONISKKNASERDET I GRUSETBAG MIG,K. RIFBJERGPÅ VEJ TILMILEN CAMPINGEFTER 2 LITERMINIMÆLK

Såkaldt sommertekst 1

ABONNEMENTSTEGNINGEN
TEGNER
LYST!
LYSTEGNINGEN
TEGNER
ABONNEMENT!

I GÅR KLOKKEN
NITTEN TOOGFYRRE
TIL EROTIK-TAK
I HUSET I MAGSTRÆDE
GAV SUT MIG HÅNDEN
(OG JEG BEHOLDT DEN
I MØRKET)

Det er sent og kokkene er mange,
men den stædige lagkage, jeg er,
nægter at gå i seng, så længe
det hvide i mine øjne ikke
er pisket til flødeskum af den
elendige håndmixer: tastaturet.

men jeg har landet Anne-Louise Bosmans,
og hvis hun, Leonora, bare havde den mindste anelse,
om hvad hun dermed går glip af, ville jeg være
endnu meget gladere, skal der være krig,
skal der være blitzkrig, fuldt illumineret gadekamp!

Men uden Jac
what is helt ærligt
the point!?

Hovsa,
komodovaran!
Livet halser
hovedløst!

KANONISK
KNASER
DET I GRUSET
BAG MIG,
K. RIFBJERG
PÅ VEJ TIL
MILEN CAMPING
EFTER 2 LITER
MINIMÆLK

Jeg har en enkelt patron for Messerschmidt,
for han snakker masser' shit

1. BIND: LARSENS
2. BIND: MONOGRAMMER
3. BIND: SCORER
4. BIND: BUKDAHLS
5. BIND: BET -
6. BIND: DEN
7. BIND: SMALLE
8. BIND: LITTERATURPRIS